Prisnomineret: Invester pædagogisk i elevernes frokostpause - det giver større trivsel og dannelse

To madkundskabslærerstuderende, Casper Thaarup og Line Gøtterup Ramsing Nielsen, var i praktik på en skole, hvor eleverne sidder uden lærer i frokostpausen fra 4. klasse. De oplevede, at frokostpausen ofte blev kaotisk for eleverne, som ikke kunne manøvrere i det sociale spil med spisning, underholdning fra skærme, boldspil og interaktion med klassekammerater. 

Det skriver de to om i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College, som nu er nomineret som et af ti til Lærerprofessionsprisen for årets bedste bachelorprojekt. 

De kontaktede en praktiklærer, der bekræftede, at der var store udfordringer med frokostpausen, at det er en stor omvæltning, når børnene skal til at spise alene, og at der derfor sættes en skærm på, når de spiser. Men praktiklæreren sagde også, at det var noget, skolen rigtig gerne ville væk fra.

Casper Thaarup og Line Ramsing blev derfor nysgerrige på, hvordan deres faglighed som madkundskabslærere, og dermed også resursepersoner for skolens øvrige personale, kan indtænke aspekter af madkundskabsfaget i spisefrikvarteret.

De henviser til folkeskolelovens paragraf 7, hvor det fremgår, at det er skolens ansvar – og ikke det enkelte fags lærere - at inkorporere det obligatoriske emne ’Mad, måltider og sundhed’. De mener derfor ikke, at man kan frasige sig det pædagogiske ansvar, der ligger i at indtænke måltider – herunder spisepausen - som en væsentlig del af dannelsen. 

”Hvilket potentiale har en højere grad af pædagogisk understøttelse af måltidssituationen, frokostpausen, med henblik på at fremme trivsel, fællesskab og dannelse”, spørger de derfor i problemformuleringen.

Tiltag over fire uger 

Empirien har Casper Thaarup og Line Ramsing hentet fra en 4.-klasse, hvor de over fire uger undersøgte og lavede konkrete tiltag i frokostpausen. Den første uge ændrede de elevernes siddepladser, så de sad ved to langborde med henholdsvis 13 og 14 elever ved hvert bord for at imitere bordopstillingen fra et forsamlingshus. Samtidig fjernede de adgangen til skærm under frokostpausen. 

Næste gang indførte de en bordformand, hvor eleverne skiftevis skulle sige ”værsgo” til resten af bordet, inden de begyndte at spise, og ”velbekomme”, når alle var færdige. Derudover blev eleverne præsenteret for to variationer af et æble – æbler skåret ud i både og gelatineret æblejuice. 

Ugen efter skulle eleverne lave dækkeservietter, som skulle bruges til at dække frokostbordet. Dækkeservietterne blev lavet på et A4-papir, og eleverne blev bedt om, at servietten skulle symbolisere noget, som eleverne godt kunne lide at kigge på, mens de spiste. I frokostpausen fik de serveret hjemmelavet pastasalat, som Casper Thaarup og Line Ramsing havde med. 

I den sidste uge skulle eleverne i grupper smage på forskellige søde og sure fødevarer, men inden smagningen skulle de rangere fødevarerne efter, hvad de troede var mindst og mest sødt. Og til sidst skulle eleverne udfylde et spørgeskema. Det samme gjorde parallelklassen, som Casper Thaarup og Line Ramsing brugte som kontrolklasse. 

Væk med skærme 

Guide

Spisepausen kan være en svær nød at knække

Efter forløbet kunne de konkludere, at en øget indsats med pædagogisk understøttelse af spisepausen ”kan påvirke eleverne generelle følelse af trivsel i form af tilhørsforhold til klassen og glæden ved at gå i skole”. 

De har observeret et mere inkluderende fællesskab i klassen, og de konkluderer, at ”en bordopstilling, der fremmer øjenkontakt og samtaler med eleverne, kan bidrage til at styrke fællesskabet”, og at ”faste traditioner som bordformand og æstetiske elementer som dækkeservietter kan påvirke måltidsfællesskabet positivt og mindske individualiteten i madpakkespisningen.” 

”Hvor skærme kan være en kilde til underholdning og socialt samvær for nogle elever, kan de også være forstyrrende for samværet mellem eleverne og det fysiske fællesskab i klassen”, skriver Casper Thaarup og Line Ramsing i konklusionen. 

Guide

Sådan får du mad i elevernes maver

Seks forslag til spisepausen 

Samlet set konkluderer Casper Thaarup og Line Ramsing, at en højere grad af pædagogisk understøttelse af eleverne i spisepausen ”har potentialer til at fremme trivsel, positivt påvirke fællesskabet i klassen og bidrage til elevernes almene dannelse og maddannelse”. 

Derudover giver de seks forslag til, hvordan man kan understøtte spisepausen pædagogisk: 1. Indfør en ’fast rytme’ omkring måltidet. 2. Giv et fælles udgangspunkt. 3. Prioriter bordopstillingen. 4. Indtænk øvelser som fremmer (mad)dannelse. 5. Følg op på processen. 6. Fysisk tilstedeværelse under måltidet. 

Casper Thaarup og Line Gøtterup Ramsing Nielsen råder til, at en kendt lærer eller pædagog er sammen med klassen i hele frokostpausen.
”Hvis muligt kan en kantine eller et andet spiseområde opdeles, så årgangene har mulighed for at sidde samlet. Der kan dermed også spares på lærerresurserne, så der ikke skal være en lærer til stede i hver klasse”, skriver de. 

Hvem af de nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.