Den praksisfaglige dimension er blevet en del af uddannelsesparathedsvurderingen, men lærerne har ikke noget at vurdere eleverne på, for bortset fra idræt stopper de praktisk-musiske fag som obligatoriske fag på mellemtrinnet. Undervisningsministeren har bedt partierne komme med deres bud på, hvordan man gør hele udskolingen mere praksisorienteret, men forhandlingerne er blevet udskudt, mens der blandt andet er forhandlet ghettopakke. I går meddelte ministeren så forligspartierne, at de bliver indkaldt til første møde.

Her er partiernes forslag til styrkelse af de praktisk-musiske fag

Derfor kom Danmarks Lærerforenings høring i dag også i perfekt timing til at klæde de fremmødte politikere fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet på til forhandlingerne.

Oplæg fra de to forskere Noemi Katznelson og Louise Klinge understregede behovet for at få langt mere praktisk arbejde ind i undervisningen. Både ved at få fagene op i udskolingen, men også ved at få den arbejdsform ind i alle de andre fag.

Ny model for brobygning: Når vejen er vigtigere end valget

"Der bor et kæmpe læringspotentiale i at arbejde praktisk. Der er tre psykologiske behov, der er afgørende for menneskers trivsel: Selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Alle tre dele giver den praktiske arbejdsform mulighed for. Det anvendbare giver undervisningen mening for eleverne", fortalte Louise Klinge og henviste også til hjerneforsker Kjeld Fredens' nye bog, der blandt andet siger, at vores hjerne udvikler sig mest, når vores hænder er aktive.

Hjerneforsker: Testkulturen fører til dummere børn

Hun understregede også, at det her ikke alene er noget, man skal gøre for at få flere ind på erhvervsskoler eller for at hjælpe de svage elever. For også de elever, som har knækket skolens kode kan have problemer med trivslen, som mere projektorienteret, praktisk og virkelighedsorienteret arbejde ville afhjælpe.

Noemi Katznelson beskrev, at hvor de unge i 90'erne drømte store drømme for deres fremtid om fx at finde en kur mod aids, får nutidens unge drømmene lukket ned af at tænke i karaktergennemsnit.

"Vi bliver nødt til at tænke helt anderledes på motivationen. Der er utroligt lidt af det, jeg kalder involveringsmotivation, som blandt andet er det praksisfagene er gode til. Der hvor eleverne også selv har mulighed for at forme og skabe. Vi er ved at få skabt et uddannelsessystem, hvor også eleverne bliver bærere af en utroligt snæver læringsforståelse. De gider ikke ting, som de ikke skal til eksamen i".

Umuligt for lærerne at vurdere det praksisfaglige

Gitte Riishuus, som har undervist i udskolingen på Utterslev Skole i 17 år fortalte på høringen om sine erfaringer i forhold til praktiske arbejde og overgangen til ungdomsuddannelser. Hun håber, at politikerne vil få de praktiske fag og det praktiske fag ind i udskolingen.

"Jeg vil ikke have en praktisk dimension, jeg vil have praktiske fag og praktisk arbejde i fagene, der kan give praktisk dannelse. Vi har virkelige nedprioriteret håndens arbejde til fordel for åndens i udskolingen, og det mener jeg er en fejl", siger hun.

Hun underviser i dansk, engelsk og kulturfagene, og ville elske at kunne bede sine elever snedkerere en stol som en del af en danskopgave, men hun har ikke kompetencerne selv, og der er ingen af håndværk og designlærerne er i udskolingen, så tværfaglige forløb er ikke en mulighed.

"Jeg oplever det som et snigløb fra regeringens side, at man putter den praksisfaglige dimension inde uden at ændre på rammerne i udskolingen. Det bliver lidt en undskyldning, for så har man nævnt det, og så får vi lærere den opgave at spejde efter den dimension i en ellers meget boglig skole. Hvor skal jeg hente mine referencer til at vurdere den praktiske dimension, når fagene slet ikke er der?".