"Der er i den grad mangel på naturfagslærere i folkeskolen", siger Karen Vesterager, adjunkt på Professionshøjskolen Metropol. Ifølge tal fra Uni-C var linjefagsdækningen i 2009 inden for fysik/kemi høj, biologi er nogenlunde dækket ind, mens det kniber med at skaffe nok linjefagsuddannede lærere til geografi og især natur/teknik.

Det går ud over eleverne Ifølge Lene Beck Mikkelsen, direktør i Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed, er det et stort problem, at der er mangel på naturfagslærere.

"Det er ikke godt, hvis lærerne ikke har de rette faglige kompetencer, for så kan de ikke være med til at løfte undervisningen. Hvis eleverne oplever, at det er tørre og kedelige fag, så vælger de ikke at uddanne sig videre inden for naturvidenskaben. Hvis de senere skal arbejde med udvikling og innovation, så ligger en del af dette arbejde inden for naturfagene", siger Lene Beck Mikkelsen. Ifølge hende er der mangel på undervisere inden for naturfag, blandt andet fordi mange nyuddannede lærere fravælger at undervise i fagene efter få år. Derudover har der været problemer med rekrutteringen til naturfagene på læreruddannelsen.

"Det er ofte humanister der søger ind, og de har ikke et incitament til at lære om naturfag", siger Lene Beck Mikkelsen.

Nørd-Akademiet: Naturfag må godt være sjovt

Ny linje skal tiltrække flere naturfagene Men måske kan et styrket fokus over for de kommende lærerstuderende måske være med til at vende tendensen. På de to københavnske professionshøjskoler UCC og Metropol har der i år været en god søgning til den nye scienceprofil Advanced science teacher education (ASTE), hvor 40 nye studerende får undervisningskompetence i matematik, biologi, fysik/kemi og geografi.

Håbet med den nye linje er, at den tiltrækker en anden type studerende til læreruddannelsen end normalt. Sidste år blev den særlige naturfaglige linje ikke oprettet på hverken Metropol eller UCC, da der var for få der søgte, men i år er ansøgerfeltet fordoblet, og der er nok studerende til et hold på begge professionshøjskoler.

"Efter ændringen af læreruddannelsen i 2007 faldt antallet, der valgte naturfag som linjefag, men nu er vi ved at være oppe på det samme antal studerende som før 2007", siger Karen Vesterager. Hun har haft gode erfaringer med studerende, der kommer ind på læreruddannelsen uden at have valgt naturfag - men som vælger naturfag til, fordi de hører godt om det fra andre studerende.

Især i faget natur/teknik er der en stor mangel på uddannede lærere. Ifølge Karen Vesterager er der en tendens til, at mange studerende gerne vil undervise i udskolingen, og det afskærer mange fra natur/teknik, der går fra 1.-6. klasse. Derudover er faget er et relativt ungt fag, der blev oprettet i 1997, og det tager tid at få uddannet nok lærere.

Flere lærerstuderende vælger naturfag - men stadig ikke nok

Konference skal diskutere løsninger I morgen, onsdag, holder Akademiet for de Tekniske Videnskaber en konference, hvor problemet med de få naturfagslærere skal diskuteres. Konferencen vil særligt vende luppen mod spørgsmålet om, hvordan der kan rekrutteres flere lærere til naturfagene for at sikre, at elever på længere sigt bliver undervist af lærere med naturfaglige kompetencer.

Det skal blandt andet diskuteres ud fra oplæg af to rektorer og en skoleleder, hvordan henholdsvis skoler, professionsskoler og universiteter kan bidrage til interessen for naturfag som linjefag. Derudover tæller oplægsholderne Uddannelsesminister Morten Østergaard og repræsentanter fra Naturfagsforeningen, Dansk Industri, Dansk Metal og Novozymes.