Kritikken, der de seneste måneder er haglet ned over folkeskolereformen fra 2014, rammer jævnligt reformens lovkrav om, at danske folkeskoleelever skal bevæge sig 45 minutter hver dag i skolen.

For selv om alle er enige om, at idræt og bevægelse i skolen er godt, kritiseres lovkravet i tiltagende grad for at hæmme de gode intentioner - og for at være rigid detailstyring.

Det skaber bekymring i Dansk Skoleidræt, der nu frygter, at debatten kan ende med, at politikerne beslutter sig for helt at droppe lovkravet. For et signal om at tillade at fravige kravet om 45 minutters daglig bevægelse vil påvirke implementeringen negativt, frygter formanden for Dansk Skoleidræt, Finn Kristensen.

"Vi er jo ikke tonedøve, når vi hører skolelederne, KL og diverse politiske partier snakke om, at detailstyringen skal minimeres, og vi har en bekymring for, at de 45 minutter er sat i spil og under pres fra mange sider nu. Lige nu er der fortsat mange skoler, der ikke anerkender og dermed prioriterer bevægelsen - på trods af lovkravet. Her frygter vi, at man vil bortprioritere emnet fuldstændig, hvis der ikke er en fælles ramme", siger Finn Kristensen til folkeskolen.dk/idræt

Opsang til kommuner og skoleledere: I svigter bevægelse i skolen

"Om det er 40 eller 52 minutter er ikke det vigtigste. Det gode ved de 45 minutter er, at det er et lovkrav. Det vil sige, at det er noget man skal. Og al implementeringsforskning viser, at der skal være noget at hænge det op på, hvis det skal implementeres. Hvis bare det er ét eller andet, hvor man siger, at det er da en rigtig god idé, så vil der selvfølgelig være nogle, der vil tage fat i det, mens andre vil sige, at det behøver de ikke".

Han understreger dog også, at fokus på kvaliteten i indsatsen omkring idræt og bevægelse i skolen altid skal komme før fokusering på omfang og minuttal.

Men selv om Dansk Skoleidræt foretrækker, at lovkravet om bevægelse i skoledagen fastholdes, anerkender Finn Kristensen alligevel, at det nu er blevet en del af debatten om skolens udvikling.

"Og hvis der så ikke er flertal for at fastholde de 45 minutter, så er det vigtigt og nødvendigt, at der bliver sat noget andet i stedet for. Vi synes, at lovkravet er godt, men vi hører selvfølgelig, hvad de andre siger. Og hvis det ikke er muligt at fastholde det, er vi klar på at indgå i en dialog", siger Finn Kristensen.

For at være på forkant med udviklingen har Dansk Skoleidræt derfor opstillet sine bud på, hvad der skal sættes i stedet, hvis lovkravet fjernes.

* Alle skoler skal have en handleplan for idræt, bevægelse og motion i skoledagen. Den skal være et obligatorisk element i kvalitetssamtalerne med skoleforvaltningerne.

* Ved kvalitetssamtalerne kan der fx sættes fokus på, om personalet føler sig kompetent til at varetage en fagfaglig undervisning med idræt og bevægelse. Og om skolerne har etableret åben skole-samarbejder med det lokale foreningsliv omkring en bevægelsesdagsorden.

* Kommunerne skal udarbejde en politik for børne- og ungeområdet vedrørende idræt og bevægelse i skolen.

* Desuden skal det overvejes at gøre det til et lovkrav, at bevægelse som pædagogisk/didaktisk redskab skal indgå som et obligatorisk element i læreruddannelsen.

Venstres idrætsordfører: Skolereformen bremser bevægelse i skolen

Finn Kristensen tror, at der fortsat vil være et lovkrav om motion og bevægelse, for alle er enige om, at det er godt for elevernes læring og trivsel, påpeger han.

"Men spørgsmålet er, at om det stadig hedder 45 minutter, eller om det skal formes på en anden måde", siger Finn Kristensen. Derfor drager Dansk Skoleidræt nu rundt for at snakke med andre aktører som KL, skolelederne og de politiske partier for at blive klogere på deres synspunkter.

"Vi prøver at være konstruktive, så vi kan sætte noget andet i stedet for, som gør, at der stadig vil ske bevægelse ude på skolerne - hvis altså lovkravet droppes. For det her er jo alt for vigtigt til, at det bare lige ryger ud med badevandet", siger Finn Kristensen.

Nyt center skal sætte turbo på bevægelse og idræt i skolen