Sådan ser ministeriets egen opgørelse ud, om ikke sort på hvidt, så i rødt og grønt. Med grønt er markeret de mål, som er indfriet i folkeskolereformens tredje år, men rødt de mål, der endnu ikke er nået:

Som tidligere beskrevet på folkeskolen.dk er der stort set ingen udsving fra år til år i elevernes testresultater, og målet om, at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test er endnu ikke nået. Ministeriet bemærker dog i forbindelse med opgørelsen, at følgeforskningen til reformen viser fremgang i oplevelsen af ro og orden i folkeskolen blandt både lærere, forældre og elever, og at elevernes oplevelse af ro og orden øges, når lærerne inddrager motion og bevægelse i undervisningen.

Status efter tre års reform: Trætte elever og ingen testfremgang 

"Skolen skal i trygge omgivelser gøre den enkelte elev dygtigere. Det er folkeskolereformen ramme for. Derfor er det godt at se, at vi på flere områder ser fremgang. Eleverne viser gode resultater i nationale test, der er fremgang i oplevelsen af ro og orden i klasseværelset, og så begynder bevægelsen at spille den rolle for indlæringen, som vi håbede på. Det er positivt", siger undervisningsminister Merete Riisager i en kommentar til redegørelsen. 

Folkeskolereformens ord om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, er som bekendt operationaliseret i tre nationale mål. Ud over at 80 procent af eleverne skal være 'gode' i de nationale test, skal andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, og folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Desuden skal elevernes trivsel øges.

Men i den nationale trivselsmåling er elevernes trivsel ikke øget. Andelen af dårlige testresultater er kun blevet mindre i matematik, 3. klasse, og børn af forædre med lavt uddannelsesniveau og børn af ikke-vestlig herkomst har gennemsnitligt de dårligste testresultater. Her er der heller ikke sket fremskridt i reformperioden.