”Når du kigger på andres undersøgelser, så får du jo også sådan inspiration til, når du skal lave noget, eller sådan. Så kan det være, du selv bliver klogere på noget, som du måske ikke selv vidste”, fortalte en elev i et interview.

Elevers læring sker ikke kun som en individuel tilegnelse af viden, men også i høj grad som en social proces sammen med andre. Derfor har sproget stor betydning for læring – også i matematik, skriver Mia Crone Markvart Svenstrup og Dinoji Sivarjan i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg, UCN. 

Sprog er da også et gennemgående tema i faghæftet for matematik, men alligevel er der en tendens til, at undervisningen bærer præg af lærerstyring og monolog og ikke har fokus på matematiske samtaler og udveksling af tanker. 

Forskning viser, ”hvordan kvaliteten af interaktioner i undervisningen generelt set er lav. Det betyder, at den samtale som finder sted, er præget af evaluerende feedback frem for kvalitetsfeedback, der fremmer elevernes tænkning, refleksion og dybere forståelse”, skriver de.

I projektet tager de derfor udgangspunkt i denne problematik.

”Hvorledes kan anvendelse af peerfeedback i matematikundervisningen i udskolingen fremme elevernes mundtlige samtaler om matematik, samt hvilke aspekter i undervisningen kan have ind- flydelse på effektfuldheden heraf”, spørger de i problemformuleringen.

Peerfeedback

Peerfeedback er en betegnelse for aktiviteter, ”der giver elever mulighed for at lære at modtage og give konstruktiv feedback. 

Essentielt er her, hvordan eleverne i denne proces må udvikle netop disse færdigheder, da dette kan blive genstand for nye refleksionsprocesser”, skriver Mia Svenstrup og Dinoji Sivarjan. 

Det er kendetegnende for denne form for feedback, at man ”giver og modtager feedback fra en ligeværdig partner”, og dermed er det vigtigt for processen, at både den, der giver feedback og modtageren har nogenlunde samme forudsætninger. 

Tanken er, at eleverne lærer af hinanden, blandt andet ved at udnytte hinandens kompetencer, og man kan derfor sige, at peerfeedback er en meget elevstyret proces, fordi eleverne selv tager stilling og observerer aktivt. 

Dinoji Sivarjan og Mia Svenstrup refererer blandt andet til forskning, der har undersøgt effekten af metoden og viser, ”at både det at modtage, men specielt at give feedback har en positiv effekt på studerendes læring, samt deres motivation og selvregulering”.

Femdobling af samtale

Undersøgelsen består af interview og videoobservation i en seks ugers periode med en 7. klasse, hvor Dinoja Sivarajan og Mia Svenstrup samarbejdede med klassens matematiklærer om at arbejde med peerfeedback.

”Undersøgelsen blev indledt med et oplæg fra læreren vedrørende peerfeedback og begrundelser herfor, hvad god peerfeedback er, samt hvordan respekten for hinanden er vigtig i peerfeedback. I løbet af de seks uger blev der udført seks feedbacksessioner - tre korte og tre lange”. 

Den feedback, eleverne skulle give til hinanden, bestod blandt andet i udarbejdelse af feedback i arbejdsgruppen til peergruppen ved hjælp af udarbejdede spørgsmål og skema, mundtlig og skriftlig præsentation af feedback til peergruppe samt en ”forbedringsdel”, hvor eleverne fik mulighed for at forbedre deres opgave ud fra den feedback, som de modtog.

Analyse af samtaleintensiteten i klasserummet i henholdsvis den første og den sidste time i forløbet viste, at mængden af samtale var cirka femdoblet, og eleverne gav udtryk for positive oplevelser.

“Jeg synes det virker godt. Altså, jeg kan godt lide det der med, at der kommer noget feedback på ens ting, man har lavet, og så at man ligesom også kan bruge det til noget”, fortalte en elev. 

En anden supplerede: “Det, synes jeg, er meget sjovt at prøve, og det gav lidt et indblik i, hvad man skulle gøre bedre”.

Læringspartnere – og kammerater!

Selvom arbejdet med peerfeedback med eleverne havde positiv indflydelse på deres mundtlige deltagelse og læring, viste interview med eleverne også, at det kan være vanskeligt.

“Altså man ved jo aldrig sådan. De kan jo godt blive kede af det over det og sådan lidt frustrerede”, fortalte en pige om det at skulle give feedback. En anden elev fortalte om giverne: “…Enten så er de for søde, eller så er de sådan hårde-hårde”.

Dinoji Sivarjan og Mia Svenstrups observationer viste, at eleverne i nogle af feedbacksituationerne var grove i deres sprog over for hinanden. De konkluderer derfor, at det er af stor betydning, at man arbejder bevidst med elevernes relationer og evne til samarbejde, når man vil inddrage peerfeedback. Eleverne skal lære at veksle mellem at være læringspartnere og kammerater. 

”Med andre ord må eleverne lære at befinde sig mellem dette felt, så de kan arbejde sammen og være kritiske uden, at det går ud over deres relation som kammerater. Det kan være en udfordrende proces, da det kan være krævende for eleverne at skulle differentiere mellem det at være venner og læringspartner på samme tid. For at hjælpe eleverne med at håndtere det, kan der arbejdes med deres tolerancetærskel samt styrke deres relationer generelt”.

Kompleks undervisningsaktivitet

Dinoji Sivarajan og Mia Crone Markvart Svenstrup konkluderer, at selvom eleverne oplevede peerfeedback som læringsfremmende, og forløbet gav mere mundtlighed i matematikundervisningen, så har mange aspekter indflydelse på kvaliteten af elevernes feedback. 

Læreren skal arbejde bevidst med disse aspekter som ud over elevernes relationer omfatter evne til samarbejde og ”stilladsering af klasserummet” i form af tydeliggørelse af, hvad det helt præcist er, elevernes roller og opgave er. 

I projektet fremlægger de en række handletiltag, der kan støtte læreren i, hvordan man kan tage højde for disse udfordringer ved peerfeedback.