Ingen penge til at blive klogere på dit fag

Det er blevet betydeligt sværere for lærerne at få lov til at komme på efteruddannelse i deres fag. Sådan svarer de faglige foreninger for skolens fag, som Folkeskolen har været i kontakt med.

Ved siden af professionshøjskolernes ofte længerevarende efteruddannelsesforløb og -kurser udbyder de fagfaglige foreninger hver især kurser af kortere varighed. Ingen af de ni foreninger, som Folkeskolen har været i kontakt med, sidder inde med tal over udviklingen, men de har alle en klar opfattelse af, at der er sket en nedgang i tilmeldingerne til deres efteruddannelseskurser.

Og udfordringerne er mange. Skolereformens flere undervisningstimer gør det svært for lærerne at finde tiden, og kommer man af sted i arbejdstiden, skal skolen betale for vikardækning. Det medfører, at lærerne ofte er nødt til at give afkald på deres forberedelsestid, hvis de vil af sted. Og for de små fag er det næsten helt umuligt, da de større fag typisk står foran i køen, lyder forklaringerne fra fagenes foreninger.

Pirls: Stort efteruddannelsesfald i dansk

Den igangværende opkvalificering, som skal give flere lærere med undervisningskompetence i fag, de underviser i ude på deres skole, er blevet fulgt tæt, efter at KL i forbindelse med kommuneaftalen i 2014 forpligtede sig til at sikre 95 procents kompetencedækning senest i 2020. Men når det kommer til, hvor mange lærere der kommer på efteruddannelse i deres linjefag, findes der omvendt ingen tal.

En klar indikation af nedgangen i efteruddannelse kan dog ses i den seneste Pirls-undersøgelse. Her er dansklærerne for de 4.-klasseelever, der deltog i den internationale læseundersøgelse i 2016, blev spurgt til, hvor meget efteruddannelse de får. 43 procent svarede, at de ikke havde brugt tid på »efteruddannelse og professionel udvikling relateret til læseundervisning inden for de seneste to år«. Da dansklærerne blev spurgt om det samme ved Pirls 2011, svarede kun 26 procent det samme.

Forskeren, der har stået i spidsen for indsamlingen og analysen af de danske Pirls-resultater, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Jan Mejding, ser netop efteruddannelsesdykket som en mulig forklaring på, at de danske elever klarede sig dårligere i Pirls-undersøgelsen i 2016 end i 2011.

Dansklærere: Kæmpe fagfagligt efterslæb

Formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen Marie Elmegaard mener, at Pirls-tallene viser et generelt billede for dansklærerne i folkeskolen.

»Det er vores fornemmelse, at det er blevet sværere for lærerne at få tid og lov til at komme på kursus i faget. Derfor prøver lærerne typisk at bruge den del af dagen, der er sat af til forberedelse. Men den forberedelse får du bare ikke igen«, siger hun og tilføjer: »Det får helt klart nogen til at vælge efteruddannelsen fra«.

Og det er en meget uheldig udvikling, mener Marie Elmegaard: »Det er superærgerligt for vores fag. Alle dansk­lærere ved, at når vi sidder flere dansklærere sammen i et rum, så udvikler vi hinandens praksis og faglighed«.

De små fag har det sværest

Tilbagemeldingerne i Folkeskolens rundspørge viser også, at det især er i folkeskolens mindste fag, at lærerne ikke får nogen form for efteruddannelse. Det oplever for eksempel Danmarks Billedkunstlærere, Foreningen for Madkundskab og den faglige forening Håndværk og Design.

»Der er helt sikkert sket et fald i forhold til billedkunst. Lærernes tid er knap, og derfor prioriterer de at komme på kursus i de fag, som de har flest timer i. Og har man kun et eller to hold i billedkunst, er det ikke lige det fag, man vælger at komme af sted i«, siger billedkunstlærernes landsformand, Lykke Andersen.

»Jeg er den eneste, der får betalt efteruddannelse« 

I den faglige forening Håndværk og Design ser formand Hanni Eskildsen mange af de samme udfordringer. Håndværk og design-lærere må derfor ofte bruge deres fritid på at finde tid til opkvalificering og ny inspiration.

»Vores erfaringer er, at det er lettere at oprette kurser uden for lærernes arbejdstid. Om lærerne så kompenseres for det tidsmæssigt, står hen i det uvisse. Men det vil typisk betyde, at lærerne bruger al ugens forberedelsestid eller deres fritid«, siger hun.

Ligesom de andre foreninger oplever Hanni Eskildsen, at økonomien er en afgørende stopklods.

»Vi får ofte at vide, at der ikke er økonomi til kurser af længere varighed. Og vi har endda hørt om, at pengene tages fra fagkontoen, som ellers er til indkøb af undervisningsmidler, i stedet for kursuskontoen«, fortæller hun.

I Foreningen for Madkundskab oplever formand Lone Carlsson også, at færre lærere kommer på kursus. I et spørgeskema fra fagbladet Folkeskolen i januar svarede 89 procent af de deltagende lærere, at de aldrig havde været på efteruddannelse.

»Vores egne kurser oplever stagnation i søgningen. Vi forstår ikke hvorfor, for de er både vedkommende og med resursestærke oplægsholdere inden for vores metier. Men også andre udbydere oplever den manglende søgning«, har Lone Carlsson tidligere sagt til folkeskolen.dk.

Krav om bevægelse giver kurser

Kun foreningen Dansk Skoleidræt beretter om et broget billede. Foreningen oplever ligesom de øvrige foreninger, at lærerne har svært ved at få lov til at forlade skolen for at komme på efteruddannelse.

»Men vi har trods alt afholdt kurser og efteruddannet hver anden skole sidste efterår. Så vi oplever en generelt stor interesse for bevægelse i løbet af hele skoledagen. Også ud over idrætsfaget«, lyder det fra generalsekretær i foreningen Bjørn Friis Neerfeldt.

Folkeskolereformen har indført et langt større fokus på bevægelse. Med reformen blev der nemlig indført et krav til skolerne om, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen.