Hvis lærer-retssikkerhed var en landskamp, ville Norge lige nu være foran med ét point.
1. august trådte nye regler om magtanvendelse i de norske skoler nemlig i kraft, og regeringen har med dem befriet landets lærere fra at arbejde i en juridisk gråzone, hver gang de for eksempel skal afværge et overfald eller stoppe en slåskamp mellem to elever.
De nye regler i den norske ”oplæringslov” giver kort fortalt de nordiske kolleger juridisk rygdækning til at gribe fysisk ind over for elever for at afværge skade på personer eller ejendom, uden at komme på kant med loven, skriver Utdanningsnytt. En klar juridisk rygdækning, som danske lærere stadig savner, siger juridisk chef og advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson.
”Norge har indført mange af de regler, som vi godt kunne tænke os at få skrevet ind i den danske lovgivning, og i den norske lovtekst er det tydeligt, hvornår der må anvendes magt. Det er også indskrevet, at den ansatte har et vist skøn i situationen. Så på det punkt er de helt klart foran os”, siger hun.
Danske lærere i juridisk gråzone
Som de danske regler er formuleret i dag, bliver juristerne i Danmarks Lærerforening ofte mødt med, at en lærer ikke må gribe ind - for eksempel bare med en flad hånd på skulderen -, medmindre eleven er til fare for sig selv eller andre. I en almindelig skolehverdag med livlige elever, der ikke altid lader sig guide med en mundtlig besked, kan læreren derfor nemt komme på kant med lovgivningen, forklarer Camilla Bengtson.
Nordmændenes nye regler for magtanvendelse
I den nye norske lov får lærere og andre ansatte i skolen hjemmel til at gribe fysisk ind mod elever for at afværge skade på personer eller ejendom, men det kan kun ske på følgende vilkår:
Formålet med indgrebet skal være at afværge at en elev krænker en person fysisk eller udsætter sig selv for fysisk fare, skader ejendom eller udviser en adfærd, som er stærkt fornedrende for eleven selv. Den nye oplæringslov åbner ikke op for fysisk indgriben i andre situationer.
Fysisk indgriben kan kun ske, hvis andre tiltag ikke er tilstrækkelige ud fra en skønsmæssig vurdering, som skal foretages af den ansatte. I det omfang det er muligt, skal andre mindre indgribende tiltag været afprøvet eller i det mindste overvejet. Det er præciseret, at den ansatte har et manøvrerum i sine vurderinger.
Det fysiske indgreb kan ikke gå videre end det, som er nødvendigt. Kravet om at indgrebet ikke kan gå videre end ”nødvendigt” indebærer, at indgrebet skal være egnet til at afværge den aktuelle situation, og at indgrebene skal være så få og kortvarige og skånsomme som muligt.
I tillæg til det skal der foretages en forholdsmæssighedsvurdering af det aktuelle indgreb. Indgrebet må stå i rimeligt forhold til de interesser, som skal varetages. Jo mere vægtige interesser man forsøger at varetage, jo længere må det fysiske indgreb gå. Beskyttelse af liv og helbred vejer tungere end beskyttelse af ejendom.
Handlinger som er almindeligt accepterede i samværet mellem voksne og børn, som de har omsorg for, bliver ikke regnet for fysiske indgreb. Det at påvirke en elev igennem minimal brug af fysisk kontakt, fx at lede eleven forsigtigt ud af rummet, er ikke et fysisk indgreb ifølge den nye lov.
Kilde: Utdanningsnytt
Danmarks Lærerforening har derfor det seneste halvandet år arbejdet for at få nogle mere klare regler, og DLF er repræsenteret i de udvalg i Børne- og Undervisningsministeriet, der kigger på en gentænkning af reglerne for magtanvendelse.
En af problemerne med den danske lovgivning er, at reglerne er uklare, og at der er forskellige regler for eleverne, afhængigt af hvilken type institution, de går på, og hvilket tilbud de modtager.
”En lærer i et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem kan for eksempel stå med elever i samme klasse, der er omfattet af forskellige regelsæt, og som derfor skal håndteres forskelligt. Og de børn kan jo godt komme op og toppes” siger Camilla Bengtson.
Hvis barnet bor på skolen, er det omfattet af voksenansvarsloven, der giver mulighed for at læreren gerne må lægge en ”fysisk guidende” hånd på eleven i særlige situationer, men hvis elever møder ind om morgenen og går hjem om eftermiddagen, er det folkeskolelovens ordensbekendtgørelse eller straffeloven, der gælder. Og her er muligheder for at gribe ind fysisk mindre, forklarer hun.
DLF håber på lov om fysisk guidning
De seneste måneders arbejde skal føre til en revision af ordensbekendtgørelsen i dette efterår, og en ny bekendtgørelse ventes at træde i kraft 1. januar.
Danmarks Lærerforening håber, det vil betyde, at reglerne bliver ens for alle skoletyper, og foreningen er i særdeleshed optaget af, at få regler om ”fysik guidning”, som man kender det fra voksenansvarsloven, skrevet ind i folkeskoleloven.
"Fysisk guidning er en slags arbejdsredskab, der betyder, at lærerne gerne må føre eleven fra et sted til et andet med en flad hånd i ryggen for eksempel. Hvis eleven gør modstand, og læreren bliver nødt til at tage fat, vil der være tale om magtanvendelse, og så er det de regler, der gælder", forklarer Camilla Bengtson.
Begrebet fysisk guidning er ikke en magtanvendelse, og muligheden er vigtigt at få indført , forklarer Camilla Bengtson, for lærerne kan stå magtesløse i situationer med elever, der fx. er grænseoverskridende eller forstyrrer undervisningsmiljøet uden at være direkte til skade for sig selv eller andre, og her kan det være en hjælp for både den forstyrrende elev, de øvrige elever i klassen og læreren, hvis det bliver muligt at føre eleven ud af klasselokalet og væk fra den konfliktfyldte situation.
Men skal der laves regler om fysisk guidning, kræver det en lovændring, og den proces ”kan godt have lange udsigter”, advarer Camilla Bengtson.
Ud over nogle mere klare regler for magtanvendelse og fysisk guidning, så ser formand for Arbejdsmiljø og Organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, Thomas Andreasen, gerne, at der blev indført et lovkrav om dialogsamtaler og eventuelt tilbud om konfliktmægling imellem skole, lærere og forældre, hver gang der har været sanktioner i brug overfor eleverne.
”Når der er blevet brugt magt i en situation i skolen, oplever vi alt for ofte, at ingen taler om situationen bagefter, eller at der bare ligger en politianmeldelse eller klage fra forældrene, og der ville det være virkelig godt med et lovkrav om en form for dialog og konfliktmægling, så situationen kan blive talt ordentligt igennem mellem parterne, og det kan drøftes, hvad der kan gøres for at undgå en lignende situation”, siger Thomas Andreasen.
