Hvor stor en betydning har et barns trivsel for sprogudviklingen? Og hvordan virker de sprogvurderinger og indsatser, som nogle børn ifølge loven skal igennem?

Det er spørgsmål som disse, et nyt forskningsprojekt på TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet støttet af Trygfonden vil finde svar på. Projektet dykker ned i tre forskellige hovedområder omkring børns sprogudvikling, og det er professor Dorthe Bleses, der står i spidsen for projektet. 

”Børns tidlige sprog har stor betydning for deres trivsel og læring nu og her og helt op i voksenlivet. Sprogvurdering og sprogstimulering i dagtilbud er vigtige redskaber til at finde og styrke sproget hos børn med svage sprogkompetencer”, siger forskeren.

”Men der er stor forskel på kommunernes praksis både i forhold til, hvilke børn de sprogvurderer, og hvordan de følger op. Det skal vi blive klogere på”.

Hvordan virker sprogvurderingerne?

Forskning

Målrettet sprogindsats i børnehaven giver bedre resultater i skolen

Forskerne vil blive klogere på børns sprogudvikling ved at undersøge primært tre forskellige ting.

Den ene handler om de sprogvurderinger, som ifølge loven skal gennemføres af børn i treårs-alderen, hvis man vurderer, at barnet har behov for sprogstimulering.

”Det er uklart, præcist hvilken betydning sprogvurderingerne egentlig har, hvilke tiltag kommunerne sætter i gang på baggrund af dem, og hvordan de virker. Det bliver vi klogere på”, siger Dorthe Bleses. 

Samtidig er der lige nu ikke tilstrækkelig viden om, om det er mere effektivt at vurdere alle børn og ikke kun de børn, som kommuner og daginstitutioner formoder kan have behov for sprogstimulering.

”Vi kommer til at få svar på, om der er systematiske forskelle på resultaterne, hvis man sprogvurderer alle børn, i forhold til hvis man kun sprogvurderer de få”, siger Dorthe Bleses. 

Det interessante er, at det lige nu – i sagens natur – kun er de sprogvurderede børn, der har en chance for at få hjælp til at forbedre sproget med en særlig indsats fra institutionen eller kommunen. Forskningsprojektet kan afklare, om der potentielt er en gevinst i at sprogvurdere alle børn for på den måde at forebygge svage sprogkompetencer, der kan opstå senere.

”Selvfølgelig er det vanskeligt ved treårsalderen præcist at forudsige hvilke børn, der har svage sprogkompetencer i børnehaveklassen. En sprogvurdering ved femårsalderen ville være meget mere præcis, fordi den foretages tættere på", siger forskeren, men :

"Det er imidlertid også vanskeligt at identificere de børn ved tre år, der har behov for en sprogindsats og derfor bør sprogvurderes. Og der er risiko for, at man overser børn, der havde haft gavn af en indsats. Det er derfor et vigtigt videnskabeligt spørgsmål at undersøge, hvilken strategi, der resulterer i færrest børn med svagt sprog i børnehaveklassen ”.

Vil opbygge sprogprofiler 

Forskerne vil også finde ud af, hvad der karakteriserer de børn, der ligger lavt på sprog, så man på sigt kan spotte og hjælpe de udfordrede børn så tidligt som muligt. 

“Vi vil udarbejde sprogprofiler, og undersøge om der er særlige forhold som karakteriserer børn med forskellige profiler. Sådanne sprogprofiler kan lære os noget om udvikling af sprog fra tre år til børnehaveklassen og forhold i miljøet, som har betydning for sprogudviklingen ”, siger Dorthe Bleses. 

Dorthe Bleses nævner forskellige sammenhænge, forskerne vil undersøge. Fra ting som forældrenes baggrund og oplevelse af mestring af forældrerollen til barnets adfærd og trivsel og leg med andre børn. Forskerne vil følge børnene fra treårsalderen op i børnehaveklassen og holde øje med, hvilke børn der enten har vedvarende svagt sprog eller udvikler svage sprogkompetencer senere i dagtilbudsalderen.

Den viden kan især blive relevant for børnehaveklasseledere, siger forskeren.

“Det er for eksempel relevant at vide, hvis børn som har udfordringer med sprog i en tidlig alder, også har udfordringer med sprog senere. Så ved vi, at det er en gruppe, vi skal holde øje med og eventuelt sætte ind med sprogindsatser hos”. 

Forskernes tredje fokuspunkt er at undersøge, hvor meget det løfter de sprogligt udfordrede børn at arbejde med en målrettet version af dagtilbudsindsatsen ”Vi lærer sammen” som opfølgning på sprogvurderingen.