Louise Klinge er ved at afslutte et projekt om eleveres læringslyst. Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at lysten, motivationen og læringen hos eleverne vil være langt højere, hvis de fik lov at arbejde mere anvendelsesorienteret og praktisk i undervisningen.

Nu begynder forhandlingerne om praktiske fag i udskolingen

Hun begyndte sit oplæg på DLF's høring om udskolingen i Vartov i København i går med et citat af instruktøren Marcel Pagnol:

"Her i livet, lærer mennesket først at gå og tale. Dernæst lærer det at sidde stille og holde mund".

Og understregede, at selv om de fremmødte politikere, lærere, uddannelsesfolk og forældre i salen sikkert holdt af at sidde stille og lytte, så ville de have haft meget bedre af at foretage sig noget praksisorienteret. Hun har interviewet et væld af elever. Fx fortæller en pige i 6. klasse:

"Altså skolen er sjov, men det er undervisningen, der er så kedelig. Der har man ikke lov til at sige noget, og man er bare inde i klassen og hørere efter læreren. Bare sidde på den stol og bare skrive hele tiden. Jeg hader, når læreren taler meget. Det er bare kedeligt - jeg forstår ingenting, ingen af ordene, de står bare og snakker videre. Jeg kan ikke fatte noget, der er for meget".

Og hvis der er noget, der er for meget af i skolen, så er det ord, mener Louise Klinge. Eleverne savner i den grad de praktiske elementer. Og hun kæder det direkte sammen med, at så få vælger EUD.

"Når vi har vægtet åndens arbejde over håndens i flere hundrede år, så er det svært at overbevise nogen om, at de skal vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig kan vi se, at for mange elever lider for mange nederlag, netop fordi undervisning er for lidt praksisfaglig".

Prisvinder: Relationsarbejdet svigtes på læreruddannelsen og i skolen

Inspiration fra produktionsskolerne

Der bor et kæmpe læringspotentiale i at arbejde praktisk, fortæller Louise Klinge. Man lærer bedst, hvis man trives. Og når man ser på, hvad der får mennesker til at trives bedst, så er der tre afgørende psykologiske behov, der skal opfyldes: Selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

"Netop her har de praktiske fag en vigtig rolle. Eleverne oplever mening i det anvendbare. De oplever, at de er kompetente, når de kan skabe noget. Og de gør det ofte i fællesskab og styrker dermed samhørigheden".

Hun mener, at folkeskolen med fordel kunne lade sig inspirere mere af produktionsskolerne, hvor hun også har interviewet elever. Fra dem lyder det blandt andet:

"I folkeskolen lærte man ikke om ting, man skal bruge i virkeligheden. Det gør vi her", "Det bedste er den måde, det hele er bygget op på - at man ikke bare har hovedet i en bog" og "På mad-linien samarbejder vi om det, vi skal lave. Det gør mig glad at gøre andre glade".

Klare eksempler på selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

"Hvis man vanskeligt kan se mening med det, man gør og ikke oplever sig kompetent, så er der noget i vores menneskelige system, der presser os til at bevæge os et andet sted hen. Kedsomhed er et signal om at bevæge sig væk fra det, vi er i, og kedsomhed - når den bliver langvarig - sætter læringen ud sammen med oplevelsen af samhørighed".

Kroppen skærper opmærksomheden

Læringsdybde afhænger af elevens grad af opmærksomhed, og ifølge eleverne selv er de mest opmærksomme, når de har det sjovt. Louise Klinge mener, at det eleverne faktisk udtrykker, når de siger, at de har det sjovt er, at den neurologiske opmærksomhed.

Hun har deltaget i et projekt, hvor eleverne blev sat til at udvikle nye såler til deres sko for at kunne komme ud og gå. Her oplevede hun drengen Peter, som ifølge hans lærer aldrig gjorde noget uden at have besked på det og var meget svær at få til at interessere sig for noget. Men i dette projekt gav, han sig 100 procent, fordi det netop er muligt at fastholde elevernes opmærksomhed, når kroppen er aktiv. Peters lærer fortæller:

"Peters fantastiske dag har ændret ham, han er i skolen på en helt anderledes og mere tilstedeværende måde. Når han spørger mig, lytter han på en helt anden måde end før. Jeg skrev til forældrene, da jeg synes, de skulle vide, hvor fantastisk Peter arbejdede, og de skrev tilbage, at de har kunnet mærke en stor forandring siden den dag".

Louise Klinge mener, at undervisning, der tager afsæt i abstrakte faglige metatermer kobler alt for mange af.

"Chanceuligheden forøges, når metatænkning og metafaglighed siver ned fra den akademiske verden. Vi skal have tudet alle lærere og pædagogers ører fulde af, at høj faglighed aldrig må handle om faget i sig selv. Høj faglighed i skolen skal handel om at bygge bro mellem eleven og indholdet. Vi lærer simpelthen alle mere, når kroppen er i gang".

En praktisk afgangsprøve

I forhold til håndværk og design og de øvrige praktiske musiske fag, mener Louise Klinge afgjort at de skal føres op som obligatoriske fag i udskolingen.

"Og så bør man efteruddanne alle lærere i, hvordan man tænker håndværksmæssige elementer ind i al undervisning".

Her er partiernes forslag til styrkelse af de praktisk-musiske fag

Hun så helst, at man helt fjerne de afsluttende eksaminer og førte folkeskolen direkte videre i en ungdomsuddannelse som en samlet skole.

"Men gør man ikke det, så skal de praktiske fag have prøver ligesom de boglige fag. Hvis eleverne skal tage det alvorligt, så skal man også signalere det. Meget gerne som en prøveform C, hvor det er en praktisk prøve, som de Frie fagskoler har forslået. Og helt genialt vil det være, hvis man kunne kombinere de boglige og praktiske fag i prøverne. Det er jo en fuldstændig kunstig opdeling i fag".