Inklusion koster specialskolerne elever, men i stedet for at stille sig ud på sidelinjen og surmule over udviklingen skal specialskolerne bringe sig i spil i forhold til skolereformen, anbefaler Per B. Christensen.

"Der er ingen tvivl om, at der er brug for jeres specialpædagogiske kompetencer i almenområdet. I har erfaringer med, hvordan man skaber effektiv læring. Det er hele pointen med skolereformen", sagde Per B. Christensen, da han holdt oplæg på et dagsmøde i specialskoleledernes faglige klub under Skolelederforeningen.

Specialskoler tilpasser reformens krav til eleverne

Per B. Christensen er børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune og stod i otte år i spidsen for Børne- og Kulturchefforeningen.

Specialskoler har meget at byde ind med

Hvis man bare gør skoledagene længere og fortsætter med at præsentere stoffet på samme måde, som før, bliver reformen én lang sveder, mente Per B. Christensen. Især for drengene.

"Visionen med reformen er, at eleverne skal trives bedre og lære mere. De skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. I har erfaring med både at bryde skoledagen op, lave varieret undervisning og inddrage andre faggrupper. Det skal I spille ind med i jeres kommuner. I er også vant til at arbejde med tydelige rammer. Det kan elever i almenskolen også have glæde af".

Per B. Christensen pegede også på undervisningsdifferentiering som et oplagt område at tage fat i.

"Det har vi haft siden 1993, og vi er ikke i mål endnu. Derfor er det et stykke arbejde for jer at gøre med at byde jer til med jeres viden om undervisningsdifferentiering".

Almenskolen forstår ikke at inddrage forældrene

Finn Almind er skoleleder på Oust Mølleskolen i Randers, som underviser normalt begavede elever med adfærdsmæssige og psykiske problemer. Han pegede på endnu et oplagt udviklingsområde.

"Vi opfatter elevernes forældre som en kæmpe resurse, men almenskolen har ikke kompetencer til at samarbejde med dem. Vi har et inklusionsteam, som hjælper skolerne med, hvad de kan kræve af forældrene, og hvad de skal forlange, at de lever op til. Det har stor effekt, at nogle kommer udefra og siger det. Det er et gratis tilbud, og det bliver brugt", sagde Finn Almind.

Lærerne i folkeskolen er alt for ydmyge overfor resursestærke forældre, medgav Per B. Christensen.

"Lærerne skal stå fast på, at det er dem, der har forstand på relationer, undervisning og læring. Det skal de ikke gå på kompromis med. I stedet skal de udfordre og bruge forældrenes resurser", sagde børne- og kulturdirektøren.

Efterlyser oplæg om fælles kompetenceudvikling

Per B. Christensen efterlyste oplæg om kompetenceudvikling, hvor man bringer det almene og det specialpædagogiske område ind i en sammenhæng.

"Vi skal tænke jeres kompetencer ind, både i fælles efteruddannelse og i målrettede forløb for lærere og pædagoger i skolen. I besidder en særlig kompetence i jeres kommune, som hele skolevæsnet har brug for, og det skal I være offensive på. I skal tale jer ind i sjælen på det kommunale skolevæsen, så almen- og specialområdet kommer til at hænge bedre sammen", sagde Per B. Christensen, der er medlem af vurderingsudvalget i A. P. Møllerfonden om skolemilliarden til blandt andet efteruddannelse.

Ikke let at bringe heldagsskolens viden i spil

Skoleleder Per Fyrst fra Brønderslev Heldagsskole følte sig provokeret. Han har forsøgt at blive inddraget i udviklingen af skolevæsnet, men har ikke kunnet trænge igennem.

"Vi er i stand til at uddanne lærere og pædagoger i at håndtere AKT-børn, men i kommunens optik eksisterer disse elever stort set ikke. Vi er en hierarkisk opbygget kommune, så det er ikke let for os at bringe vores viden i spil. Da jeg gik direkte til en politiker uden om det etablerede system, fik jeg hug. Jeg håber, du kan anvise en smutvej til, hvordan jeg kommer til at tale med de politikere, der træffer beslutninger uden at vide, hvad det handler om", sagde Per Fyrst.

Embedsmænd skal ikke male et skønmaleri

Per B. Christensen kunne ikke give en anvisning på, hvordan Per Fyrst kommer i dialog med politikerne i Brønderslev, men han mente ikke, at embedsmænd har til opgave at male et skønmaleri af kommunen.

"Som embedsmand er det min opgave at hjælpe politikerne med at træffe beslutninger, som hænger sammen. Jeg skal sørge for, at de kender de økonomiske og faglige konsekvenser, og jeg er ikke bange for at bringe politikerne sammen med skolelederne, for vi begår også fejl i Næstved. Hvis inklusion oversættes til, at jeres elever bare skal i en almindelig skoleklasse, har I ikke en kvalificeret debat om inklusion i Brønderslev", svarede Per B. Christensen.