Magtanvendelse

Regler bør skelne mellem guidning, afværge og fysisk magtanvendelse lyder det i et forslag til nye regler for magtanvendelse fra professor Jørn Vestergaard.

Elever om magtanvendelse: Lærere må ikke tage fat i elever

Lærere, forældre, skoleledere og elever er enige om behovet for klarere regler for, hvornår lærere kan bruge magt i skolen. DLF har sammen med en ekspert udarbejdet et forslag til nye regler på området. Men Danske Skoleelever og Skole og Forældre er nervøse for, om forslaget giver flere konfrontationer i skolen.

Publiceret

”Ingen har noget imod klarere regler”.

Sådan lyder det fra formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg. Ligesom Danmarks Lærerforening og professor emeritus Jørn Vestergaard mener han, at der er behov for en opdatering af de regler i ordensbekendtgørelsen, som danner ramme for, hvordan lærere kan anvende magt i skolen i dag.

I ordensbekendtgørelsen står, at lærere kan bruge magt ”i fornødent omfang”, men det kan være svært at afgøre, hvornår man med flad hånd på skulderen skal føre en elev ud af klassen, skal tage et stemmejern ud af hånden på en elev eller stoppe en slåskamp ved at tage fat i en elev.

Danmarks Lærerforening og Jørn Vestergaard ønsker en ændring, der svarer til de regler, som gælder for voksne, der arbejder på opholdssteder for anbragte børn. I loven om voksenansvar er beskrevet, hvilke betingelser i situationen, der skal være opfyldt, før en lærer kan gribe til fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse. Ved at indføre de regler i folkeskolen vil lærernes retssikkerhed blive forbedret betydeligt, mener Jørn Vestergaard.

”En lovfæstelse af de her principper og regler vil gøre, at man har et grundlag for ledelsen for drøftelser, kurser og retningslinjer som gør, at alle ikke skal opfinde den dybe tallerken lokalt”, siger Jørn Vestergaard.

Skolelederne: Der er brug for ny lovgivning

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er enig i, at der er behov for ændring af reglerne.

 ”Ordensbekendtgørelsen skal revideres og gentænkes”, siger han. ”En gang i mellem er der noget, der bliver så voldsomt i klassen, at læreren må reagere. Med den lovgivning, der er i dag, tager vi 23 elever ud af klassen og lader den voldsomme blive inde i klassen. Det bør gøres bedre. Der skal lovgivning til”.

Han mener, den primære tilgang til akutte situationer er at konfliktnedtrappe, men nogle gange sker der noget på skoler, som gør, at lærere skal kunne handle.

”Vi har brug for mere entydighed. Vi er retsløse i det. Vi læner os op ad, hvad en elev på seks år i en 1.-klasse siger. Vi har brug for nogle handlemuligheder og mere ensartethed”.

Forældre ønsker en skole, hvor magtanvendelse er unødvendig

Selv om formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg er enig i, at der er behov for klarere regler for magtanvendelse i skolen, så er han ikke sikker på, at det forslag, som DLF og Jørn Vestergaard har, er det rette.

”Når der opstår konflikter, er det for alle parter frustrerende. Vi kan være bekymrede for at sætte en udvikling i gang, hvor vi i stigende grad giver plads til fysisk magtanvendelse i folkeskolen. Der er ting, som man vil have klargjort, men vi mener, at det skal ske inden for de regler, der er i dag”, siger han.

Han mener, at det er vigtigt at være meget opmærksom på, hvilke kulturændringer ordensbekendtgørelsen lægger op til på skolerne.

”Vi mener, at forebyggende indsatser og uddannede voksne er den klart foretrukne måde at undgå konflikter på. Hvis der er brug for klarhed i reglerne, må vi se på det. Vi har ikke noget imod klarere regler, men vi er bekymret for, om det her forslag ligger op til mere fysisk indgriben fra lærere og pædagoger”.

Elever: Lærere må ikke tage fat i elever

Formand for Danske Skoleelever Laura Drachmann Poulsen mener, at det er afgørende, at justeringer i ordensbekendtgørelsen skaber færre og ikke flere konfrontationer.

”Det er naturligvis vigtigt at lærerne, forældrene og elever har en fælles forståelse for, hvad der er ok i tilfælde, hvor det kan være nødvendigt, at en voksen skal gribe ind. Det er vigtigt at lærerne tør gribe ind, hvis eleverne er til fare for sig selv eller andre. Dog mener jeg ikke, at lærerne må tage fat i elever”, lyder det fra Laura Drachmann Poulsen.

Hun mener, at lærere ikke må tage fat i elever, fordi det er vigtigt, at ingen elever er bange for, at der opstår fysiske konfrontationer med lærere.

”Lærernes autoritet kommer af den pædagogiske relation, de er i stand til at skabe mellem os elever og dem”, mener Laura Drachmann Poulsen.

Professor: Regler skal føre til mindre magtanvendelse

Professor emeritus Jørn Vestergaard understreger, at målet er, at en afklaring af reglerne fører til mindre magtanvendelse i skolerne.

”Der gælder jo ligesom på andre områder helt grundlæggende principper om, at fysisk indgriben og egentlig magtanvendelse kun må tages i anvendelse, hvis det er absolut nødvendigt, og at de midler, der bruges, skal være proportionelle og bruges så skånsomt som muligt”, siger Jørn Vestergaard.

"Når der bliver skelnet mellem guidning, afværge og fysisk magtanvendelse er der stor sandsynlighed for, at magtanvendelse vil blive brugt mindre i skolerne, for det viser erfaringerne med indførelsen af voksenansvarsloven for anbragte børn og unge". 

Han peger på, at reglerne ikke kan stå alene.

”Konfliktsituationer i det virkelige liv i skolens dagligdag kan ikke alene klares med regler. Den måde reglerne forvaltes på må afhænge af en grundig faglig diskussion blandt undervisere, skoleledere, pædagoger om, hvad der er best practice”.