To energiske naturvejledere, en projektleder og en flok kursister varmer sig i Fiskerhuset på campingpladsen på Feddet med en kop kaffe eller te og hjemmebagt kage. Om lidt skal nogle af dem have waders på, net i hånden og alle skal afsted til stranden. Men ligesom de kender det fra en del af deres elever, så kniber det lidt med entusiasmen i dag på grund af regnvejret. Til gengæld er de drevet af ønsket om at få et ekstra linjefag. Flere af dem har undervist i nogle år i biologi uden at have linjefaget, så nu skal det være.

Naturfagslærerne løfter sammen

Det er projektet Naturlig-Vis, der har gang i at videreuddanne lærere i Faxe, Stevns og Køge i naturfagene. Projektet har fået penge fra A.P. Møller Fonden og målet er både at udvikle optimale lektioner i naturfag, videreuddanne lærere i ekstra linjefag og at højne elevernes karakterer i naturfagene. Samtidig er det planen at uddanne en naturvejleder på hver skole. Naturvejlederholdet har netop gennemført 2. modul i uddannelsen med et karaktergennemsnit på 11,5.  

Har savnet linjefaget

"Skolelederen spurgte mig, om jeg ikke skulle tage linjefaget, for nu har jeg undervist i biologi i omkring fire år", siger René Keldorff, der blev lærer i 1999 med samfundsfag og idræt som linjefag. Han underviser også i matematik på Ellebækskolen i Køge - en specialiseret folkeskole for elever med for eksempel ADHD og diagnoser i autismespektret.

"Jeg har savnet at have biologi som linjefag, for det har krævet meget forberedelse at undervise i det. Jeg har undervejs i uddannelsen her fået en større faglig baggrund og ballast. Selv om jeg kan lide at være i naturen og har det som interesse, så har min undervisning da båret præg af, at jeg ikke havde linjefaget".

8 millioner kroner til naturfag i Faxe, Køge og Stevns

René Keldorff fortæller, at han har brugt meget fritid på uddannelsen her.

"Jeg synes, man skal videreuddanne sig, men jeg håber da også, at skolerne værdsætter, at vi bruger egen tid på det".

Der er i alt 12 lærere, der er ved at tage biologi-linjefaget som led i Naturlig-Vis. Dertil kommer 37 kursister på to hold i natur/teknologi og en stor gruppe, der er i gang med lektionsstudier indenfor naturfagene. Næste år bliver det muligt at tage linjefag i geografi og i fysik/kemi.

Eleverne skal mere ud

Naturvejleder Sara Gelskov fra Kalklandet fortæller om Fiskerhuset. Kalklandet hører under Østsjællands Museum, og hun fortæller, at Fiskerhuset kan lånes af lærere, der har fået et lille introkursus i brug af de materialer, der er i naturbasen, som huset udgør. Der er waders, måleinstrumenter, fiskenet, små glas og beholdere, som i dag skal bruges til at inddele fundne dyr efter systematik - ledorm, leddyr, hvirveldyr, polypdyr og bløddyr.

Et besøg på naturcenter skal være del af årsplanen

Vi står i marint forland dannet efter stenalderen, da havene steg, forklarer hun. Så geologisk set er det relativt nyt land. Hun introducerer til sikkerhedsreglerne for brug af waders.

På stranden kniber det med lysten til at gå ud i bølgerne, men kursisterne får målt vandtemperatur og taget vandprøver. Et par skrab med nettet giver mest tang og muslinger. Flokken bevæger sig væk fra den kraftige blæst på stranden og over til Feddet Havn i fjorden, hvor vandet er mere roligt.

Ude i vandet får kursisterne taget nogle vandprøver og målinger. De fanger en ni-pigget hundestejle, pungrejer, sandhoppere, slikrejer, tanglus, mosdyr, muslinger og tanglopper. Her er der mere at se på, og de taler om, at der vil være en god ide i at tage eleverne med hertil.

Sara Gelskov fortæller, at Fiskerhuset og området her bliver brugt alt for lidt af lærerne. For skolerne i Faxe er det muligt at få hende med som naturvejleder gratis.

"Østskolens afdelinger Rollo og Hylleholt kan jo faktisk cykle herud, men ellers er det lidt svært at komme hertil. Det koster nogle penge i transport for eleverne", taler kursisterne om.

De er enige om, at det vil være godt at komme mere ud med klasserne. Netop at samle smådyr og foretage målinger vil der være god ide undervisningsmæssigt.

Kurset har også som formål at tænke naturen mere ind i undervisningen. Flere af kursisterne taler om, at det de har været ude til undervejs i uddannelsen ofte kan bruge direkte med eleverne.

Naturvejlederen fra Kalklandet bliver mest brugt til ryste-sammen-ture, når klasser er blevet sammenlagt eller til sociale arrangementer, hvor forældrene er med.

"Som lærer handler det om at opdage, hvor meget eleverne profiterer af at komme ud", siger naturvejleder og underviser på UC Sjælland Dorrit Hansen. Hun underviser også her på kurset.

Aff Hjarnø, der er projektleder på Naturlig-Vis fortæller, at de på hendes skole  - St. Heddinge Skole - har et naturområde bag skolen, og at hun prøver at skubbe til lærerne for at benytte det mere. Men det kræver, at klassen har mere tid end blot en lektion.

Eksamen venter

På Østskolen afdeling Rollo mangler man generelt uddannede naturfagslærere.

Maja Rasmussen er uddannet lærer med linjefag i matematik og fysik/kemi. Hun underviser også i geografi, men endnu ikke i biologi.

"Jeg vil gerne undervise i naturfagene og have styr på alle tre dele. Det er smaddergodt at blive uddannet i biologi, fordi jeg får et overblik over faget. Der er meget faglig overlapning til fysik/kemi, men det er rart at finde ud af, hvad faget biologi egentligt består af. Vi får læst en del og skal skrive opgave sammen. Det betyder også noget med god faglig sparring", siger Maja Rasmussen.

Hun har fået 320 timer til linjefaget.

Køge/Stevns: Fraråder lærerne at tage natur-linjefag

Kursisterne skal skrive fem eksamensopgaver enten alene eller i små grupper. En af opgaverne bliver så trukket til deres eksamen. Det værste er, at de skal skrive opgaver og til eksamen samtidig med, at de selv har klasser til afgangsprøve.

Ledelsen skal være med

"Et samarbejde mellem naturfagslærerne er heldigvis kommet godt i gang nu. Vi havde en periode, hvor skolelederne regnede med, at de kunne slippe projekt NaturligVis, fordi det kørte af sig selv, men de er kommet aktivt med igen. Ledelsen skal være med i sådan et projekt. Det er meget vigtigt", siger Aff Hjarnø.

Med hensyn til elevernes faglige progression har målet været sat til et karakterpoint højere i 2018 sammenlignet med sidste år. Men her mener Aff Hjarnø, at der måske går lidt længere tid.

Projektet har sat en del i værk med udgangspunkt i naturfagene -  virksomhedsbesøg, besøg på gårde, og mange klasser profiterer af lektionsstudierne, hvor lærerne udvikler bedre lektioner og afprøver dem på eleverne. Blandt andet har eleverne dissikeret ko-øjne og talt med landmænd om økologi kontra konventionelt landbrug.

Tilbage i Fiskerhuset med god varme i brændeovnen undersøger kursisterne vandprøverne og undrer sig blandt andet over, at der ikke er stor forskel på iltindholdet i vandet fra det bølgende hav til den mere stille fjord.

"Så er der basis for at stille hypoteser op og undersøge dem", som Sara Gelskov konstaterer.