Alt for få vælger naturfagene, og det gælder helt fra interessen i folkeskolen og til de lærerstuderende. Anderledes ser det ud på de videregående uddannelser, hvor nogle fag som for eksempel ingeniør godt kan trække mange interesserede studerende til. Akademiet for de Tekniske Videnskaber holdt i går konference i København om problemerne med rekruttering af lærere til naturfagene i folkeskolen. "Vi mangler viden om, hvorfor de lærerstuderende, der læser naturfag, har valgt fagene. Hvis vi vidste mere om det, ville vi vide, hvilke knapper vi skal trykke på", sagde Nina Troelsgaard Jensen, der er næstformand i Forening af lærere i naturfag ved læreruddannelserne. På fem år er antallet af lektorer og adjunkter i foreningen faldet fra 38 til 27. Hun understregede behovet for, at lektorer og adjunkter får sikrere arbejdsforhold. Det handler om, at professionshøjskolerne skal holde på lærerkompetencerne i tider, hvor der er færre studerende til naturfagene.

Naturfagslærere er en mangelvare

"Jeg har spurgt 70 naturfagslærere om, hvorfor de har valgt naturfagene, og de svarede, at det for dem var vejen til et spændende liv, og at de netop meget gerne vil lære børn om alt det interessante i naturfag", sagde Nina Troelsgaard Jensen. Det fik deltagerne til at tale om naturfagenes image og om, at det for mange er helt legitimt at sige, at man "aldrig har forstået fysik", "aldrig har kunnet lide faget biologi" og at naturfag er "støvede". Her er der noget at tage fat på for eksempel ved at få engagerede naturfagslærere til at fortælle om det spændende i fagene.

Udnyt de tomme pladser Bob Bohlbro formand for Lærerstuderendes Landskreds efterlyste en god udnyttelse af tompladsordningen over for uddannelsesminister Morten Østergaard. "Vi har tomme pladser på uddannelsen på naturfagene. Vil du være med til at få lærere ind på efteruddannelse på de tomme pladser", spurgte Bob Bohlbro.

Styrk de engagerede naturfagslærere

 Morten Østergaard var ikke bekendt med de mange tomme pladser, men vil gerne have lærere på efteruddannelse ind for at fylde pladserne ud, så de efter nogle år ville stå med et linjefag mere, svarede han. Formanden for Lærerstuderendes Landskreds fortæller, at der i øjeblikket er omkring 2000 tomme pladser i alt på læreruddannelserne, og at der er flest på naturfagene, fordi det er naturfagene, der har haft et stort fald i søgningen. "Det betyder meget at få udnyttet tompladsordningen. Lærerne er glade for at læse sammen med de lærerstuderende, der ofte tænker og bruger it på nye måder og har nye vinkler på didaktiske former. Desuden får vi en bedre praksiskobling ved at studere sammen med uddannede lærere", siger Bob Bohlbro til folkeskolen.dk.

Brug for eksperter Konferencens store spørgsmål var, hvordan man kan få interessen for naturfag øget, og hvordan sammenhængen fra grundskole til universitet kunne intensiveres.

Flere lærerstuderende vælger naturfag - men stadig ikke nok

Rektor Erik Knudsen, der er formand for professionshøjskolernes rektorkollegium, foreslog, at man i den nye pædagoguddannelse kunne styrke naturfagene, så pædagogerne tidligere kan vække børnenes interesse. "Måske skal man tænke i at uddanne egentlige sciencelærere. I dag er fagene adskilt. Der er tale om relativt små fag og med forskellig didaktik. Det ville hjælpe, hvis man koblede dem bedre sammen og fik en ny naturfagsdidaktik", sagde Erik Knudsen. For der er stort behov for eksperter på naturfagsområderne.  Per Falholt fra Novozymes kunne fortælle, at firmaet årligt ansætter mellem 200 og 300 med akademiske grader i naturfagene. "Men vi har også brug for rigtig dygtige håndværkere - for eksempel svejsere. Vi har brug for nogle, der kan bruge hænderne sammen med hovedet. Nogle, der ikke nødvendigvis har fået 12 i matematik", sagde Per Falholt. På konferencen kom forslag om, at man kunne benytte en meritlærerordning og derved få nogle håndværkere og ingeniører ind som naturfagslærere. Hvis de altså fik en pædagogisk uddannelse først. Mens 94 procent af fysik/kemi-timerne i dag bliver varetaget af linjefagsuddannede lærere, ser det straks anderledes ud, når man ser på timerne i natur/teknik i indskoling og mellemtrin. Her har kun omkring halvdelen af lærerne linjefag i natur/teknik eller i et af de andre naturfag. "Der er allerede mangel på natur/tekniklærere, men i fremtiden bliver der desværre også mangel på fysik/kemilærere", sagde Bertel Haarder, Venstre.