"Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole. Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark", lød det fra daværende undervisningsminister Merete Riisager om forældreansvarsdelen af ghettoaftalen i 2019.Foto: Tobias Lauritzen
Fraværsstraf får hård dom: Effekten er begrænset, og den rammer socialt skævt
Der har været langt færre stop af børneydelsen på baggrund af for højt ulovligt fravær end ventet, og straffen ser umiddelbart ikke ud til at have fået flere elever i skole, konkluderer Vive i en evaluering af fraværsstraffen.
I 2019 blev de borgerlige
partier sammen med Socialdemokratiet enige om at forsøge at komme ulovligt skolefravær
til livs ved at true forældrene med at ramme dem på pengepungen.
Annonce:
Det var en del af den såkaldte ghettopakke mod parallelsamfund, men gælder for alle familier landet over, at forældrene mister børn- og ungeydelsen for de kvartaler, hvor deres barn har haft mere end 15
procent ulovligt fravær.
Et skøn fra Børne- og
Undervisningsministeriet lød den gang på, at den nye straf ville ramme forældre til 15.300 elever på et år.
Det
var samtidig ministeriets skøn, at Ankestyrelsen kunne se frem til at skulle
behandle et hav af klager fra forældre, der havde fået besked om, at de ikke vil
få deres børneydelse.
Men
sådan er det langt fra gået, viser en stor evaluering, som Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.
Annonce:
”Kommunerne
har kun i ret begrænset omfang brugt træk i børne- og ungeydelse på baggrund af
for højt ulovligt fravær. En del kommuner har mindsket det ulovlige fravær i
perioden, selvom de stort set ikke har brugt lovgivningen”, siger
projektleder og senioranalytiker hos Vive Mikkel Kjer i en pressemeddelelse.
Redaktionen
har læst den omfattende rapport, der ikke har mange positivt at sige om fraværsstraffen,
der har eksisteret siden august 2019.
Vive
konkluderer blandt andet, at loven rammer socialt skævt, at håndhævelsen er forbundet med store administrative
byrder, og at kommunerne har brugt den nye straf meget forskelligt.
Men
lad os starte med at vende tilbage til, at straffen viser sig at være blevet
taget i brugt langt sjældnere end forventet.
Annonce:
Om evalueringen
Evalueringen bygger på både kvantitative og kvalitative data. Det kvantitative datasæt består af kommunale fraværsdata for perioden fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2021/2022 fra 48 kommuner samt registerdata om elevers demografiske og socioøkonomiske forhold samt data om fratagelse af børne- og ungeydelse, klager og medhold.
Det kvalitative datasæt består af interviews med knap 60 respondenter, herunder bl.a. lærere, vejledere, skoleledere, socialrådgivere og kommunale skole- og socialchefer.
Vive skriver, at det er et generelt forbehold for evalueringen, at coronapandemien
kan have haft betydning for gennemslagskraften af lovgivningen samt for
implementeringen.
Vive
bygger sin evaluering på data fra halvdelen af landets kommuner. Her blev der i
alt trukket i børneydelsen for ca. 350 elever i skoleåret 2020/2021 og ca. 600
elever i skoleåret 2021/2022, hvilket får Vive til at gætte på, at det samlede
antal stop af børneydelsen sidste skoleår formentlig omfattede omkring 1200 elever.
Et
tal, der er meget langt fra de på forhånd forventede mere end 15.000 elever.
At
der er så markant færre stop i ydelsen skyldes, at det i langt hovedparten af
tilfælde ikke har ført til en økonomisk straf, når en skole har registeret et ulovligt
fravær på mere end 15 procent.
Annonce:
Størstedelen
af sagerne bliver nemlig ikke effektueret, fordi de enten falder for efter et kvalitetstjek
af fraværsregisteringen, eller at den efterfølgende
parthøring med forældrene viser sig, at der har været såkaldte ”undskyldelige
omstændigheder” for fraværet.
Mængden
af klager fra forældre har også vist sig at være markant mindre end forventet.
For
hvor Ankestyrelsen ifølge ministeriets skøn stod overfor et sandt klagehelvede
med klager fra omkring 80 procent af forældrene til børn med for meget ulovligt
fravær, viser det sig slet ikke at have været tilfælde.
Annonce:
Faktisk er det ifølge Vive færre end i hvert 10. tilfælde, at
en forælder har klaget, og færre end fem har efterfølgende fået medhold i sin klage.
Vive
finder også ”markante kommunale forskelle i brugen af træk i børne- og
ungeydelsen”. For mens nogle kommuner har anvendt fraværsstraffen ”ganske
hyppigt”, har andre ”kun sjældent” anvendt den økonomiske sanktion, konkluderer
Vive.
Her peger Vive på, at forskellen
måske kan forklares ved, ”at myndighedspersoner, som træffer beslutning om et
træk, ikke tror på denne type sanktion til at forbedre elevernes fravær”.
En tese, som Vive finder ”belæg for
i det kvalitative materiale”, der består af interviews med lærere,
skoleledere og forvaltningsrepræsentanter.
Elever har fået lidt mindre
fravær, men…
Siden indførslen af fraværsstraffen er der ifølge Vive sket et
fald i elevernes ulovlige fravær, men når det kommer til antallet af elever med
mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal, er faldet ”relativt
lille”, fremgår det.
Politikerne tager først stilling efter sommerferien
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har onsdag fremsat lovforslag, der endnu engang udskyder Folketingets revision af ghettopakkens regler på folkeskoleområdet, herunder træk i børne- og ungeydelsen ved for meget skolefravær og sprogprøver på skoler med minst 30 procent elever fra udsatte boligområder. På grund af coronapandemien blev evalueringerne forsinket, og Folketinget udskød derfor sidste år at revidere loven. Hvis der er flertal for at udskyde behandlingen endnu engang, bliver det først i folketingsåret 2023-24, at man politisk igen forholder sig til reglerne.
Vive understreger samtidig, at det ikke er muligt at fastslå,
om faldet alene skyldes indførslen af fraværsstraffen.
Evalueringen viser desuden, at kommunerne
tilsyneladende har forskellige fortolkninger af, hvad der betragtes som ”undskyldelige
omstændigheder” for elevernes fravær.
”Den samme handling, fx en uges
ferie, kan på nogle skoler (og i nogle kommuner) resultere i brug af den
ekstraordinære frihed – på andre skoler (og kommuner) kan det resultere i
ulovligt fravær”, fremgår det af rapporten.
Vive kan desuden konstatere, at
nogle forvaltninger i deres vurdering har specifikke fraværssager har fokuseret
på ”individuelle forhold”, mens det i andre kommuner i højere grad fokusere ”på
familiære forhold” – noget, der ellers ifølge loven ikke skal indgå i
vurderingen.
Rammer socialt skævt
Fraværsstraffen har desuden mest
ramt familier, der i forvejen er udfordrede, hvilket får Vive til at
konkludere, at straffen ”har en social skævhed over sig”.
Det er således især elever med forældre
uden uddannelse og job og forældre med psykiske vanskeligheder, misbrug og
diverse sigtelser, der har oplevet at få et stop i børne- og ungeydelsen. Og derudover
er det også ofte elever med psykiske vanskeligheder, som har et for højt
ulovligt fravær.
Stor arbejdsbyrde
De negative konsekvenser
stopper ikke her. Vive kan også fortælle, at stort set samtlige interviewede peger
på, at loven har medført betydeligt flere administrative arbejdsopgaver, og at opgaverne
ikke synes at modsvare den ønskede virkning med loven”.
Skoleledere peger fx på et ”markant
øget administrativt
merarbejde”, som går med at kontrollere fraværsdata, skrive underretninger og
kommunikere med både forvaltning og familier. Et arbejde, mange af dem finder ”omsonst”.
Størsteparten af de interviewede lærere, skoleledere og
forvaltningsaktører finder desuden fraværsstraffen for ”uhensigtsmæssigt eller
ligefrem direkte kontraproduktivt” for deres samarbejdet med familierne.
"Jeg
synes bare, det er forkert, at det er skolen, og at jeg som lærer skal stå i et
samarbejde, der i forvejen i nogle situationer kan være konfliktfyldt, og så er
det mig, der trykker på knappen hver morgen og siger: "næste gang tager vi
jeres børnepenge". Jeg ved godt, det ikke er sådan, det foregår, men det
er mig, der registrerer årsagen", lyder det blandt andet fra en lærer i undersøgelsen.