Et enkelt skoleår er alt for kort tid til at udvikle og afprøve ordentlige test og undervisningsforløb til 0. klasse. Det advarer forskere, der gennem en årrække har udviklet sprogprøver og testet danske børnehavebørns sproglige udvikling.

»Vi har valgt ikke at deltage i projektet på skolerne i de udsatte boligområder, for vi vurderer, at der er afsat for kort tid til både at udvikle og afprøve indsatser og danskprøver«, siger Simon Calmar Andersen, der er chef for TrygFondens Børneforskningscenter og professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.

Børnehaveklasseledere om sprogprøver: »Useriøst og uigennemtænkt«

Simon Calmar Andersen og hans medarbejdere fra TrygFondens Børneforskningscenter er ellers de danske forskere, der har mest erfaring med at udvikle og måle effekten af sprogprøver til små børn. Centrets forskere har længe haft politikernes opbakning til deres sprogindsatser i daginstitutioner, og de har publiceret en lang række af deres resultater i anerkendte internationale videnskabelige tidsskrifter.

Simon Calmar Andersen frygter, at stopprøver, der ikke er testet ordentligt, kan gøre mere skade end gavn.

»Hvis et prøvemateriale ikke er godt nok, er der risiko for, at børn, der egentlig ikke har brug for det, kommer til at gå 0. klasse om. Man kan også være bekymret for, at stopprøver kan få en negativ effekt på elevernes selvtillid og glæde ved at gå i skole«, siger han.

Sprogprøver tager år at udvikle

Det kan tage flere år at udvikle gode sprogprøver, indsamle data og bruge testresultaterne til at udvikle undervisningsforløb, som har en effekt på børnenes sprog, er forskernes erfaring.

»Det er ikke nemt at udvikle den slags prøver og vælge et cutoff for, hvornår man skal sætte ind over for et barn«, siger Simon Calmar Andersen.

For at være sikker på, at en sprogtest virker efter hensigten, skal man afprøve den blandt en gruppe børn og følge med i, hvordan det går dem i årene derefter. Hvis testen virker efter hensigten, kan man begynde at bruge den til at identificere børn, der har brug for at gå 0. klasse om, forklarer Simon Calmar Andersen.

»Ideelt set synes jeg, at man skulle måle børnenes danskkundskaber i 0. klasse og så se på, hvordan det går dem i 2. klasse. På den måde kan man vurdere, om testen er god nok til at fange børn, der ikke bare har svært ved at tale dansk i 0. klasse, men også senere«, siger han.

Videnskab.dk har talt med andre forskere, der ligesom Simon Calmar Andersen er kritiske over for den opgave, Undervisningsministeriet har sendt i udbud. Men de har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

Ikke optimale vilkår

I stedet for Børneforskningscentret er forskere fra Syddansk Universitet og en række professionshøjskoler blevet hyret til at løse opgaven for Undervisningsministeriet. Laila Kjærbæk, der er lektor på Syddansk Universitets Institut for Kommunikation og Sprog, er en af de forskere, der har sagt ja til at løse opgaven for Undervisningsministeriet.

»Jeg kan sige, at vores tilgang i høj grad bliver, at vi vil bygge på en vurdering af barnets samlede sproglige kompetencer. Vi mener, at det er vigtigt at se på, hvilke kompetencer børnene har på deres modersmål, for vi ved, at det har indflydelse på, hvor godt de tilegner sig det danske sprog«, siger Laila Kjærbæk.

Forskning viser, at børn bedst tilegner sig et nyt sprog, hvis underviseren anerkender deres førstesprog og bruger det aktivt i undervisningen.

En anden forsker, der har sagt ja til at være med i Undervisningsministeriets projekt, medgiver, at vilkårene for at løse opgaven ikke er optimale. Men hun føler sig forpligtet til at stille op, fordi hun mener, at hendes forskning kan gøre en forskel for børnene i de udsatte boligområder.

»Selv om man måske ikke synes, at alt i opgaven fra ministeriet er godt, synes jeg, at man som forsker bør deltage, hvis man mener, at man kan gøre en forskel«, siger Caroline Schaffalitzky, der er lektor i filosofi på Syddansk Universitet.

»Det er rigtigt, at vi har en kort frist til at komme i gang og udvikle noget, der giver mening. Men man skal se på det som et udviklingsprojekt. Det er klart, at vi ikke kommer til at lykkes med alt«, siger Caroline Schaffalitzky og fortsætter:

»Vi er klar over, at det ikke er sjovt for et lille barn at blive rullet ind i et testsystem, så det gælder om at finde en måde at gøre det på, hvor både børn, forældre og lærere kan se en mening med det«.

Fagbladet Folkeskolen bringer denne artikel i samarbejde med videnskab.dk, som dækker ny forskning.