Kirsten Bergerud Hansen læser op fra en bog, hvor eleverne i børnehaveklassen på Tingbjerg Skole skal forholde sig til etiske problemstillinger. Det kaldes dialogtræning og er en del af sprogprøverne.
Sådan fungerer børnehaveklasse-sprogprøverne i praksis
Tingbjerg Skole er en af de 17 folkeskoler, der er med i et forsøg om sprogprøverne, der er en del af regeringens ghettopakke. Ifølge børnehaveklasseleder Kirsten Bergerud Hansen adskiller sprogprøven sig fra andre test, fordi eleverne ikke opdager, at de testes.
Ugens sprogtest handler om at skrive sit eget navn. Eleverne går rundt og spørger hinanden om, de bedst kan lide eksempelvis at læse, spille fodbold eller danse. Eleven skriver sit eget navn, på klassekammeratens papir, i det felt han eller hun bedst kan lide.
Om sprogprøverne
Sprogprøverne er en del af regeringens ghettoudspil, der kom imarts 2018. Et led i udspillet er at indføre obligatoriskesprogprøver i de børnehaveklasser, hvor mere end 30 procent afeleverne bor i et udsat område.
Undervisningsministeriet har i dette skoleår givet 45folkeskoler og friskoler mulighed for at deltage i projektet med atteste de tre sprogprøver og sprogstimuleringsforløb, som et holdforskere er ved at udvikle. 24 folkeskoler og friskoler har meldtsig projektet. I udviklingsåret kan ingen af børnene i dedeltagende skoler dumpe børnehaveklassen.
Forskerne bag sprogprøverne har udpeget 27 målsætninger, derskal være opnået inden eleven starter i 1.klasse. Der er udvikleten sprogleg til hver målsætning. Det er de sproglegeforsøgsskolerne afprøver i år.
Delprøverne skal være sprogstimulerende. Elevernesprogstimuleres altså samtidig med at de testes.
Børnehaveklasselederen modtager følgende materialer
Børnehaveklasselederen modtager følgende materialer:
Der bliver i alt 27 sproglege med tilhørende materialer (fxord, illustrationer til print)
Der bliver i alt ca. 30 dialogtræningsmanualer med materialer(typisk illustrationer)
Forslag til sprogstimulerende klasseaktiviteter i forlængelseaf sproglege og test
Forslag til sprogstimulerende aktiviteter målrettet det enkeltebarn med udfordringer
Forslag til aktiviter som de kan anbefale forældre
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kirsten Bergerud Hansen er børnehaveklasseleder i 0.c på Tingbjerg Skole. Hun har været børnehaveklasseleder i 23 år. Det er første gang, at hun tester sine elever, mens der er undervisning.
Annonce:
Tingbjerg Skole i Københavns Kommune er nemlig en ud af de 17 folkeskoler, der er med i forsøgs- og udviklingsprogrammet om sprogprøver med tilhørende sprogindsats, der løber indtil skoleåret 2019.
I efteråret begyndte forsøgsskolerne at gennemføre første sprogprøve, der består af ni delprøver. Hver torsdag har 0.c dialogtræning, som er et bud på den sprogindsats, der skal være mellem sprogprøverne. Hver fredag står den på sproglege, som udgør selve sprogprøven.
Tingbjerg Skole og de andre forsøgsskoler skal i dette forsøgsår igennem 27 sproglege med tilhørende materialer. Det kan eksempelvis være ord eller illustrationer.
Sproglegene er lavet, så de matcher alle de almene mål for de sproglige krav i forbindelse med fælles mål for børnehaveklassen.
Lige nu arbejder klassen med at kunne skrive deres eget navn. Denne uges sprogleg tager derfor udgangspunkt i netop dette.
"Om lidt får I et stykke papir med fem billeder, hvor der til hvert billede er en tom kasse", siger Kirsten Bergerud Hansen, mens hun og hendes kollega Rikke deler papiret ud.
Annonce:
"Hvad er der på det første billede?", spørger hun ud i klassen.
"Der er en bog", svarer en af de mange elever, der har rakt hånden op.
"Og hvad kan man bruge en bog til", spørger Kirsten Bergerud Hansen igen klassen.
"Den kan man bruge til at skrive og læse i", svarer to elever.
Annonce:
Deres børnehaveklasseleder forklarer dem, at de skal skrive deres navn i hjørnet af papiret. Derefter skal de gå rundt til hinanden og spørge, hvad de bedst kan lide at lave af de ting, der er på billederne. De er først færdige med opgaven, når alle felter er udfyldt med forskellige navne.
"Normalt fordeler jeg og den anden børnehaveklasseleder sig sådan, at den ene står for undervisningen, mens den anden tager noter".
Hver uge gennemgår børnehaveklasselederne, dansk-som-andetsprog-vejledere og indskolingskoordinator sprogprøverne", siger hun og fortsætter.
"I denne uge snakkede vi om, hvorvidt det er okay, at eleverne skriver deres navn spejlvendt".
Annonce:
Sproglegene vurderes ved, at eleverne får et A, B eller C for deres opgave. Resultaterne registreres på en it-platform. Efter hver niende uge opgør systemet automatisk resultatet for den enkelte elev.
Resultaterne bliver tilgængeligt for børnehaveklasselederen sammen med forslag til, hvad man på skolen kan gøre i forhold til en målrettet sprogstimulering af klassen og den enkelte elev.
Den viser også, om der skal ekstra forældreindsats til. Sprogindsatsen kobles op på, hvordan eleven har klaret sig i sprogprøverne på de specifikke målsætninger.
Men materialet til forældreindsatsen og den målrettede sprogindsats har børnehaveklasselederne endnu ikke modtaget. Der vil i alt være tre opgørelser i løbet af året.
"Toget kører, mens skinnerne bliver lagt. Vi tager det skridt for skridt. Vi kan se, hvilke elever der skal iværksættes indsats for, når første elevrapport kommer ud".
Indtil videre er børnehaveklasseleder Kirsten Bergerud Hansen positivt stemt over for sprogprøverne.
"Eleverne mærker grundlæggende ikke, at de bliver testet. Det hjælper også nogle elever, at der ikke er tale om en individuel test, men en fælles aktivitet. Det er et godt værktøj især, fordi eleverne ikke føler sig pressede, mens der testes".
Dialogtræningen handler om at træne elevernes evne til at være i dialog med hinanden og styrke deres sproglige udvikling gennem refleksion, argumentation og samtale. Opgavernes formål er også at stimulere deres etiske og filosofiske tankegang.
Eleverne sidder i en rundkreds foran Kirsten Bergerud Hansen, der læser op af en bog, der handler om to skildpadder, der finder en hat. Eleverne sidder sammen i tremandsgrupper og snakker om, hvad skildpadderne skal gøre nu, hvor de er to, men kun har én hat.
"Alle eleverne får noget ud af at se, hvad hinanden tænker. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar".
Kirsten Bergerud Hansen læser igen op af bogen. Den ene skildpadde fortæller den anden, at den har drømt, at de begge har en hat. Eleverne skal igen snakke i deres grupper. Denne gang om, hvorvidt det var en drøm eller virkelighed.
"Jeg tror, at det er en drøm, fordi der kun var én hat", svarer en elev, der suppleres af en anden.
"Det er drøm, fordi de ikke kan finde en ny hat på så kort tid".
Kirsten Bergerud Hansen oplever, at de også kan være misvisende. Ifølge børnehaveklasselederen må hun gerne spørge uddybende ind til det, eleverne siger. Men hun skal spørge neutralt. Kernen i opgaven er nemlig at få eleverne til at snakke med hinanden og bagefter forklare det for resten af gruppen.
"En af ugerne bestod prøven i, at eleverne skulle fortælle en oplevelse sammenhængende. En elev kunne simpelthen ikke, da vi sad i rundkredsen. Hun var tydeligt påvirket af, at 22 elever lyttede med. Men i pausen fortalte hun mig en lang sammenhængende historie. Så hun kunne sagtens".
Hver sprogprøve vil til næste år bestå i en række delprøver. Det nuværende udgangspunkt er, at sprogprøven vil bestå af ni delprøver. En delprøve er det samme som en sprogleg, som forsøgsskolerne prøver af i år.
Men antallet af delprøver fastlægges først efter, at forsøgsåret og evalueringerne af sprogprøverne er afsluttet. På baggrund af den indsamlede viden udvikles den endelige model for sprogprøverne. Børnehaveklasselederne og skolepersonalet vil til næste år have en måned eller tre uger til at gennemføre sprogprøven.
Der være op til fire sprogprøver for børnehaveklasserne med mere end 30 procent elever fra socialt udsatte boligområder. Elverne skal tage mere end en sprogprøve, hvis de bonner negativt ud. Derefter skal de igennem et sprogstimuleringsforløb, hvorefter de skal tage en ny sprogprøve. Fjerde prøve vil ligge i sommerferien, hvor forældrene skal betale for sprogforløbet. Klarer barnet ikke den prøve, er det op til skolelederen at vurdere, om barnet kan starte i 1. klasse eller må gå børnehaveklassen om.
