»Når du er ordblind, betyder det så, at bogstaverne hopper rundt?«

Det spørgsmål har Freja fra 7. klasse på Kobberbakkeskolen i Næstved fået af en lærer, som var nysgerrig efter, hvad det vil sige at være ordblind. Det var et dejligt spørgsmål, synes hun.

»Så var jeg klar over, at han ikke vidste, hvad det vil sige at være ordblind, men at han godt forstod, at det er vigtigt for mig at få læst op af min computer«.

Freja blev testet ordblind allerede i 4. klasse, og det gjorde hende på en gang bekymret for, om hun ville blive til noget, og lettet over, at der er en grund til, at hun har svært ved at læse og skrive.

»Siden har jeg fundet ud af, at mange kendte er ordblinde. For eksempel Thomas Blachman og Leonardo da Vinci. Så der er håb forude. Jeg er heller ikke flov over at være ordblind. Det var jeg enkelte gange i starten, for det var underligt, at jeg skulle slæbe min computer frem, når de andre i klassen læste i en bog«, siger Freja, som fik en computer med programmer til oplæsning og skrivestøtte et par uger efter diagnosen.

Inden Freja blev erklæret ordblind, fik hendes stavefejl klassekammeraterne til at tro, at hun var dum. Det var hendes fornemmelse: »De sagde hånligt, at jeg nok var ordblind, men nu vil de gerne i gruppe med mig, for jeg kan bidrage med noget. Jeg er for eksempel god til at lave PowerPoint, som de andre så læser op«.

Frejas historie: Mit frirum er uden ord - video fra Egmontfondens Børnepanel

Mistroisk lærer kontrollerede Freja

Ikke alle de lærere, Freja har mødt på sin vej, har haft samme forståelse for hendes vanskeligheder med at læse og skrive som læreren med spørgsmålet.

»Jeg har haft en lærer, som hele tiden stod bag ved mig for at tjekke, om jeg lavede noget på min computer, som jeg ikke skulle. Det er også min fornemmelse, at andre lærere har holdt øje med mig, men jeg tør slet ikke spille på computeren, for den bliver taget fra mig, hvis jeg misbruger den«.

»Du behøver ikke at være ekspert for at hjælpe ordblinde elever«

En lærer sagde direkte til Freja, at hun bare kunne have skrevet i hånden i stedet for at spille på computer, da hun fortalte, at hun ikke havde nået at lave så meget på grund af larm i klassen.

»Jeg skal kunne høre, hvad computeren læser op. Ellers ved jeg ikke, om den foreslår det ord, jeg vil skrive«, forklarer hun.

Efter sommerferien skiftede Freja til Kobberbakkeskolens afdeling Sjølund, som er for de ældste klasser. Her er lærerne mere imødekommende end på den gamle afdeling, oplever hun.

»Jeg har lige afleveret en opgave i biologi, og læreren sagde med det samme, at de ordblinde skulle arbejde på computer. Vores engelsklærer er også god til at sige, at vi skal bruge computeren, for ellers lærer vi ikke ret meget. Det er dejligt, for så ved jeg, at lærerne ikke synes, at jeg er dum«.

Lærerne skal spørge ind

Det går fremad for ordblinde elever - men ikke i alle fag 

På den gamle afdeling stod lærerne på skift for det daglige læsebånd. En af dem ville ikke lade Freja læse på sin computer. »Det kunne jeg ikke forstå. Jeg kan ikke læse en bog med et lige så højt lixtal, som hvis jeg hører den på computeren, så en bog gør mit ordforråd dårligere«.

Hun synes, det er mærkeligt, at der er forskel på de to afdelinger. Ikke mindst fordi lærerne på hendes gamle afdeling var på kursus i skrive- og oplæsningsprogrammet AppWriter. Så de må have lært om ordblindhed, tænker Freja.

»Det er også tit i 4. til 6. klasse, at man bliver erklæret ordblind, men lærerne i de ældste klasser har nok haft flere ordblinde elever, så de har måske sat sig ind i, hvad det handler om«, lyder hendes ræsonnement.

»Det gør det lettere at være ordblind, når lærerne interesserer sig for, hvad det er, man har svært ved. For så ved de, at det ikke er for sjov, at jeg sidder med min computer«, siger Freja.