Med afsæt i en artikelserie i JydskeVestkysten om 'De glemte børn' har undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) stillet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en række spørgsmål, som alle kredser om, hvad ministeren har gjort og vil gøre for at styrke undervisningen og trivslen blandt elever med særlige behov.

Venstre stiller en stribe spørgsmål om specialundervisning og fravær til ministeren

Nu har ministeren svaret, og hun fremhæver flere gange om en evaluering af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand, som er på trapperne.

"Evalueringen vil blandt andet give os viden om udviklingen i elevernes støttebehov, og hvordan de imødekommes og også om de styringsmæssige og økonomiske rammer herfor. Når evalueringen foreligger, vil jeg drøfte dens resultater med folkeskolens parter og folkeskoleforligskredsen i Sammen om Skolen", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Evalueringen, der er et led i økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og KL, foretages af Vive og forventes offentliggjort i næste måned.

Flere lærere kan bruges til at støtte elever med særlige behov

Herudover har ministeriet gennemført en række tiltag og igangværende indsatser på området, fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun nævner blandt andet, at regeringen sammen med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har afsat 275 millioner kroner i 2020, 400 millioner kroner i 2021, 550 millioner kroner i 2022 og 807 millioner kroner fra 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen.

Drøftelserne om 'lærermilliarden' går snart i gang: "Der er i høj grad brug for flere lærere"

"Aftalen indeholder midler til flere lærere, som blandt andet kan bruges til at støtte elever med særlige behov i almenundervisningen og i specialundervisningstilbud", lyder det fra ministeren.

Hun gør også opmærksom på, at der er afsat 16 millioner kroner årligt fra 2021 og frem til at videreføre den eksisterende faglige rådgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) yder til fagprofessionelle, dagtilbud, skoler og kommuner om arbejdet med udsatte børn og unge, børn og unge med særlige behov og tosprogede børn og unge.

"Læringskonsulenternes rådgivning tilpasses løbende, så den imødekommer de aktuelle behov", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Flere projekter fokuserer på elever med særlige behov

I år arbejdes der blandt andet med kvaliteten af undervisningen i specialtilbud og samarbejdet mellem almen- og specialområdet.

Derudover kører en række projekter i regi af ministeriets udvikling- og investeringsprogram, som er målrettet elever med særlige behov:

• Pilotforsøg med holddannelse i matematik
• Pilotforsøg med co-teaching
• Pilotforsøg med mellemformer
• Barnets Stemme, som er en systematisk tilgang til at inddrage elevens perspektiv ved bekymring om mistrivsel
• Indsatser til at reducere fravær og øge motivation i udskolingen

"I 2021 offentligjorde STUK en vejledning om mellemformer på emu.dk, der beskriver rammer og muligheder for fleksibilitet mellem almenundervisningen og specialundervisningen i folkeskolen. Vejledningen giver også en række praksisbeskrivelser med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med mellemformer", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Bamseklubben er en mellemform

STUK er også i gang med at udvikle kvalitetstilsynet med specialundervisningsområdet, ligesom der er kvalitetstilsyn på det almene folkeskoleområde. Det er et risikobaseret tilsyn på baggrund af data.

Fravær indgår også i de centrale indsatser

Ellen Trane Nørby har også bedt Pernille Rosenkrantz-Theil redegøre for, hvad hun konkret har gjort for at sætte ind mod skolefravær, siden Ellen Trane Nørby havde ministeren i samråd om samme sag i november 2020.

"Det er vigtigt, at børn og unge, der ikke kommer i skole, fordi de mistrives, får den nødvendige hjælp og støtte til at vende tilbage til skolen hurtigst muligt, og før fraværet eskalerer", indleder Pernille Rosenkrantz-Theil sin gennemgang af aktiviteterne på området.

Som led i aftale om satspuljen for 2019-2022 understøtter STUK implementeringen af lettere behandling i PPR i 37 kommuner. 21 kommuner har på forskellig vis fraværsproblematikker som fokus. Evalueringen af projektet forventes at blive offentliggjort i første halvdel af 2024.

Derudover udvikler STUK, Socialstyrelsen og tre kommuner en model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær. Samarbejdet har særligt fokus på socialt udsatte børn og unge og på børn og unge med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD og autisme. Her forventes evalueringen at være klar i sidste halvdel af 2023.

Motiverende undervisning kan reducere fravær i udskolingen

Som led i et undersøgende tilsyn vil STUK i år screene skolernes fraværsregistrering for at se, om der er bekymrende udsving i data.

"Formålet med tilsynet bliver at gøre kommunerne opmærksomme på bekymrende udsving med henblik på, at de efterlever bestemmelser for fravær, herunder følger op på elever med langvarigt fravær", uddyber Pernille Rosenkrantz-Theil.

Desuden har Undervisningsministeriet gang i en række projekter målrettet elever med særlige behov. Et af dem skal kortlægge indsatser til at øge elevers motivation og reducere fravær.

"EVA udarbejder en praksisundersøgelse af kommuner og skolers arbejde med at skabe motiverende undervisningstilbud, der kan reducere fravær for unge i udskolingen med højt fravær, så de i højere grad opnår at komme godt videre i uddannelsessystemet. Formålet med undersøgelsen er at identificere og beskrive en indsats, som efterfølgende kan afprøves i et forsøg med udvalgte kommuner og skoler", fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil.

Initiativet er igangsat 2021 og forventes afrapporteret i næste måned.

EVA gennemfører også en undersøgelse blandt skoler i København, som arbejder med Barnets Stemme. Her er målet at beskrive indsatsen og erfaringerne, så Barnets Stemme efterfølgende kan afprøves som forsøg og evalueres systematisk i samarbejde med udvalgte skoler. Initiativet er igangsat i 2020, og afrapporteringen er på trapperne.

Kommunerne har pligt til at give de rette undervisningtilbud

Artikelserien i JydskeVestkysten har også fået Ellen Trane Nørby til at spørge, hvordan Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil sikre, at folkeskoler har fokus er på barnets trivsel, fremfor på hvad der bedst kan betale sig økonomisk.

Esbjerg: Besparelser på specialcentre går ikke nødvendigvis til svageste børn i folkeskolen

Desværre deler for mange elever og forældre oplevelsen med udfordrende rammer og manglende støtte til børn med særlige behov, erkender ministeren.

"Det er blandt andet baggrunden for Vives evaluering af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand. Den vil blandt andet give os viden om de styringsmæssige og økonomiske rammer for undervisningstilbud til elever med særlige behov i både almen- og specialundervisningen, herunder centrale og decentrale finansieringsmodeller i kommunerne".

Pernille Rosenkrantz-Theil peger også på, at det forventes, at der i år nedsættes et Trivselsråd, som skal komme med anbefalinger til tiltag, der kan mindske mistrivslen blandt børn og unge.

"Jeg vil gerne understrege, at kommunerne har pligt til at give eleverne det undervisningstilbud, de har krav på. Det gælder, hvad enten eleverne er inkluderet i almenundervisningen eller modtager specialundervisning", skriver undervisningsministeren.

Du kan læse Pernille Rosenkrantz-Theils svar på de seks spørgsmål fra Ellen Trane Nørby via disse link: