Marianne Giannini bukker sig ind over bordet for at hjælpe en af sine elever med at høre bogstavernes lyde i ordet Eksperimentariet.

”Hvad starter det med, kan du høre det”, spørger hun eleven, der ser ned på de tomme linjer i kladdehæftet.

”Marianne, Marianne, Marianne”, råber en af de andre i klassen.

”Marianne, Marianne, Marianne”, lyder det igen fra et andet bord.

Det er fredag formiddag på Langelinieskolen, og børnehaveklasseeleverne sidder alle på deres pladser med deres kladdehæfter foran sig og skal skrive logbog om ”Ugens hit” - hvad der har været det bedste i løbet af den seneste uge. Nogle skriver om ”krig med bogstaver”, andre om at tegne selvportrætter, mens langt de fleste skriver om at have besøgt Eksperimentariet.

”Op med hånden”, siger Marianne Giannini til en elev.

Godt en måned inde i skoleåret kan børnehaveklasseleder Marianne Giannini mærke, at hendes nye elever år for år bliver lidt mindre selvhjulpne, end de før har været. Det er, som om børnene er en smule mindre gode til at tage hensyn til de andre og indgå i klassens fællesskab. Det er en gradvis udvikling over tid, men den har taget fart efter coronaperioden. Det fortæller hun, da folkeskolen.dk/børnehaveklassen besøger hende fredag formiddag i klasselokalet, der er udsmykket med en guirlande med laminerede dyr, tegninger og farverige plakater med ugedage og måneder.

”Børnene kommer i skole lidt mere selvcentrerede, end de plejer at være”, siger Marianne Giannini.

”Vi oplever børn, der har sværere ved at stå i kø og vente til det bliver deres tur, når de skal sige noget. Og det er også, som om de har lidt sværere ved at tage hensyn til de andre i sociale lege. De bliver meget kede af det, hvis de taber og meget kække, når de vinder”, fortæller børnehaveklasselederen.

Og Marianne Giannini er langtfra den eneste.

Børnene er mindre klar til at komme i skole

I en ny spørgeskemaundersøgelse om skolestart og færdigheder fra Danmarks Lærerforening svarer 44 procent at børnehaveklasselederne, at børnene er ”mindre klar” til at komme i skole end for fem år siden, mens 14 procent svarer, at børnene er ”meget mindre klar”.

Undersøgelsen bygger på svar fra i alt 918 børnehaveklasseledere ­- hvoraf 77 procent har været børnehaveklasseleder i mere end fem år - og er foretaget i perioden fra den 10.-21. juni i år.

91 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at det er især er sociale færdigheder såsom at vente i kø, danne venskaber og tage hensyn til andre børn, der mangler hos nogle børn i klasserne. 62 procent vurderer, at det er personlige færdigheder som selvværd, gåpåmod og nysgerrighed, mens 32 procent oplever, at nogle børn mangler motoriske færdigheder i forhold til deres klassekammerater.

Der er intet i undersøgelsen, der kommer bag på Marianne Giannini, som synes, at billedet fra undersøgelsen er ”rigtigt genkendeligt” og især også, når det kommer til motorikken.

”De er ikke så motorisk skarpe, som de var på et tidspunkt, både i forhold til grov- og finmotorik. Der er flere, der holder dårligt på blyanten, når jeg modtager dem, men det gælder også sådan nogle ting, som at kaste og gribe, slå kolbøtter og at lege simple udelege, hvor man skal løbe stærkt”, fortæller Marianne Giannini.

Mere isolerede under coronapandemien

Det er vigtigt for Marianne Giannini at understrege, at der ikke er noget i vejen med børnene, og at ikke bare er ”banditter”, hun har fået i skole. Det er stadig søde og nysgerrige børn, fortæller hun, men det er bare ”børn under andre omstændigheder”.

Hun gætter på, at børnene har siddet mere stille og har fået sværere ved at udsætte deres egne behov, fordi de har været isolerede under coronapandemien.

”Det er tydeligt, at de har haft langt mere taletid og plads, mens de har været hjemme, så jeg oplever, at børnene taler derud ad og absolut ikke kan vente med at fortælle, fordi de måske ikke er vant til at få sagt, at de lige skal være stille, mens mor og far snakker”, siger Marianne Giannini, der også har bemærket, at børnene er begyndt at lægge mere mærke til, hvordan de har det.

”Den her coronatid har gjort noget med, at vi er lidt mere følsomme og mærker efter, hvordan vi har det. Før var det sådan, at hvis et barn var lidt snottet, så gjorde det ingenting, for nu var de jo i skole, og det var der ikke noget at gøre ved, men i dag er de lidt mere påpasselige og er mere påvirkede af det”, siger Marianne Giannini.

Svært at favne alle børn

At flere starter i skole mindre selvhjulpne, med et aldersspænd på to år og har brug for mere støtte og hjælp betyder for Marianne Giannini, at det er blevet langt mere omfattende og tidskrævende at lave god undervisning, fordi hun skal forsøge at favne alle elever, selv om der er meget stor forskel på dem, fortæller hun.

”Når de kan rigtig meget forskelligt, så kræver det, at man som underviser skal differentiere undervisningen endnu mere for at tilgodese alles behov, men det er meget svært at nå at udfordre alle elever på hvert deres niveau, så alle føler at de kan magte det at gå i skole”, siger Marianne Giannini, der kalder det for et 'kæmpestort issue' og er bekymret for, at børnene også får det sværere senere i deres skolegang, hvis ikke der fokuseres på resurser nok til at lave skole for de børn, der starter i den.

Den samme melding kommer fra Danmarks Lærerforening.

Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget ved Danmarks Lærerforening, ser med bekymring på undersøgelsen og er ligesom Marianne Giannini bange for, at det kan komme til at følge dem senere i deres skoleforløb.

”Hvis barnet får flere benspænd, når de starter i skole, kan det være, det er noget, man også skal arbejde med senere hen i skoleforløbet, men det er også klart, at når børnehaveklasselederne i højere grad skal bruge resurser på at arbejde med basale færdigheder som at vente til det bliver ens tur, lytte, spørge og være i det skolens fællesskab, så er der selvfølgelig nogle andre faglige ting man må vente med,” siger hun.

En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) om trivselsudfordringer ved skolestart, slog i 2019 fast, at ”sammensatte udfordringer ved skolestart har en tæt sammenhæng med børnenes uddannelses- og beskæftigelsessituation på den lange bane.”

Undersøgelsen viser eksempelvis, at børn, der ikke har mødt udfordringer ved skolestart har 19,7 procentpoint større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, når man sammenligner med børn, der har mødt tre eller flere udfordringer ved skolestart.

Der skal være mindst to børnehaveklasseledere

I undersøgelsen fra Danmarks Lærerforening svarer lærerne også på spørgsmålet om, hvor de gerne ser, at daginstitutionerne og forældrene øgede deres indsats, hvis de skulle vælge ét område. Her svarer 60 procent ”sociale færdigheder”, mens 16 procent mener de ”personlige færdigheder”.

Marianne Giannini mener omvendt, at man skal være forsigtig med at lægge et ansvar over på nogen, men at man fra politisk hold i stedet burde prioritere, at der skal nok voksne i hver børnehaveklasse og i skolen i det hele taget.

”Man skal selvfølgelig være nok voksne i børnehaven til at forberede dem til skolen, men det nytter ikke noget, hvis de kommer op en børnehaveklasse, hvor der er én voksen til 24. Vi skal være to, der modtager dem, hvis vi skal sikre alle børn en god skolestart”, siger hun.

Marianne Giannini er overbevist om, at det også ville være en langt billigere løsning på den lange bane.

”Der meget få børn, der ikke kan klare det, hvis bare der er resurser til at hjælpe dem, så hvis man sikrede det fra begyndelsen i stedet for at bruge resurser på lappeløsninger senere hen, så tror jeg man ville komme langt,” siger hun.

For Regitze Flannov er det helt afgørende, at der er et godt samarbejde om overgangen fra børnehave til børnehaveklasse. På baggrund af undersøgelsen peger hun på, at er behov for flere resurser til en bedre systematisering af overgangen.

”Det er vigtigt, at der er tid og rum til at forberede børnene, både hvor de kommer fra, og hvor de skal hen, og at alle parter er helt klar over, hvilke krav og forventninger der er til børnene, når de starter i skole. Og derfor er det vigtigt, at vi har nogle gode resurser i overgangene, så vi kan sikre den systematik og det samarbejde,” siger hun.

Regitze Flannov understreger, at alle overgange kan være svære for børn og særligt, hvis barnet har udfordringer i forvejen. Derfor er hun også glad for, at man allerede nu er ved at se på, hvordan man kan skabe en mere ”rummelig” skole med mindre målstyret undervisning og mere fokus på god og motiverende undervisning.

”Vi skal have en skole, der kan give alle børn en god skolestart med plads til både faglige og sociale udfordringer, og det kræver, at lærerne bliver mere frie til at give en god og motiverende undervisning, og at der er to børnehaveklasseledere i alle børnehaveklasser, så de har mulighed for at honorere, at der er en børneflok med større diversitet,” siger hun.

Tilbage i klasselokalet er de fleste børn færdige med at skrive logbog og har sat sig med spil og farveblyanter på gulvet eller ved de grå borde, mens Marianne Giannini går rundt blandt dem.

Trods undersøgelsens alvor glæder hun sig over, at den desuden viser, at børnehaveklasseledere generelt er glade for deres hverdag. 92 procent glæder sig til at tage på arbejde om morgenen, og næsten 9 ud af 10 ville stadig være børnehaveklasseleder, hvis de skulle vælge igen. Sådan har hun det også selv.