Anmeldelse:

Forskningshåndbog i scenariedidaktik

Bogens forskning viser, at arbejdet med scenarier i undervisningen medfører, at lærerne ofte skal gentænke deres undervisning, ligesom det kan være krævende at gennemføre i praksis. På den anden side kan arbejdet med scenarier også skabe mening for og engagere eleverne på en måde, som anmelderen selv vil betegne som egne gyldne undervisningsøjeblikke.

Offentliggjort

Fakta:

Titel: Håndbog i scenariedidaktik

Forfattere: Simon Skov Fougt, Jeppe Bundsgaard, Thorkild Hanghøj og Morten Misfeldt(red.)

400 kroner

539 sider

Fås også som e-bog for 250 kroner

Serie: Didaktiske studier

Aarhus Universitetsforlag

Storyline, projektarbejde, rollespil, kontrafaktisk undervisning samt mange flere betegnes i ”Håndbog i scenariedidaktik” som ”scenariedidaktiske arbejdsformer”. Scenariedidaktik er derved ikke én ny måde at undervise på, ”men snarere en samlende begrebssætning af en lang række trends og traditioner i skolen.” Håndbogen er resultatet af et bredt, tværinstitutionelt samarbejde mellem forskere og undervisere fra danske universiteter og professionshøjskoler.

Læsermålgruppen er dobbelt: Dels er bogen fagfællebedømt forskning, dels en inspirationsbog til studerende og praktikere i grundskolen med en afstikker til gymnasiet.

Efter forord og læsevejledning, tilslutter jeg mig redaktørernes anbefaling om indledningsvist at læse de to første kapitler. Det første giver en grundlæggende indføring i scenariedidaktik: Hvad er scenariedidaktik og hvorfor skal man bruge det, eksempler på scenariedidaktiske undervisningsformer, teoretiske inspirationskilder, udfordringerne, der følger med denne tilgang til undervisning, samt præsentation af to domænemodeller. I andet kapitel sættes scenariebaseret overfor lærerstyret undervisning via et konkret eksempel fra samfundsfag i 8. klasse. Her præsenteres også fire kategorier, der skal medtænkes og overvejes, når man vil undervise scenariedidaktisk.

Herefter følger bogens fagsektioner fra dansk, matematik, naturfag, sprog, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Hver fagsektion består af et overblikskapitel samt et eller flere casekapitler. Håndbogen afsluttes med et kritisk blik på scenariedidaktik.

Anbefalingen til den lærerstuderende og grundskoleunderviseren er at læse de to første kapitler og bogens casekapitler. I min optik, med lærerbrillerne på, er bogens målgruppe måske for bred i medtagelse af læreren som generel målgruppe. Som almindelig lærer med en begrænset mængde forberedelsestid, skal man være meget målrettet i sin udvælgelse blandt casekapitlerne, hvor læsevenligheden er af svingende karakter, i hvert fald til at holde mig fanget. Personligt blev jeg inspireret af og fandt det særligt spændende at læse casekapitlerne om ”Scenariebaseret sagprosaskrivning i retoriske situationer”, kommunikationsbureauet og innovation i indskolingsengelsk.

Som lærer kan jeg nikke helt genkendende til, både de beskrevne fordele og ulemper ved scenariebaseret undervisning, men jeg er ikke i tvivl om at de undervisningsforløb, der står klarest i min erindringsportfolio og som lærer gør mig mest stolt, er scenariebaserede!