Det er ikke altid nemt at få ro i klassen, så undervisningen kan gå i gang. 

Nogle elever snakker, andre kan måske ikke liiige finde deres plads, og andre er måske ligefrem ved at komme i klammeri over en konflikt fra pausen. 

I mange situationer kunne man som lærer føle sig fristet til at lægge en rolig hånd på skulderen af en elev for at fange vedkommendes opmærksomhed, for at hjælpe eleven i retning af sin plads eller måske for at hjælpe én ud af en konflikt. Men spørger man et bredt udsnit af lærerne, har hele 29 procent undladt at gøre lige præcis det, fordi de er bange for at blive beskyldt for at træde over elevens grænser. 

Det viser en stor undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Tidligere i år stillede  Lærerforeningen sine aktive medlemmer dette spørgsmål: 

Har du i dit arbejde inden for det seneste år undladt at bruge fysisk berøring for at skabe ro i klassen, fordi du var bange for at blive anklaget/beskyldt for at gå over (eller overskride) elevens grænser? 

69 procent kunne svare nej til spørgsmålet, mens 29 procent altså svarede ja. Langt de fleste ja-sigere står kun sjældent i den situation, men 10 procent har enten dagligt, ugentligt eller månedligt taget beslutningen om ikke at bruge fysisk berøring, viser undersøgelsen, som omkring 11.800 medlemmer svarede på. 

“Jeg synes, at det er et problem, når næsten hver tredje af vores medlemmer er bekymrede for, om fysisk berøring kan skabe problemer for dem senere. Den usikkerhed burde ikke være der, og det gør det sværere at navigere i rollen som lærer”, siger Thomas Andreasen, der er formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening.

“Lærernes ambitioner er at gøre det, der skal til for, at eleven lykkes med undervisningen og med alt det, der opstår udenom, og det burde høre til almindeligheder at lægge en rolig hånd på skulderen, hvis en elev er ved at koge over, skal hjælpes ud af en konflikt eller skal hjælpes med at finde ned på sin plads”, uddyber han.

Mandlige lærere er særligt berøringsangste 

Problemet er mindre udbredt blandt børnehaveklasseledere, end det er blandt lærerne på de højere klassetrin. 

Undersøgelsen viser, at kun 11 procent af børnehaveklasselederne holder sig tilbage med fysisk berøring, når det kommer til at skabe ro. Men DLF's undersøgelse peger på, at der er væsentlig større sandsynlighed for, at du holder lidt igen med berøringerne, hvis du er mandlig underviser frem for en kvinde. 

Magtanvendelse

Tesfaye: Vi ser på at give lærerne lov til fysisk guidning

43 procent af de mandlige lærere har nemlig svaret, at de har undladt fysisk berøring som metode til at skabe ro i klassen. Det samme gælder for 24 procent af de kvindelige medlemmer. 

Ifølge Thomas Andreasen er der flere veje til at løse lærernes berøringsangst. 

Danmarks Lærerforening er netop nu med i en række udvalg i flere ministerier, der arbejder for at gøre reglerne for magtanvendelse mere tydelige, og håber på at kunne få indført nogle retningslinjer, der minder om dem man kender fra voksenansvarsloven.

Her optræder begrebet ‘fysisk guidning’, som netop ville gøre det muligt for lærerne, at guide eleverne i forskellige situationer, uden at det skal registreres som magtanvendelse.

Udvalgsformanden peger desuden på, at man også kan komme udenom en del lærernes dilemmaer, hvis man investerede mere i skolen og dermed nedbragte mængden af konflikter og uro i klasserne. 

“Noget af det her handler jo også om elever, der er for pressede, og som har brug for bedre rammer for deres skolegang. Nogle af de greb, vi peger på som en løsning, er for eksempel mindre klassestørrelser, kortere skoledage og to lærere i nogle bestemte timer, klasser eller situationer. Det ved vi vil kunne tage mange af problemerne i opløbet”, siger Thomas Andreasen.

Magtanvendelse

Nu må norske lærere gerne lægge en hånd på eleverne