Læs hvad de fire faglige foreninger for skolens praktisk-musiske fag siger til regeringens og Dansk Folkepartis udspil.

Regeringens udspil om at styrke håndværk og design skaber både glæde og skuffelse

Sent i går eftermiddags gik forhandlingerne om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen i gang. Læs hvad de faglige foreninger siger til det forslag, regeringen har lagt på forhandlingsbordet.

Offentliggjort

Regeringens og DF's forslag

- Håndværk og design gøres obligatorisk i udskolingen

- Det nye obligatoriske fag i udskolingen håndværk og designafsluttes med en prøve

- Praksisfaglighed kan være en del af den obligatoriskeprojektopgave i 9. klasse

- Eleverne skal have mulighed for mere erhvervspraktik

- Skolerne skal have flere og bedre redskaber til attilrettelægge praksisfaglige forløb og elementer som led iundervisningen i fagene

Kilde: Undervisningsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken 17 i går eftermiddags havde undervisningsminister Merete Riisager inviteret partierne til de første indledende forhandlinger om at gøre folkeskolen mere praksisfaglig. Årsagen er en politisk enighed om at forsøge at booste ansøgertallene til erhvervsuddannelserne efter folkeskolen.

Regeringen er gået sammen med Dansk Folkeparti om et fælles forslag, som danner udgangspunkt for forhandlingerne.

Forslaget lyder især på at styrke håndværk og design ved at gøre faget obligatorisk i udskolingen og lade faget afslutte med en prøve.

Det skaber ikke overraskende glæde i foreningen for håndværk og design, mens formændene i foreningerne for musik, billedkunst og madkundskab alle ærgrer sig over, at deres fag ikke er en del af regeringens forhandlingsudspil.

De fire foreninger for folkeskolens praktisk-musiske fag præsenterede i februar et fælles forslag op til forhandlingerne.

Foreninger for de praktiske fag laver fælles udspil inden ny parathedsvurdering

Her foreslog de at gøre det obligatorisk, at alle elever i 7. og 8. klasse skal vælge ét af de fire fag som et toårigt valgfag.

Madkundskab: Vores fag passer til alle elever

Formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson ærgrer sig over, at regeringen har valgt at se bort fra foreningernes fælles forslag.

"Jeg er frygtelig ked af, at vi ikke bliver tilgodeset. Jeg havde håbet, at de ville følge vores anbefalinger", siger hun.

Ifølge Lone Carlson skiller madkundskab sig positivt ud ved at have en særligt god afgangsprøve.

Her er partiernes forslag til styrkelse af de praktisk-musiske fag

"Det er en fantastisk prøve, og jeg mener, at det er den mest eksemplariske prøveform af alle prøverne. Og samtidig er undervisningen en god blanding mellem teori og praksis, så alle kan få succesoplevelser, uanset hvordan eleverne lærer bedst", siger hun.

Billedkunst: Vores fag arbejder forskelligt med kreativitet

Også formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen er utilfreds med, at regeringen går til forhandlingerne med et ønske om kun at opprioritere ét af de fire praktisk-musiske fag.

"Jeg synes, at det er rigtigt ærgerligt, at man melder ud, at nu satser vi på håndværk og design, og så er vi lykkes med det hele", siger hun og fortsætter.

"Jeg tror, at de vælger håndværk og design, fordi de tænker, at det er den direkte vej til, at vi kan få flere håndværkere. Men det er for snævert. Jeg mener, at de skal satse på den brede vifte af praktisk-musiske fag", siger hun.

Bred opbakning trods kras kritik af praktisk parathedsvurdering

Lykke Andersen peger på, at de fire fag hver især arbejder med kreativitet på forskellige måder.

"Vi arbejder med forskellige sprog. Billedkunst har én måde at arbejde med kreativitet på, og de andre fag arbejder på andre måder. Og så er det også vigtigt at sige, at der jo ikke er nogen garanti for, at hvis børnene får håndværk og design, at så vælger de automatisk en erhvervsuddannelse".

"Det kunne også være billedkunst for nogle vil være bedre, fordi de finder ud af, at de er gode til at arbejde med hænder. Vi ved ikke, hvad der gør, at eleverne vælger, som de gør".

Musik: Håber at forhandlinger vil føre til mere

I Musiklærerforeningen vælger formand Karen Johansen at se positivt på, at der nu bliver forhandlet om at gøre skole mere praksisorienteret.

"Vi bakker fuldstændigt op om, at man styrker håndværk og design. Det giver rigtigt god mening. Men vi havde selvfølgelig håbet på, at regeringen også kunne se værdien i musik", siger hun.

Hun håber nu på, at forhandlingerne med de andre partier vil føre til, at de andre praktisk-musiske fag bliver en del af den endelige aftale.

Regeringen og DF indfører praktisk uddannelsesparathed

Socialdemokratiet, de Radikale og SF er da også gået til forhandlingerne med et fælles forslag, der minder om de fire foreningers fælles udspil.

De tre partier vil nemlig sikre eleverne minimum to år i udskolingen med et af de praktiske valgfag. Og de vil samtidig sikre sig, at skolerne udbyder tre af følgende fem fag: håndværk og design, madkundskab, billedkunst, mediekundskab og musik.

Modsat regeringen og Dansk Folkeparti havde de fire faglige foreninger foreslået at lægge fagene i 7. og 8. klasse. Tanken var her at give plads til de øvrige prøver i 9. klasse samt at sørge for, at eleverne har et praktisk-musisk fag op til projektopgaven i 8. klasse.

"Hvis ikke man har et af fagene i 7. klasse, så har man ikke på samme måde mulighed for at bruge dem i projektopgaven", forklarer Karen Johansen.

H&D: Husk læreruddannelsen og vores lokaler

I foreningen for håndværk og design er formand Hanni Eskildsen ikke overraskende glad for, at foreningens fag står til at blive obligatorisk i udskolingen. Men hun er samtidig ærgerlig over, at de andre fag er glemt i regeringens udspil.

"Jeg synes, at når man nu går i gang med at lave et fokus på praktisk-musiske fag, så skulle man huske, at der er nogle, der vil have ligeså meget glæde af de andre fag", siger hun.

Hanni Eskildsen mener samtidig, at det ikke er nok, at politikerne gør hendes fag obligatorisk.

"Man kan ikke bare sige, at nu indfører vi det her. Det kræver noget efteruddannelse, og at man ser på faget på læreruddannelsen, fordi faget jo indtil videre ikke har været målrettet et fag, der afsluttes med en prøve", siger hun.

Den vigtigste forudsætning for, at faget bliver en succes i udskolingen, er desuden ifølge formanden, at politikerne tager en diskussion om, hvad fagets lokaler skal bestå af.

H&D-formand: Husk, at et nyt praktisk overbygningsfag tager tid

"Faget kræver et væld af materialer og udstyr, så man bliver nødt til at se på, hvordan vi sikrer ordentlige forhold, så eleverne kan få det optimale ud af faget. Vi har jo set, at man i mange kommuner har sparet på vores lokaler, og det går ikke", siger hun.

Hanni Eskildsen peger også på, at politikerne skal være opmærksomme på, at håndværksfagene er dyrere end de boglige fag.

"Vi kan ikke på samme måde genbruge materialerne, som man kan i de boglige fag. Når du har brugt et materiale, så er det jo brugt. Men man jo kan bruge en bog igennem flere år".

Folkeskolen.dk har tidligere samlet alle partiernes forslag op til de nuværende forhandler. Du finder dem i linket under artiklen.

 

Læs mere

Læs partiernes forslag her