Censorer advarer om mangel på lærere i billedkunst og geografi

Antallet af lærere, der bliver uddannet med billedkunst som linjefag er faldet fra 502 i 2009 til 161 i 2012. Også i geografi er der også sket et stort fald. Det får censorerne ved læreruddannelserne til at råbe vagt i gevær.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"På baggrund af dette statistiske materiale vurderer censorformandskabet, at der er en risiko for, at der i øjeblikket uddannes for få billedkunstlærere til at opretholde en naturlig tilgang til skolen", sådan lyder det for censorformand for billedkunst Henrik Marxen i Årsberetningen for læreruddannelsen 2013, som netop er offentliggjort.

Han opfordrer derfor til, at der overvejes uddannelsespolitiske tiltag med henblik på at sikre, at der uddannes nok lærere til at varetage billedkunst i skolen. 

Også i geografi melder man om meget få, der tager linjefaget - i år var der 174, der gik til prøve.

"Det er et problem, at der er så få studerende, der uddannes i faget, især når der stilles krav om, at alle elever i folkeskolen så vidt muligt skal undervises af lærere med eksamen i undervisningsfagene. Ifølge de nyeste tal fra Undervisningsministeriet (Nyhedsbrev d. 06.09.2013) er det kun 66 procent af timerne i geografi, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer", fortæller censorformand Poul Kristensen i årsberetningen.

Kortlægning: Disse tre fag skal lærerne efteruddannes i

De dygtigste er tilbage Positivt er det dog, at der i begge fag meldes om en stigning i karaktergennemsnittet. I geografi fra 6,83 sidste år til 7,53 i år. Og i billedkunst 7,0 sidste år til 8,7 i år.

"Stigningen kan skyldes, at de relativt få studerende, som nu vælger billedkunst, er de mest dedikerede til faget. En så kraftig stigning kan ikke alene henføres til en statistisk tilfældighed. Det er glædeligt at konstatere, at de studerendes faglige niveau er steget", skriver Henrik Marxen.

Læs mere

Årsrapport fra Censorformandsskabet påLæreruddannelsen 2013