”Muligheden for at trække forældre i børne- og ungeydelsen er ikke et mål i sig selv. Det er redskab til at sikre, at ingen børn flyver under radaren, men bliver grebet”.

Sådan skriver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et skriftligt svar til Folkeskolen om årsagen til, at regeringen vil fortsætte med at kunne fratage børnechecken fra forældre til børn med over 15 procents ulovligt fravær, og at elever på skoler i ’udsatte områder’ skal kunne dumpe børnehaveklassen. 

Begge ordninger har fået kras kritik, siden de blev indført i 2020, og Mattias Tesfaye har selv ytret tvivl om, hvor godt fraværsstraffen virker.

Nyheden om, at selvsamme minister vil fortsætte ordningerne, blev fredag mødt af ærgrelse og kritik fra både SF og de Radikale og skoleledernes formand. Og den kritik får nu også opbakning fra lærerforeningen. 

”Jeg er enig i hensigten med lovene, men jeg mener, at fokus er forkert. Vi skal bygge skolen op pædagogisk og sikre resurser til tidlig forebyggelse. Vi skal ikke sanktionere og straffe mennesker, der allerede ligger ned, som er det der sker her”, siger Regitze Flannov, som er forkvinde i Danmarks Lærerforening undervisningsudvalg.

Hun giver ikke meget for Mattias Tesfayes forklaring om, at fraværsstraffen er med til at gribe børn.

”Hvis det er et argument, så er det et sørgeligt argument. Den danske folkeskole skal jo være et sikkerhedsnet i sig selv. Som ministeren selv har sagt, så kan man ikke sanktionere sig til resultater hos mennesker, der ikke har resurserne til det. Det er meningsløst”.

Evaluering viste store udfordringer

Både fraværsstraffen og sprogprøverne af børnehaveklassebørn på skoler i ’udsatte områder’ blev indført som en del af den såkaldte ghettopakke for at modvirke ghettodannelse. 

Fraværsstraffen gælder alle børn med mere end 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal, mens sprogprøverne alene gælder børn på skoler med mindst 30 procent elever fra udsatte boligområder. Dumper børnene sprogprøven, skal de gå børnehaveklassen om.

Da politikerne vedtog ordningerne, blev man enige om, at de skulle evalueres, inden man tog stilling til, om de skulle være permanente. Begge evalueringer kom i 2023, og begge viste, at  ordningerne har store udfordringer.

For det første er fraværsstraffen blev brugt markant mindre end forventet. I evalueringen fra Vive blev det anslået, at det samlede antal stop af børneydelsen i skoleåret 2022/23 formentlig omfattede omkring 1200 elever. Et tal, der er meget langt fra de forventede mere end 15.000 elever.

DLF: Økonomisk straf er "overhovedet" ingen hjælp

Det blev også konkluderet, at loven har medført store administrative byrder, og at loven effektueres meget forskelligt fra kommune til kommune. Blandt andet fordi, at det personale, der skal føre fraværsstraffen ud i livet, ikke altid mener, at straffen er en god måde at forbedre elevernes fravær. 

Noget, der i evalueringen ser ud til at have noget på sig, og som Regitze Flannov i DLF er enig i.

”Det er tit meget komplekse problemstillinger, der ligger bag fravær, og der er en lang række tiltag man skal sætte i gang, og som man arbejde med ude på skolerne. Der er økonomisk straf ingen hjælp overhovedet”, siger Regitze Flannov og fortsætter:

”Især ikke for lærerne, der uhensigtsmæssigt oplever at blive opfattet som myndighedspersoner af familien. Det forværrer relationen og kan skade arbejdet med at komme fraværet til livs”.

Fraværsstraffen har desuden mest ramt familier, der i forvejen er udfordrede, hvilket fik Vive til at konkludere, at straffen ”har en social skævhed over sig”. 

Det er især elever med forældre uden uddannelse og job og forældre med psykiske vanskeligheder, der har oplevet at få et stop i børne- og ungeydelsen. Og derudover er det også ofte elever med psykiske vanskeligheder, som har et for højt ulovligt fravær, fandt Vive frem til.

Sprogprøver måler vidt forskelligt

Også sprogprøven i børnehaveklassen har fået en hård medfart i evalueringen og af de lærere og pædagoger, der bruger den. 

For eksempel konkluderer evalueringen, at sprogprøverne ingen gavnlig effekt har haft på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Siden loven blev implementeret i 2020, har mellem 30 og 50 børn hvert år dumpet sprogprøven og gået om, hvilket svarer til cirka fire procent af det samlede antal børn, der er blevet testet.

Prøverne måler desuden meget forskelligt fra klasse til klasse. For dels er bedømmelsen i høj grad baseret på børnehaveklasselederens skøn. Dels kan skolerne vælge mellem mange forskellige måder at gennemføre prøven på,  viser evalueringen. 

Børnehaveklasselederen kan vælge at gennemføre prøven alene på klassen, men der er også mulighed for, at en observatør kan være til stede og bedømme imens, eller at flere voksne kan opdele børnene i mindre grupper. 

Det er ofte også valgfrit, hvor mange delprøver og hvor mange enkeltopgaver, man vil gennemføre. Og så foregår mange af prøverne i en rundkreds, hvor elevens placering i rundkredsen kan være afgørende for, hvor svære spørgsmål eleven får, og dermed hvor god chance barnet har for at bestå.

Også børnehaveklasseledernes formand Marianne Gianni har kritiseret den manglende systematik. Hun har også påpeget, at det ikke giver mening at bedømme børnene så hårdt på sprog så tidligt:

”Det vigtigste for mig er stadig, at det ikke giver mening at udskille børn på baggrund af kun én af de seks kompetenceområder alene, nemlig det sproglige. Hvis en elev for eksempel lige er ankommet til landet og taler både serbokroatisk, engelsk og tysk, og fungerer fint i forhold til de andre fem områder og har den rette alder til at starte i 1. klasse, så skal det sproglige nok komme”, sagde hun til Folkeskolen for et år siden, da evalueringen lå klar.

Tesfaye: Højt fravær kan skabe mistrivsel

Trods al kritikken fastholder regeringen, at begge ordninger skal gøre permanent, lyder det i et skriftlig kommentar til Folkeskolen fra Mattias Tesfaye.

”Vi ved, at gode sproglige kompetencer er afgørende for børns udvikling i skolen – og i livet i generelt. Samtidig kan højt fravær skabe mistrivsel og betyde, at der er lavere sandsynlighed for, at eleven klarer sig godt senere i livet". 

"Derfor er reglernes formål stadig meget relevante, og jeg er glad for, at ministeriet nu tilbyder kommunerne hjælp til at implementere reglerne på en god og konstruktiv måde, så vi sikrer, at de virker efter hensigten”, siger ministeren.