Siden 2012 har den sociale forening Selvhjælp Silkeborg samarbejdet med skoleafdeling, PPR og folkeskoler om trivselsgrupper for børn på skolerne i den midtjyske kommune. Skoleafdelingen gennemførte sidste år en evaluering af trivselsgrupperne sammen med professionshøjskolen Via i Aarhus. Resultatet viser, at både skoleledelser, lærere, pædagoger, frivillige og ikke mindst børnene er meget tilfredse og glade for indsatsen.

Som leder af Specialiseret Indsats og Support i Silkeborg Kommune er Poul Skaarup Jensen kontaktperson til Selvhjælp Silkeborg, og han interviewede både frivillige, lærere og børn til evalueringen.

"Alle er glade for trivselsgrupperne, fordi de giver børnene et boost. Det er børn uden selvtillid, med ringe trivsel og ofte fra skilsmissefamilier, og vi prøver at hjælpe dem ud fra en filosofi om, at de så ikke får brug for mere indgribende hjælp eller støtte", siger Poul Skaarup Jensen, som tidligere var leder af PPR i Silkeborg Kommune.

De frivillige bidrager med andre perspektiver end lærere

Trivselsgrupperne består af mellem fem og otte børn fra enten seks til ti år eller 11 til 15 år. Grupperne ledes af to voksne, hvoraf den ene er en lærer eller pædagog fra skolen og den anden en frivillig fra Selvhjælp Silkeborg. De frivillige kommer typisk fra det humanistiske felt og kan være tidligere lærere, pensionerede psykologer og folk med en baggrund som terapeuter.

"De frivillige signalerer ikke skole, og både pædagoger og lærere oplever, at de bidrager med andre perspektiver end dem selv. De frivillige ser ud af den didaktiske verden og siger måske noget, læreren ikke har tænkt på. Til gengæld får de frivillige stjernestunder sammen med børnene og glæden ved at bidrage til, at børn trives", siger Poul Skaarup Jensen.

Også lærerne får noget ud af samarbejdet.

"Lærerne får erfaringer med at møde børn på en anden måde end i en skolekontekst. Børn kan mærke, at de voksne ser dem, og lærerne får øje på, at der måske er elever i deres klasser, som de skal give større opmærksomhed".

Lærere, pædagoger og de frivillige gruppeledere har tavshedspligt, så grupperne kan fungere som et frirum for børnene. Men derfor kan det godt virke tilbage på skolen.

"Læreren kan for eksempel give en kollega et tip om, at det vil være en god ide at bringe et barns interesse ind i undervisningen, så barnet oplever at kunne være med", siger Poul Skaarup Jensen.

Der går Louise, og hun har det på samme måde som mig

Børn og voksne mødes i trivselsgrupperne i et par timer hver uge hen over skoleåret. Gruppelederne er uddannede i at tale med børnene og få dem til at dele oplevelser, tanker og følelser med hinanden. Det kan ske med øvelser, lege, film og bøger.

Præmissen er, at børnene er eksperter på deres eget liv. Derfor tager grupperne udgangspunkt i de resurser, børnene finder ud af, at de selv har. Når de lytter opmærksomt til hinanden, når de spejler sig i hinandens historier, når de udveksler erfaringer og når de opdager, at andre har lignende tanker og følelser, giver de hinanden den bedste hjælp, de kan få.

"Børnene synes, det er dejligt, at de kan give hinanden gode råd. De er gode til at sige: 'Hvad nu hvis du siger sådan og sådan til din far?' Det kan også være, at en pige får det råd, at hun skal øve sig i at turde sige noget i timerne", fortæller Poul Skaarup Jensen.

Børnene opfatter det som et privilegium at komme i grupperne, og mange vil være med igen året efter. Det får nogle af dem mulighed for.

"Når børnene møder gruppens lærer, pædagog eller de andre børn på skolen, ved de, at de kender hinanden. De behøver ikke gå hen til hinanden, men de ved, at der går Louise, og hun har det på samme måde som mig. Det giver tryghed, at børnene oplever, at de ikke er alene om deres situation", siger Poul Skaarup Jensen.

Børn er bange for at gøre deres forældre kede af det

Forældrene søger om at få deres barn med i skolens trivselsgruppe. Det kan ske på opfordring fra en lærer.

"Læreren ser måske en pige, som er ked af, at forældrene er blevet skilt. De er en fordel, for så bliver vi ikke en central instans, som skal se problemer og derefter skal definere, hvad der skal til for at komme med i skolens trivselsgruppe", siger Poul Skaarup Jensen.

Børn er bange for at gøre deres forældre kede af det og giver derfor ikke udtryk for derhjemme, hvad der bekymrer dem. I trivselsgruppen kan de sige alt.

"Børnene har typisk svært ved at være i det sociale i skolen, eller de er bekymret for det, der sker derhjemme. Der er mange delebørn i trivselsgrupperne, og de ved ikke, hvad de skal gøre, når mor og far bliver frustrerede over samarbejdet. Det fylder meget i børn, hvordan deres forældre trives, og de bekymringer tager børnene med i skole", siger Poul Skaarup Jensen.

Skolerne oplever, at børnene i trivselsgrupperne stille og roligt bliver en del af fællesskabet i deres klasse.

"Det er meget nænsomt, for børnene skal ikke præstere i trivselsgruppen Nogle gange skal en dreng være med tre gange, før han glider ind og siger til en anden dreng: 'Det, du fortæller, kender jeg også fra min far'. Børn tænker, at det er dem, der er noget galt med, men i trivselsgruppen bliver det mere normalt at være den, man er".

Kommunen har et fast budget til 24 grupper om året

Trivselsgrupperne i Silkeborg har kørt siden 2012. Det begyndte som et treårigt udviklingsprojekt på tre skoler med støtte fra en fond til en koordinator og til frikøb til af lærere og pædagoger til at lede grupperne sammen med en frivillig.

Hvert år deltager langt størstedelen af kommunens 24 folkeskoler i samarbejdet med Selvhjælp Silkeborg. Kommunen har et fast budget til 24 grupper om året og betaler derudover lønnen til en 30 timers koordinator hos Selvhjælp Silkeborg. Koordinatoren står for frivilligledelse, sparring og undervisning af nye gruppeledere.

"Det koster 70.000 kroner til lærerkræfter at drive en selvhjælpsgruppe. For nogle år siden havde vi nedskæringer, så vores centrale midler blev reduceret. Derfor betaler skolerne nu selv de 20.000 kroner", fortæller Poul Skaarup Jensen.

Saltvandsindsprøjtningen gavner også PPR

Hvis skolerne selv skulle drive trivselsgrupperne, ville tilbuddet risikere at gå tabt, fordi der har mange andre opgaver at tage sig af, vurderer Poul Skaarup Jensen. Samtidig er resurserne i det kommunale Pædagogisk Praksis og Læring, som arbejder med trivsel, inklusion, udvikling og læring i børnefællesskaber, og i PPR ikke så store. Derfor er saltvandsindsprøjtningen fra Selvhjælp Silkeborg værdifuld.

"Vi skal fra kommunalt hold støtte, vejlede og rådgive, men vi rammer ikke så mange børn som trivselsgrupperne. Samtidig får PPR flere kræfter til at hjælpe de børn, hvor de røde lamper lyser", siger Poul Skaarup Jensen.

Efter at have evalueret børnenes udbytte af trivselsgrupperne har Silkeborg Kommune besluttet at fortsætte samarbejdet med Selvhjælp Silkeborg.