En tur ud af skolen til naturcenter eller skoletjeneste må aldrig blive et sodavandsbesøg, hvor man forventer at eleverne bare bliver underholdt. Det skal altid være en del af årsplanen og ikke en pause fra den. Vær konkret overfor naturvejlederen, når du ringer. Fortæl hvad klassen arbejder med, og hvilket fokus I har. Fortæl hvad I forventer, at eleverne skal vide, når de går herfra.

Sådan lød opfordringen fra tre naturvejledere fra Østsjællands Museum, Natur Bornholm og Boserupgård Naturcenter.

"Lærerne fortæller, hvad de har brug for, og så skræddersyr vi et forløb til det. Vi forventer også, at lærerne er med til at undervise i det forløb", sagde Tim Krat fra Boserupgård Naturcenter.

Flere i workshoppen på Big Bang konferencen, der i år foregår i Aarhus, fortalte, at de synes, det er svært at tage kontakt til skoletjenester og naturcentre. Naturvejlederne) sagde, at de også synes, det kan være svært at få kontakt til lærerne.

Fasanens spisevej

De tre viste eksempler på botanikløb, bestemmelse af sten, opbygning af en sten-tidslinje og partering af en fasan med fokus på forskellige emner.

"Hvad er interessant for dine elever? Er det fasanens spisevej, sammenligning mellem fasanens spisevej og menneskets, fasanens indre organer, hvordan vores sener fungerer, eller skal vi ind over religion når vi parterer fasanen", spurgte Tim Krat.

Det hele er muligt. Han skar fasanens ben over og viste, hvordan man tydeligt kan se senernes funktion. Når man trækker i senen, strækker fasanens fod sig. Meget kan let illustreres med fasaner, som han altid har på lager i fryseren. Hvad kan et led for eksempel? Det kan bøje og strække men ikke bøje sidelæns, så brækker det, forklarede han og brækkede benet på fasanen.

"Der er altid nogle i en klasse, der synes, at det er synd, at jægeren har skudt den flotte fugl. De har sikkert selv lige spist kyllinge-nuggets på grill'en, så det kan vi tale om, ligesom vi kan tale om, hvad synd egentlig er. Det kræver bare, at vi ved, hvilket emne klassen arbejder med og hvor vores fokus skal være. Derfor skal vi have en ordentlig snak med læreren om besøget inden", sagde Tim Krat.

Ved siden af fasanen havde han en lille model af menneskekroppen og en tegning af en opsprættet fasan, så man kunne sammenligne. Han viste fasanens "tænder" - den samling af småsten som den knuser føden med.

Han skar brystfilet og lår af og så lignede det straks mere tilbuddet i køledisken, som det også er muligt at tale om i et undervisningsforløb.

"Man kan flække fasanens hoved, se på øjnene, hvor man kan mærke linserne. Eller man kan følge maden gennem et menneske og gennem en fasan og sammenligne. Dansk Jægerforbund har en vejledning til, hvordan man skærer fasaner op".

Tim Krat fortalte, at han ind imellem bliver ringet op af nogle af de faste brugere af naturcentret og spurgt om han kan skaffe en træstamme til at lave skamler af eller nogle fasanfjer til Ronja Røverdatter-smykker.

"Det er dejligt, når lærerne bruger mig som resurseperson".

Inviter naturvejleder til skolen

På workshoppen talte de tre naturvejledere og deltagerne også om lærernes usikkerhed, at være bange for at blotte sig overfor eleverne, fordi der er noget, man ikke ved.

"Der er også meget, vi ikke ved. Det må man så bare sige og tilbyde at undersøge det. Børn spørger sjældent efter de latinske artsnavne. De vil hellere vide, om det her er et dyr, der spiser andre dyr. Og det kan jeg se på dyrets kæbe. Så er børnene tilfredse", sagde Tim Krat.

Kirsten Føns fra Østsjællands Museum fortalte, at det kan være en god ide, at lærerne besøger naturcentret eller museet uden elever først eller at et fagteam inviterer naturvejlederne ud på skolen til et møde, hvor man aftaler besøgets indhold og eventuelt lærer at bruge det udstyr, der er ude i skoletjenesten. Så er læreren på forkant, når besøget med klassen senere foregår.