Når børnene i Frydendal Naturbørnehus starter i børnehaveklassen på Kildebjergskolen i Mørkøv, en lille stationsby i Holbæk Kommune, kender de allerede deres klassekammerater og klassens voksne. Og de er også fuldstændig dus med omgivelserne og den dagligdag, de skal indgå i. 

Det er resultatet af, at Kildebjergskolen og Frydendal Naturbørnehus ved årsskiftet 23/24 blev lagt sammen i en såkaldt landsbyordning, der indtil videre kører som et treårigt forsøg. 

Landsbyordninger findes flere steder i landet, og de er traditionelt blevet igangsat i et forsøg på at bremse den affolkning af landdistrikter (med tilhørende lukning af skoler), der har fundet sted i en årrække. 

Og selv om Mørkøv med knap 2000 indbyggere som så mange andre landsbyer er udsat, i forhold til at folk flytter til større byer, så var det ikke det, der ansporede skolen til at ansøge kommunen om at starte Landsbyordningen Kildefryd. 

Som Mette Vadsager, skoleleder på Kildebjergskolen og leder af Landsbyordningen, udtrykker det: 

”Vi har talt om sammenhænge i børnelivet, siden Kildebjergskolen blev selvstændig i 2021 (skolen var tidligere en del af en større distriktsskole, red.) af andre grunde end dem, man ofte hører. Så vores landsbyordning er ikke opstået på grund af manglende børn, affolkning eller kommunale besparelser. Tværtimod er den opstået ud fra et ønske om at skabe sammenhæng i børnenes liv og et generelt bedre børneliv”, siger hun. 

Konkret er målet at skabe et 0-16 års vuggestue-, børnehave- og skoleforløb, hvor børnene oplever så få skift som muligt og med en fælles rød tråd i pædagogikken. Derudover skal landsbyordningen give børnene en oplevelse af at deltage i, være en del af og høre til i deres lokalsamfund (se boks).

Mange forskellige initiativer

Ifølge børnehaveklasseleder Helle Olesen er det en "utrolig spændende proces", de er i gang med. Hun har været børnehaveklasseleder i 28 år og blev ansat i Holbæk Kommune i 2022 – først som ”samskabende pædagog, der skulle skabe den røde tråd fra børnehaven til skolen”, som hun siger. 

Siden er hun blevet børnehaveklasseleder igen, og efter at landsbyordningen er trådt i kraft, er hendes job et miks af de to stillinger. 

Hendes primære opgave er med egne ord ”at gøre skolen klar til at modtage børnene”.

”I mine tidligere job sagde man altid, at det var børnene, der skulle være klar til skolen. Den har vi vendt på hovedet her. Jeg ved godt, at det kan virke provokerende på mange, men det er rent faktisk det, vi gør”. 

Hun oplever, at det er noget, de virkelig er lykkedes med takket være en række forskellige initiativer.

”Hver torsdag bruger børnehavebørnene fx SFO'ens lokaler, fordi de står tomme om formiddagen. Og den første onsdag i hver måned er de med inde hos de to børnehaveklasser. De kommer mellem kl. 10 og 12 og har madpakker med og er med i det, der nu sker. Den anden børnehaveklasseleder og jeg arbejder også i børnehaven. En gang om ugen har vi noget, de kalder ’Helle-skole’, fordi det er mig, der står for det. Her laver vi nogle skoleaktiviteter og nogle lege med børnene, så vi lærer dem at kende, og de lærer os også at kende, så vi ikke er et nyt ansigt, den dag de skal starte i skolen”.  

”Det kan lyde helt urealistisk, men vi har fået alt, hvad vi har peget på”

Børnehavebørnene udsmykker også skolebiblioteket 

De ældste børnehavebørn bliver også inviteret med, når der er musik og teater på skolen eller andre særlige arrangementer med anderledes aktiviteter. 

Og børnehaven bruger også skolens bibliotek. Lige for tiden er det desuden børnehaven, der udsmykker biblioteket, så de også føler, at det er deres, fortæller Helle Olesen. 

”Men det er ikke kun børnehavebørnene, der besøger skolen. Vi forsøger også at vende det om. I år har børnehaveklassen haft et fag en gang om ugen, der hedder udeliv. Det foregår i børnehuset, fordi det jo er en naturbørnehave. På den måde så ser alle børnene i børnehaven, at der sker noget derude: Hvad er det, der sker ved bålpladsen, og hvorfor løber de rundt og finder bogstaver eller tal på legepladsen? Det er også de helt små, der står med næsen lige oppe over hegnet og kigger ind på os. Så de kender os også og bliver trygge ved os”.

Fakta om landsbyordningen

Landsbyordningen Kildefryd er et lokalt initiativ, der sigter mod at skabe sammenhængende børneliv på tværs af børnehus, skole og lokalsamfund og udvikle børns liv og oplevelser både i og uden for daginstitutionen og skolen. 

Udover at skabe en tryg overgang fra institution til skole, består en del af indsatsen derfor i at engagere børnene i lokalsamfundet, f.eks. ved, at de deltager i arrangementer som Mørkøvs lokale kræmmermarked og en lokal foreningsdag. Hensigten er at styrke børnenes oplevelse af at høre til.

Landsbyordningen er forankret i Folkeskolelovens § 24 a, der siger, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at indføre fælles ledelse mellem en lille folkeskole eller afdeling af en folkeskole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem. 

Forsøget i Mørkøv er beskrevet i et følgeforskningsprojekt af docent, ph.d. Sine Penthin Grumløse og docent, ph.d. Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, begge fra Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon. Læs mere her

Skolen har også en legepatrulje, som er de lidt større børn, der kommer og leger med børnene i børnehuset, og skolens musiklærere har musikforløb i børnehuset. Og så vælger en del af eleverne fra 7., 8., 9. klasserne at komme i praktik i børnehuset, fortæller Helle Olesen og tilføjer, at det også betyder, at de store ikke er ’store og farlige’, når man starter i skole. 

Endelig peger hun på endnu en fordel:

”Fordi jeg lærer børnene at kende meget tidligere, kan vi lave handleplaner og sætte talepædagoger, ergoterapeuter osv. på fra starten. Det er rigtig godt. Førhen, når vi fik dem i børnehaveklassen, gik der nemt et par måneder eller et halvt år, inden vi kom i gang med det”.

Tre skolestarter

Som led i frihedsforsøget, som Holbæk Kommune og dermed Kildebjergskolen har været en del af, har Kildebjergskolen indført tre skolestarter - i maj, august og november. 

Det går fint i tråd med landsbyordningen og ønsket om at skabe sammenhæng i børnelivet, påpeger Helle Olesen:

”Specielt maj-starterne kommer jo ind i et forløb i børnehaveklassen, som er i fuld gang. Derfor begynder de allerede at have to-tre skoledage i starten af marts. Så lærer de skolens rytme endnu bedre at kende. De ved, hvor toiletterne er, hvor den usynlige grænse er og alt det her”, siger hun og fortsætter: 

”Det betyder også, at de bliver karavaneførere for dem, der starter til august, som de kender fra børnehaven. Og den opgave tager de virkelig på sig. De tager dem i hånden og viser dem rundt og gør dem trygge”. 

Kan virkelig mærke en forskel på børnene

Alt i alt har det resulteret i, at børnene fra Børnehuset Frydendal får en mere tryg skolestart end børn fra andre institutioner, som også starter på skolen. 

”Det kan man virkelig mærke. De andre børn er lidt mere utrygge ved hele situationen, når de starter”, siger Helle Olesen. 

Det siger næsten sig selv, at forældrene fra Børnehuset Frydendal er glade for landsbyordningen. 

Men Helle Olesen har ikke oplevet, at forældre til børnene fra de andre institutioner er utilfredse, fordi de ikke får samme forløb. 

”Forældrene vælger jo selv institution ud fra, hvad de forskellige institutioner kan tilbyde. Og jeg kommer også rundt i de andre børnehaver og skaber relationer til børnene der, ligesom børnene kommer på besøg på skolen. Men det er selvfølgelig ikke i samme omfang som i det samarbejde, vi har med Frydendal. Det kan vi ikke – endnu i hvert fald”, siger hun.