Skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune sender over syv procent af eleverne i specialtilbud, hvor landsgennemsnittet ligger på 5,1. Det vil kommunen ændre på med Fællesskabende læringsmiljøer, som er en ny struktur for specialundervisning. 

”Vi står med den udfordring, at flere og flere elever mistrives, flere får diagnoser, og vi segregerer flere end landsgennemsnittet. Vi begyndte med mellemformer som arbejdstitel, men mellemformer er en organisationsform, så nu fokuserer vi på at skabe inkluderende læringsmiljøer”, siger Søren Buch, chef for forvaltningen Opvækst og Læring. 

Projektet har været længe undervejs. Der har blandt andet kørt forsøgsprojekter, hvor et par skoler har prøvet kræfter med at inkludere flere elever. Nu skal alle skoler så øge mulighederne for elevdeltagelse lokalt. 

”Hvis du tager ud på skolerne, vil du ikke kunne se stor forskel fra før sommerferien. Det vil tage flere år at øge deltagelsesmulighederne, for det handler både om at ændre medarbejdernes mindset, og at skolelederne skal samarbejde med dem om at løse udfordringerne. Derfor får alle udviklet deres kompetencer i, hvordan de kan være med til at øge inklusionen”, siger Søren Buch. 

Kompetenceudviklingen begynder med skoleledelserne i år, så de får opgraderet deres forståelse af inklusion, inden de skal planlægge skoleåret 25-26. 

Forældre har fået et valg 

Hidtil har kommunen brugt 64 millioner kroner årligt på specialtilbud og støttetimer. I marts i år var 191 af kommunens elever visiteret til et specialtilbud. Dengang var målet, at 116 af dem skulle forblive i et centralt specialklassetilbud i dette skoleår, mens den sidste tredjedel skulle fortsætte på deres distriktsskole. Disse elever skulle alene findes i 0. til 6. klasse, mens eleverne i udskolingen udfases over de næste tre skoleår. 

”Vi har arbejdet ud fra et frivillighedsprincip, hvor forældre til børn i et af vores specialtilbud har kunnet vælge at lade deres barn blive eller få det tilbage i almenområdet. Men vi er slet ikke der, hvor en tredjedel af eleverne er tilbage på distriktsskolen. Det skal ses i et fireårigt perspektiv, hvor skolerne begynder med at øge deltagelsesmulighederne på de yngste klassetrin”, siger Søren Buch. 

I praksis har skolelederne holdt samtaler med forældre til børn i specialtilbud. ”Cirka 18 procent af dem, der har fået valget, har sagt ja. Det svarer til vores forventninger. Men når vi skal visitere til centerklasserne vil vi vurdere, om vi i stedet kan løfte opgaven med en mellemform på distriktsskolen. Mellemformer er en måde at organisere fællesskabende læringsmiljøer på, for sigtet vil være, at barnet skal tilbage i almenmiljøet”, siger Søren Buch. 

Håndslag på tæt samarbejde 

Fællesskabende læringsmiljøer blev skudt i gang på fælles dag for alle 500 medarbejdere i kommunens skoler op til dette skoleår. 

”Det er afgørende for implementeringen, at vi får kommunalbestyrelsens beslutning ud til den enkelte medarbejder. Vi har netop evalueret kick of-dagen, og tilbagemeldingerne lyder over en kam, at medarbejderne kan se en vej. Det momentum skal vi bevare, men med respekt for, at vi skal afprøve forskellige muligheder”, siger Søren Buch. 

Han er i tæt dialog med lærerkredsen, BUPL og Skolelederforeningen om, hvordan de oplever fremdriften. 

”Som chef insisterer jeg på, at vi skal finde løsningerne i samarbejde. Det håndslag har vi givet hinanden”, siger Søren Buch. 

Selv om medarbejderne har taget godt imod ideen, er de samtidig usikre på, hvordan deres faglighed kan bidrage til øget inklusion. 

”De kan godt se, at fællesskabende læreringsmiljøer er det rigtige mindset, men de er usikre på, hvad det præcis er, vi skal. Derfor er vi i løbende dialog med skolerne. Det her arbejde går ikke over, så det kommer vi til at tale om i lang tid. Vi skal følge med i, hvad der er godt og skidt, og lærerkredsen og forummet for lærernes tillidsrepræsentanter skal være med til at se på, hvad kompetenceudviklingen af medarbejderne skal indeholde”. 

Det er ikke en spareøvelse

I dag segregerer skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune cirka syv procent af eleverne, men det er for tidligt at sige, hvor langt ned procenten kan komme. 

”Det har vi ikke sat et måltal for, men når vi ser på landsgennemsnittet, har vi et potentiale. Det er ikke en spareøvelse, men en gentænkning af praksis. Hvis vi lykkes med at segregere færre, vil almenområdet få tilført flere midler, for pengene bliver i skolevæsenet”, siger han.

Den sang blev også sunget, da inklusionsloven blev indført i 2012, men mange steder druknede intentionen i besparelser på skolevæsenet. Sådan ser det ikke ud i den fynske kommune, understreger Søren Buch. 

”Politikerne er i gang med budgettet for de kommende år, og den nuværende tildelingsmodel til skolerne fortsætter. Men det handler ikke kun om økonomi. Vi arbejder ud fra et menneskesyn om, at alle børn har brug for gode læringsfællesskaber”. 

Lærernes repræsentant tror på projektet

I Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg ser fællestillidsrepræsentant Vivian Edelborg positivt på ideen om fællesskabende læringsmiljøer. 

”Vi må sande, at vi ikke lykkes inklusion i tilstrækkelig grad. Derfor skal vi forsøge at gøre noget andet, selvfølgelig med øjne på eleverne. Det er ikke nyt for os, at vi skal prøve at få flere elever hjem til distriktsskolerne, men nu ser vi på, hvilke tilbud skolerne allerede har, og de forsøger at indrette nye pædagogiske løsninger efter elevernes behov”, siger Vivian Edelborg.

 Hun tror på projektet, fordi der er dialog med forældre, skolebestyrelser og tillidsrepræsentanter, og fordi målet ikke er besparelser. 

”Skolerne kan beholde flere penge ved at segregere færre. Samtidig følger der penge med til kompetenceudvikling, og kommunen har et team for pædagogiske indsatser, som skal være med til at styrke teamsamarbejdet omkring eleverne”, siger hun. 

Forældre vil begynde at stille spørgsmål Søren Buch er indstillet på, at der vil være bump på vejen. 

”Vi har fået positive tilbagemeldinger fra skolebestyrelserne, men vi er ikke blinde for, at der på et tidspunkt vil forældre, som stiller spørgsmål til, om skolens tilbud er det bedste for deres barn med særlige behov. Samtidig vil andre forældre tænke: ’Uha, skal mit barns klasse nu se sådan ud’. Vi skal agere ud fra en ny inklusionsforståelse. Jeg siger ikke, at det er let eller hurtigt at gennemføre, men vi forsøger fokusere på det fællesskabende fremfor det individuelle”. 

Ingen planer om at skære på specialtilbud 

Hvad den nye struktur for specialundervisning kommer til at betyde for de centrale specialklasser på fire af kommunens almenskoler og for heldagsskolen i Korinth ved Faaborg, kan Søren Buch ikke sige. ”Vi planlægger ikke at skære ned på specialtilbuddene, for vi forsøger at tilbyde det, barnet har brug for. Men skulle vi på et tidspunkt stå med et mindre behov for heldagsskolen og de centrale specialklasser, er vi lykkedes med fællesskabende læringsmiljøer. Der vil så være kompetencer fra specialtilbuddene, som vi kan sætte i spil i almenskolen”.