Der er behov for at gentænke, om skolen er indrettet hensigtsmæssigt for de børn og unge, som skal noget andet end gymnasiet, lyder det i Reformkommissionens rapport, der udkom i går.

Både for at skabe alternative muligheder for de skoletrætte, for at reducere antallet af unge, der ikke kommer videre end grundskolen og for at så mange som muligt vælger erhvervsskole- og professionsbachelorvejen.

Derfor foreslår kommissionen at justere læreplaner, indføre obligatorisk erhvervspraktik, styrke samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv i hele skoleforløbet og flytte rundt på timer i folkeskolen, så der kommer flere praktiske timer i udskolingen.

"Folkeskolens praktiske fag er fx madkundskab, billedkunst, håndværk og design, musik og idræt. Den slags praktiske fag fylder i dag mere i skoleskemaet i indskolingen og mellemtrinnet end i udskolingen (7.-9. klasse) – og særligt end i 9. klasse", skriver de.

Rapporten sammenligner med de andre nordiske lande, hvor man samlet set har nogenlunde samme mængde praktiske fag, men hvor fagene også fylder i udskolingen, hvilket de ikke gør i Danmark.

"Danmark har således 13 procent praktiske fag i den samlede fagundervisning i udskolingen mod 27 procent i Sverige og 20 procent i Norge, jævnfør figuren. Derfor anbefaler kommissionen, at timefordelingen ændres på tværs af klassetrin, så der tilbydes flere timer i praktiske fag i udskolingen".

H&D: Uden mellemtrinnet taber man dem

Den ændring ser de praktisk-musiske faglige foreninger dog ikke som en styrkelse af fagene.

Formand for Den Faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen kan sagtens forestille sig, at flere praktiske aktiviteter gennem hele skoleforløbet vil gøre undervisningen mere appellerende for eleverne. Særligt hvis man fjerner noget af den stoftrængsel i fagene, som hun mener kan holde nogle lærere fra at prøve mere praktiske aktiviteter af i andre fag.

Men at flytte praktisk-musiske timer fra indskoling/mellemtrin til udskoling tror hun ikke på.

"Hvis man vælger at tage fra de yngre klasser og flytte op, så ødelægger man den iboende motivation".

"Små børn leger, og det kan man understøtte med praktisk arbejde i skolen. Hvis man laver et hul i midten, så får vi dem ikke i gang igen i 7. klasse. Slet ikke når man tænker på, hvor kritiske over for deres eget arbejde, de bliver i 6. klasse. Hvis man ikke understøtter dem der, har man tabt dem", siger formand for Den faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen.

Hun mener bestemt heller ikke, at det giver mening, hvis man vil strække det nuværende timetalt ud for at lægge flere timer i udskolingen.

"En time ad gangen holder ikke i de praktiske fag. Der er materialer, der skal pakkes ud og væk, så 45 minuter er lig med ingenting. Det giver ingen fordybelse. Og det er det, der skal til, for at man lærer noget", siger hun.

Madkundskab: Brug for mere ikke mindre

Madkundskabslærernes formand Lone Carlson synes, at det er påfaldende at tale om en styrkelse af de praktiske-musiske fag og så samtidig vælge at anbefale en indsnævring af tilbuddet frem for en udvidelse.

"I Foreningen for Madkundskab ser vi gerne, at vores fag tilbydes på samtlige af folkeskolens årgange. Madkundskab i både indskoling og mellemtrin er at sidestille med en tidlig indsats og en styrkelse af livsdueligheden".

"Vi har brug for mere, ikke mindre. Det er en investering i fremtiden", siger hun.

Musik: Giv nu fagene ro

I Musiklærerforeningen understreger formand Karen Kjær Johansen vigtigheden af at skabe en rød tråd i de praktisk fag gennem hele skoleforløbet.

"De praktiske fag er håndens fag og noget, man skal øve sig i over tid. Musik har to lektioner fra 1.- 5.klasse og 1 lektion i 6.klasse. Mit forslag er at lægge en ekstra lektion i musik i 6. klasse, så der er musik på skemaet hele året".

"På den måde kan de unge mennesker bedre træffe et kvalificeret valg, når de skal vælge valgfag", siger Karen Kjær Johansen.

Hun appellerer også til at give fagene ro efter mange ændringer de seneste år.

"Vi har endnu ikke haft et helt skoleår med valgfagene, og de første prøver er lige på trapperne. Evalueringen af indhold og prøveform kan først finde sted efter to fulde år, det vil sige i 2024, så at ændre på timerne i udskolingen på nuværende tidspunkt harmonerer ikke med dette".

"Måske skulle man hellere kigge på, at det praktisk musiske valgfag blev et bestået/ikke bestået fag, så man tager toppen af presset for de unge", siger hun.

Billedkunst: Svært at tage seriøst

Formand for Billedkunstlærerforeningen Lykke Andersen kalder forslaget for en rigtigt dårlig ide at drøne mellemtrinnet for praktiske fag.

"Det er svært at tage det seriøst. Man fjerner ikke praktiske fag og tror, at hvis vi bare indskriver et mere praktisk orienteret fokus i nye læreplaner, så er det løst. Hvorfor overvejer man ikke at skære ned på de boglige fags timetal i udskolingen? Det er ikke af hensyn til eleverne, men ren økonomi og hensyn til erhvervslivet".

"Hold fingrene væk fra de praktisk musiske fag på mellemtrinnet - hvis man gerne vil, at børn skal få øjnene op for, at det at bruge hænderne har også en værdi. Det skal de opleve i hele deres skoleliv", siger hun.