"Gode takter", "fantastisk", "dejligt og tiltrængt" er nogle af de ord, der lyder om regeringens nye skoleudspil fra de fire, der står i spidsen for de faglige foreninger for billedkunst, madkundskab, musik og håndværk og design.
Mere praktisk undervisning, 180 ekstra valgfagstimer til eleverne i udskolingen og 2,6 milliarder til bedre valgfagslokaler er alt sammen tiltag, der potentielt kan styrke netop deres fag.
Men de fire kvinder ser også potentielle ulemper i forslagene, og de peger på, at de kan blive svære at gennemføre i skolernes virkelighed.
"Det er dejligt, at der bliver mere valgfag og praktisk undervisning i udskolingen, men jeg mangler svar på, hvor timerne skal tages fra. Tidligere på året kom de med forslag om at tage timerne fra mellemtrinnet, og det er på alle måder en dårlig ide, for det er på mellemtrinnet, at de er åbne for at lære i værkstederne uden den kritiske tilgang, de får senere", siger formand for Den Faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen.
Hvis man skal ud og finde timer, kan hun bedre se dem taget fra et fag som matematik, som hun selv har undervist i i mange år.
"Der mange områder i matematik, som jeg ikke mener, at man behøvede at gøre så meget ud af i folkeskolen, som målene kræver nu, og luger man ud i dem, kunne man tage timer fra matematik", siger hun.
Lykke Andersen fra Danmarks Billedkunstlærere er spændt på, hvad de nye valgfag vil betyde for udbud og gennemførsel på skolerne.
"Flere timer til valgfag i udskolingen og et nyt valgfag som
teknologiforståelse lyder besnærende, men flere valgfag kan også betyde, at
valgfaget billedkunst ryger ud. Det er som bekendt kun håndværk og design,
skolerne skal tilbyde som valgfag i udskolingen. Billedkunst kan derfor ryge ud
til fordel for fx kinesisk, traktorkursus, drama, eller hvad man nu lokalt synes
kunne være sjovt, og som eleverne ikke skal til prøve i".
Behov for at se på fagene hele vejen op
Regeringen har ikke sagt, hvor timerne til de ekstra valgfag skal komme fra, og samtidig ønsker man, at skoledagen skal gøres kortere ved at fjerne understøttende undervisning.
Men for at gøre plads til de ekstra timer er færre timer i fag som dansk, kristendom, idræt blevet nævnt som en mulighed.
Det er ikke helt klart i udspillet, om de ekstra valgholdstimer vil komme til at ligge som en mulighed for to gange 120 timers valghold eller om både de eksisterende og de nye vil få flere timer.
Men uanset er de fire formænd enige om, at de sagtens kan bruge flere timer i de praktisk-musiske fag.
Lone Carlson fra Madkundskabsforeningen havde gerne set sit fag bredt ud over flere årgange.
"Jeg tænker, at der ligger rigtigt mange gode tanker i udspillet. At der kommer mere af fagrækkens vigtigste fag på skemaet, kan
vi jo ikke være kede af. Allerhelst ville vi ind på alle årgange i grundskolen,
men lidt har også ret", siger hun.
Og i Musiklærerforeningen har Karen Johansen også øje på faget hele vejen op.
"Min første reaktion er, at det er dejligt med mere valgfag i udskolingen, og jeg tænker, at det her kan betyde, at flere faktisk vil vælge musik, når de forhåbentlig får muligheden flere steder. Men jeg kan også blive lidt bekymret. For lige nu snakker vi meget om valgfaget, men hvad med alle de timer, der skal findes lokaler og lærere til fra 1.-6. årgang?", peger hun på.
Trængsel i faglokalerne
Her peger Karen Johansen på en bekymring, som alle fire kvinder deler. For selv om det lyder af mange penge med 2,6 milliarder til bedre faglokaler, er spørgsmålet, hvor meget de penge skal dække.
For der er behov for at renovere faglokaler i alle fire fag mange steder, hvor madkundskabslokaler er nedslidte, eller billedkunstlokaler er blevet til et hjørne af håndværk og designlokalet.
Særligt i håndværk og design er der en stor udfordring, fordi mange skoler stadig har et sløjdlokale og et håndarbejdslokale i hver sin ende eller på hver sin etage på skolen, eller fordi antallet af høvlebænke og symaskiner er blevet stærk reducerede i mislykkede forsøg på at ombygge til håndværk og designlokaler.
"Der er rigtigt mange utidssvarende og nedslidte faglokaler ude på skolerne, som trænger til en grundig renovering. Om de midler, der er tiltænkt, er tilstrækkeligt, har jeg svært ved at gennemskue. Men det er i alle tilfælde en kærkommen og tiltrængt håndsrækning", siger Lone Carlson.
Men med de nye valgfag er det ikke nok at renovere de eksisterende lokaler, siger de fire formænd.
"Lige
nu er skolerne topbelagte med valgfag kun en gang om ugen, så hvis der skal være dobbelt så mange timer, så kræver det nye faglokaler. Så er spørgsmålet, hvor
langt man kommer med 2,6 milliarder, når man taler bygninger og inventar og potentielt til fire fag", siger Irene Egeskov Andersen.
Karen Johansen peger på, at der på hendes skole ikke må bygges mere på matriklen, så det er faktisk slet ikke muligt at bygge ekstra lokaler.
"Så skal man til at tænke kreativt. I musik giver valgfagenes krav om meget sammenspil behov for ekstra instrumenter og øvelokaler. Måske kan man tænke i at indrette øvecontainere", siger hun.
Ikke nok faglærere
Oveni kommer så behovet for faguddannede lærere, for allerede nu er det svært at finde lærere med linjefag i de praktisk-musiske fag nok til at undervise i de timer, der ligger i skemaet mange steder.
"Der er stort behov for videreuddannelsesmuligheder til lærerne i billedkunst. Vi har et enormt efterslæb og er det fag, som har
lavest kompetencedækning. I forlængelse af det, vil det være yderlig en
svækkelse af faget, at man fjerner kravet om fuld kompetencedækning".
"Faget lider under, at hvem som helst, der har klippet med saks og holdt en
farveblyant, kan blive sat til at varetage undervisningen i billedkunst", siger Lykke Andersen.
I madkundskab fortæller Lone Carlson, at der er en del faguddannede lærere på skolerne derude, som måske kan
lokkes til at komme ind i arenaen igen "Nu vi rent faktisk oplever, at vores
fag bliver mødt med respekt og anerkendelse", siger hun.
Men i musik er der allerede mange nu.
"Virkeligheden for musik er, at der
bliver uddannet færre og færre musiklærere hver eneste år. Så jeg balancerer mellem, at det er fedt, at der bliver mulighed for flere timer, og at jeg er bekymret for, hvor der skal læse timerne", siger Karen Johansen.
Og i håndværk og design står man både med den ekstra udfordring, at de fleste lærere fortsat er uddannet i håndarbejde eller sløjd og ikke i håndværk og design.
Irene Egeskov Andersen glæder sig over, at tanken om at gøre hele udskolingen mere praktisk, men hun mener ikke, at man skal gøre al undervisning tværfaglig.
For hvert fag har brug for fordybelse i særlige fagområder. De kunne man så fx gøre i kursusperioder i det enkelte fag. Og så peger hun på et sidste opmærksomhedspunkt i arbejdet med at gøre skolen mere praktisk.
"Som det er i dag, er elevernes standardsvar, hvis jeg spørger dem om noget matematisk i håndværk og design: 'Vi har ikke matematik nu'. Det ville være fint at arbejde mere på tværs, men så er det vigtigt, at fagene er ligeværdige, og at de praktisk-musiske fag er med allerede fra planlægningsfasen af et projekt. De skal ikke bare kobles på som redskabsfag".
