Flere børn skal have lov til at vente med at starte i skole, hvis det vil være bedre for barnet med et ekstra år i børnehaven. Det blev vedtaget i finansloven for 2022, som den daværende socialdemokratiske et-parti-regering stod i spidsen for.

De forbedrede muligheder for at udskyde et barns skolestart skulle efter planen være trådt i kraft til sommer.

Men nu kan den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ikke love, at aftalen står ved magt.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser således i et skriftligt svar til Folkeskolen, ”at regeringen endnu ikke har taget stilling til forslaget”.

Anden gang på en uge

Det er anden gang på meget kort tid, at Mattias Tesfaye ser ud til at måtte løbe fra en aftale, som Socialdemokratiet selv har stået i spidsen for.

I sidste uge kom det frem, at undervisningsministeren heller ikke kan garantere, at en aftale om knap en halv milliard kroner til uddannelse af pædagogiske medarbejdere stadig gælder.

Nu lyder så en lignende melding fra ministeren om pengene, der skulle give flere børn mulighed for at blive et ekstra år i børnehaven.

Ifølge aftalen med den daværende regerings støttepartier skulle der i år sættes 109 millioner af til, at flere børn skulle kunne vente med at starte i skole. Et beløb, der skulle stige til 200 millioner i 2026. Samlet skulle pengene give mulighed for, at 1.800 flere børn kan blev et ekstra år i børnehaven.

Officielt: Sænkelsen af klasseloftet i de mindste klasser udskydes med et år

R: ”Helt utroligt, hvis regeringen løber fra denne her aftale”

Hos de Radikale kalder undervisningsordfører Lotte Rod det ”et svigt af børn, der har brug for at blive længere tid i børnehaven”.

”Vi har tvunget rigtigt mange børn i skole af en økonomisk årsag. Ved at tvinge børn for tidligt i skole får de et knæk i troen på sig selv, og de føler sig ofte forkerte. Det vil være helt utroligt, hvis regeringen løber fra denne her aftale”.

Ifølge den radikale ordfører giver det ”slet ingen mening”, at en socialdemokratisk minister står til at løbe fra en aftale, der er indgået af en tidligere socialdemokratisk minister.

”Vores klare besked til ministeren og resten af regeringen er, at selvfølgelig skal vi have pengene ud til børnene. Det er jo endda en regering, der selv taler meget om de 45.000 unge, der er uden uddannelse og job. Så giver det ikke mening, hvis regeringen fjerner pengene, der skulle give flere en god skolestart”, siger Lotte Rod.

SF: "Frygtelig forkert"

Hos SF er ordfører Jacob Mark også dybt forundret over, at "en aftale åbenbart ikke er en aftale".

"Det er frygtelig forkert, at i en tid hvor stadig flere børn mistrives, så træffer man denne her beslutning fra regeringens side om at droppe den mulighed, vi var blevet enige om at give".

SF-ordføreren fik selv lov til at blive et ekstra år i børnehaven, og det har ifølge ham selv "været helt livsændrende". Men den mulighed er blevet givet til færre og færre, peger han på.

"I løbet af snart ti år har man set en halvering af børn, der har fået ret til at gå et ekstra år i børnehave, fordi det er blevet lagt over til kommunerne i stedet for pædagogerne og forældrene at vurdere, om barnet har godt af et ekstra år", siger han.

"Det sidste ord er ikke sagt i den sag, og vi vil gøre, hvad vi kan for at prøve at omgøre denne her beslutning", siger Jacob Mark.

S: Udskudt skolestart ét blandt flere mulige greb

Den daværende socialdemokratiske undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kaldte ellers i sin tid aftalen om at give flere børn en mulighed for ekstra år i børnehaven for ”lige præcis den forskel, der skal til, så de bliver klar til skolen”, og det aftalen betød, at ”hensynet til barnet” fremover ville ”fylde mere på vægtskålen”.

Redaktionen har forgæves forsøgt at få et interview med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Partiets undervisningsordfører Astrid Krag siger i en skriftlig kommentar til redaktionen, at "den konkrete afklaring omkring de aftaler, der efter valget ikke længere er flertal bag, foretages i sammenhæng med udarbejdelsen af det finanslovsforslag, der er på vej".

Børnehaveklassebørn er mindre skoleparate end for fem år siden

”Dette gør sig også gældende i forhold til aftalen om udskudt skolestart, hvor flertallet i det nye Folketing er væk”, lyder det fra den socialdemokratiske ordfører.

Fra Astrid Krag lyder det, at Socialdemokratiet er optaget af at sikre børnene en god skolegang, men at udskudt skolestart er én af flere måder til at opnå det.

”Muligheden for udskudt skolegang er et blandt flere greb, når det kommer til børns trivsel og muligheden for at få en god skolegang med både socialt og fagligt udbytte. Det er en problemstilling, der fortsat optager os i Socialdemokratiet meget, ligesom det er højt på den nye regerings dagsorden”.

Undersøgelse peger på stigende problem

En undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening blandt børnehaveklasselederne viste i september sidste år, at seks ud af ti oplever, at børnene er blevet mindre skoleparate end for fem år siden.

Børnehaveklasselederne peger på, at det især er på de sociale færdigheder, der halter hos børnene såsom at være i stand til at vente i kø, danne venskaber og tage hensyn til andre børn. Mange pegede også på, at de børn, de oplever kommer i skole for tidligt, mangler selvværd, gåpåmod og nysgerrighed.

Formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini siger, at hun ”simpelthen er så skuffet” over, at det nu alligevel ikke ser ud til at blive lettere at få lov til at vente med at starte skole.

”Det er torskedumt, hvis regeringen trækker det her tilbage. Det giver ikke mening, at eleverne automatisk skal starte i skole det år, de fylder seks år. For modenhed følger ikke nødvendigvis alder, og de børn, der eksempelvis først fylder seks år i december, er meget unge, når de starter”, siger hun.

Ifølge Marianne Giannini er det slet ikke en besparelse for regeringen at droppe at tilføre flere penge til at give flere børn mulighed for at udskyde skolestarten.

”Jeg kan slet ikke forstå, at man tænker, at man sparer penge ved at presse børnene i skole, hvis de ikke er parate”.

”Det kræver bare lidt ekstra tid i børnehaven for, at de vil få en meget bedre start på deres skolegang, som jo er så vigtig for deres trivsel, læring og for hele deres fremtid, hvilket vil være en økonomisk gevinst for samfundet på den lange bane”, siger hun.