”Du skal kickstarte dit vægttab med en juicekur, det udrenser kroppen! Du skal bare drikke det her ingefærshot hver morgen, det sætter forbrændingen op ligesom chili! Du skal holde dig væk fra kulhydrater, men sørg for at spise masser af fedt!”
At finde rundt i forskellige sundhedstips kan være en ren jungle, og de mange råd har bevæget sig fra damebladene og ind på de sociale medier, hvor børn i højere grad end tidligere bliver præsenteret for dem, skriver Jens Frank vom Braucke og Nicklas Freier i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved professionshøjskolen Absalon.
En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at 81 procent af unge henter information om “træning, madlavning, gode vaner og aktivisme” fra influencers på de sociale medier, skriver de. Derfor er det vigtigt, at eleverne i madkundskab lærer at forholde sig kildekritisk til de mange informationer.
”Men hvorfor skulle de lytte til deres madkundskabslærer, når influencers fremstår mindst lige så troværdige - med store muskler, slanke ben og markerede mavemuskler?”, spørger Jens Frank vom Braucke og Nicklas Freier.
Det har ledt dem til følgende problemformulering: ”Hvordan kan vi, som kommende madkundskabslærere, anvende sociale medier som et redskab til at undervise i kritisk madkommunikation i madkundskabsundervisningen?”
Undervisningsforløb om diet hacks
I projektet udviklede de et undervisningsforløb, som de afprøvede i en 7. klasse, hvor eleverne blandt andet skulle formidle et sundhedstips i form af en video til det sociale medie TikTok.
Formålet var at få eleverne til at forholde sig kritisk og reflekterende til de såkaldte diet hacks, som florerer på sociale medier, og som ikke alle er lige valide, siger Jens Frank vom Braucke og Nicklas Freier.
De havde derfor fundet både gode og dårlige sundhedstips på TikTok, som eleverne blev præsenteret for, og efterfølgende skulle de følge opskrifterne og lave en ret fra henholdsvis et godt diet hack og et dårligt diet hack.
”Herefter ville vi tale med eleverne om, hvilke diet hacks, der virkede og ikke virkede, og hvad der kendetegnede både de videoer med de falske diet hacks, men også de videoer med de gode diet hacks”, fortæller Jens Frank vom Braucke og Nicklas Freier.
Eleverne skulle først lave et shot af varmt vand, honning, æblecidereddike og kanel, som ifølge en influencer skulle detoxe kroppen og få den til at smide fedt, hvilket der ikke er noget videnskabeligt belæg for. Bagefter skulle de lave en simpel ret med tun.
Arbejdet satte gang i gode og kritiske refleksioner blandt eleverne, fortæller Jens Frank vom Braucke og Nicklas Freier. En elev reflekterede for eksempel over, om man kan indtage noget, som gør, at man taber sig: “Der er jo ingen af de her diæt-hacks, som kan fjerne kalorier, så derfor kan det ikke lade sig gøre at spise eller drikke noget, og deraf kunne tabe sig, altså der er jo ikke noget, du kan spise eller drikke for at fjerne kalorier”.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference
En anden elev kom med følgende udtalelse: “De diet hacks, som er noget lort, lover ofte et eller andet, for eksempel at man taber sig eller får større muskler”.
En tredje elev reflekterede over, hvad sundhed er: “Den er jo egentlig ret sund, men der er bare mange kalorier i, fordi der er rigtig meget fedt i, og hvis den skulle have mindre kalorier, skal der være en anden grøntsag end avocado”.
Laver selv videoer til TikTok
Ugen efter skulle eleverne så selv lave videoer med madtips til TikTok.
”I vores anden undervisningsgang ville vi sætte eleverne til at filme deres egne madtips til TikTok. De fik til opgave at vælge et af Fødevarestyrelsens kostråd, som de skulle formidle i en video. På den måde blev indkøbslisten mere overskuelig, og eleverne kunne nemmere sammenligne deres videoer med hinanden”, siger de.
Det resulterede i nogle gode velovervejede diet hacks, og flere af eleverne valgte at formidle Fødevarestyrelsens råd om at spise mange grove grøntsager, fortæller Jens Frank vom Braucke og Nicklas Freier. I undervisningsforløbet stilladserede de spørgsmål, som fik eleverne til at reflektere over sundhedstipsene, så de fik øvelse i at forholde sig kritisk til den madkommunikation, de møder i deres hverdag.
”Ved først at lade eleverne analysere og afprøve forskellige sundhedstips for dernæst selv at konstruere et sundhedstip, mener vi, at de får et bedre indblik i diet hacks, samt hvad der evt. kan ligge bag ikke-brugbare diet hacks, samt hvordan man kan gennemskue dem”, skriver de.
Sociale medier fylder meget i børn og unges hverdag, og derfor giver det mening at inddrage dem i undervisningen, så eleverne forhåbentlig også fortsætter den kritiske tænkning, når de bruger sociale medier i deres fritid, siger Jens Frank vom Braucke og Nicklas Freier.
I projektet har de vedlagt det undervisningsmateriale, som de har udviklet, så andre lærere også kan bruge det.
