”Jeg er rigtig ked af at høre, at regeringen vil forlænge
fraværsstraffen”.
Sådan lyder det fra skoleledernes formand Claus Hjortdal.
Med et lovforslag, der netop er sendt i høring, lægger flertalsregeringen op til, at muligheden for at tage børnechecken fra forældre, hvis deres barn har mere end 15 procent fravær,
skal fortsætte.
En mulighed, der i skoleåret 2022/2023 blev brugt 624 gange,
og som forskere i sidste års evaluering konkluderede har meget lille effekt og rammer
socialt skævt.
”Der er mange forskellige årsager til fravær, som man kan
gøre noget ved på alle mulige måder. Børn og familier skal ikke straffes på
grund af fravær og skolevægring, heller ikke økonomisk”, siger Claus Hjortdal.
Ministeren var også bekymret
Fraværsstraffen er en del af den såkaldte ghettopakke, der
blev vedtaget i 2018 af blandt andet Socialdemokratiet med det erklærede formål
at modvirke dannelse af parallelsamfund.
Siden har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye
(S) dog udtrykt bekymring for, at fraværsstraffen ikke virker efter hensigten,
og at den rammer i forvejen økonomisk udsatte familier. I et samråd i maj sagde
ministeren for eksempel:
”Jeg har ikke noget imod sanktioner. Jeg har egentlig heller
ikke noget imod økonomiske sanktioner. Men det skal være sanktioner, familier
kan reagere på. Jeg kan godt være i tvivl om, de er i stand til at reagere på
det”.
Også i den officielle evalueringsrapport konkluderer Vive – Det Nationale center for Velfærdsforskning blandt andet, at loven rammer socialt skævt, at håndhævelsen er forbundet med
store administrative byrder, og at kommunerne har brugt den nye straf meget
forskelligt.
Radikale og SF: Skadelig symbolpolitik
I SF er undervisningsordfører Sigurd Agersnap uforstående
over for regeringens beslutning.
”Fraværsstraffen rammer socialt skævt og har ikke den effekt,
at eleverne kommer i skole, men at den fattiggør nogle familier. Når man er på
kanten af samfundet og bliver skubbet til, så ryger man udover kanten, og det
er det, der sker her”.
Især når man tager ministerens tidligere udmelding fra
samrådet i maj i betragtning, bliver beslutningen mærkværdig, siger Sigurd
Agersnap.
”Jeg er enig i det, ministeren sagde på det samråd, og
derfor håber jeg da virkelig, at Tesfaye trækker nødbremsen på de her forslag”.
Lotte Rod, der er skoleordfører i Radikale Venstre, forstår
heller ikke, at regeringen har valgt at fortsætte ordningen. Det samme gælder
ordningen med sprogprøver i børnehaveklassen, der formentlig også bliver gjort
permanent, hvis regeringens lovforslag – som der er politisk flertal for – står
til troende.
”Børn og familier skal hjælpes, ikke straffes. Vi vil af med
sprogprøver og straf. Jeg forstår ikke, at regeringen ikke vil lave det om.
Lærerne har været meget tydelige om, at det går udover forholdet mellem lærerne
og familierne”.
Og det er Sigurd Agersnap enig i:
”At regeringen kan ignorere rapporterne på den måde siger
mig, at der er tale om symbolpolitik, og at regeringen bare er optaget af at
signalere, at der er hårde konsekvenser og straffe i Danmark. Men det hjælper
ikke eleverne, tværtimod er ordningerne skadelige”.
"Det her er et politisk signal"
Sprogprøverne
bliver gennemført i børnehaveklasser i udsatte områder og afgør, om børnene
dumper børnehaveklassen på grund af for dårligt sprog, eller om de går videre.
En evaluering
sidste år konkluderede dog, at sprogprøverne ingen gavnlig effekt har haft på
elevernes sproglige udvikling og trivsel. Årsagen er, vurderer forskerne bag
evalueringen, metodiske problemer med afviklingen af prøverne. Samt at det kan
gå ud over et barns trivsel at dumpe og ikke få lov at følges med sine
klassekammerater videre.
For Claus
Hjortdal er det direkte bekymrende, at regeringen ser bort fra rapporten og
fortsætter sprogprøverne.
”Staten skal
ikke bestemme, hvilke børnehaveklassebørn der skal dumpe. Der kan være fine
årsager til at lade et barn gå børnehaveklassen om, men det kan lærer, barn og
forældre fint finde ud af selv. Det bekymrer mig, at politikerne ser ud til at
være helt ligeglade med effekten i skolen. Ingen børn har gavn i test i
børnehaveklassen. Det her er bare et politisk signal”, siger
skolelederformanden.
Han ville
ønske, at man kiggede på evalueringen og tog sin beslutning ud fra det.
”Der er
udmærkede elementer i sprogtesten, som også kan give indikationer på, hvordan
man kan videreudvikle barnets sprog i undervisningen. Så man kunne lære af de
gode erfaringer. Hvis politikerne så bare rent faktisk havde taget stilling
til, hvordan prøverne virker derude”.
”Der er en kedelig politisk tendens til at ville gøre nogle børn forkerte
over for andre. Det er det, vi ser her, og det mener jeg er helt forkert”, slutter Claus Hjortdal.
Folkeskolen forsøger at få en kommentar fra undervisningsministeren.
