Grønlandsk er i dag det officielle sprog i Grønland, men der er fortsat spændinger mellem modersmål og dansk. 70 procent af befolkningen oplyser, at de udelukkende taler grønlandsk og kun 15 procent taler begge sprog, og det giver demokratisk ulighed, når meget af den offentlige administration foregår på dansk.
Det danske sprog er for eksempel også nødvendigt, hvis man vil på gymnasiet og have en videregående uddannelse, skriver Nuka Oldenburg Lynge i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Nuuk.
Derfor er det problematisk, at mange elever mangler interesse for dansk. Samtidig har hun i sin praktik også set, hvordan eleverne modsat virker til at være meget begejstrede og motiverede for engelsk. I projektet undersøger hun disse forskelle i motivation med det mål at engagere eleverne mere i danskundervisningen.
”Hvilke forskelle er der på elevers motivation i dansk- og engelskfaget, og hvordan kan man
ved brugen af denne viden fremme elevernes motivation for at engagere sig i danskfaget med
taskbaseret undervisning som eksempel”, spørger hun i problemformuleringen.
Nuka Lynge har brugt spørgeskema i 6. og 8. klasse og har interviewet sine praktiklærere for at undersøge forskelle i elevernes motivation for engelsk og dansk.
I 6. klasse svarede 47 procent, at ”de bruger meget lidt dansk i hverdagen og blandt venner”, og de fleste elever var usikre på, om de er gode til dansk: 41 procent svarede ”nej”, 4 procent ”ved ikke”, og 35 procent svarerede ”ja”. På samme spørgsmål til engelsk svarede 2/3, at de bruger engelsk i hverdagen og blandt venner, og over halvdelen synes, ”at de er gode til engelsk”.
Denne forskel observerede Nuka Lynge også i frikvartererne. Hun lagde mærke til, at ”mange elever talte engelsk sammen om eksempelvis, hvad de havde lavet i weekenden; et spil de havde spillet og noget sjovt fra de sociale medier. Ofte hørte jeg ligeledes under gruppearbejde, at eleverne sad og talte engelsk sammen om de aktiviteter de skulle lave i danskfaget”.
Nuka Lynge mener derfor, at en stor del af motivationen for engelsk ligger i det sociale. ”For børn og unge er sociale medier en stor del af deres verden, og derfor bliver det at kunne tale engelsk en nødvendighed for at have et socialt liv både online og i virkeligheden. Den kollektive humor i klassen handlede om ting fra nettet, på engelsk”, skriver hun.
I praktikken afprøvede Nuka Lynge et forløb i dansk med undervisning, der tog udgangspunkt i før- under- og efteraktiviteter. Føraktiviteterne havde fokus på forforståelse, svære ord og ordkort, underaktiviteter var koncentreret om lytning og læsning og efteraktiviteter havde fokus på bearbejdning af teksten med personbeskrivelse. Alle dele med vægt på kommunikation mellem eleverne, så de kunne afprøve sproget.
I føraktiviteten begyndte hun med at vise eleverne billeder af ting som kan findes i teksten om Klods Hans: et billede af en ged, en træsko, en sort -og en hvid hest, et slot og en landevej. ”Når jeg på denne måde viser eleverne billederne uden at komme med oplysninger, men bare spørger eleverne, hvad det er, får de mulighed for at bruge de input de får, og overveje hvad de ser, og dermed få mulighed for at fortælle med egne ord”.
Tilgangen fungerede godt i 6. klasse. Mange af opgaverne ”havde eksempelvis et konkurrenceelement, som resulterede i mere engagement hos eleverne… Ofte var eleverne så ivrige for at færdiggøre aktiviteterne, at de kom for sent til frikvarteret”, skriver hun.
I 8. klasse afprøvede hun også metoden, men her oplevede hun, at det er sværere at motivere eleverne.
De to praktiklærere fortæller i interviewet, at de begge helst kun taler dansk, når de underviser i faget. Begge læreres elever taler mest grønlandsk, men der er også elever, som taler grønlandsk og engelsk ligeligt.
Mange elever er dobbeltsprogede ved både at tale dansk og grønlandsk, og så er der elever, som har det svært med dansk og kun taler grønlandsk. Lærerne fortæller, at eleverne helst ikke må tale grønlandsk i undervisningen, men det mener Nuka Lynge er en fejl, da det ”er en fordel for deres sprogtilegnelse at være tosprogede” og eleverne vil ”få mulighed for at udnytte deres kompetencer fra begge sprog til forståelsen og tilegnelsen af dansksproget”.
Det vil kunne være med til at give eleverne flere sejre, som kan virke selvforstærkende, skriver hun.
Der ligger en udfordring for dansklærere i Grønland, når eleverne foretrækker engelsk som andetsprog, men her er det vigtigt at være bevidst om, at ”alle emner som kan interessere eleverne fra deres sociale verden - selvom denne foregår på engelsk - kan tilpasses til at blive en del af danskundervisningen”. For eksempel kan man særligt i de ældre klasser inddrage sociale medier som trends fra Tik Tok, underholdning og jokes fra nettet, men også talemåder og slang, som på den måde kan blive en del af de unges hverdagssprog.
Hvis man kan bruge elevernes interesser til at fange dem i undervisningen, er der større chance for at de har lyst at deltage og dermed større sandsynlighed for at de får et fagligt udbytte af aktiviteten, konkluderer Nuka Oldenburg Lynge.
Om det bliver Nuka Oldenburg Lynge, der modtager en pris, vil blive afsløret fredag d. 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.
