"Den diagnostiske metode indebærer, at eleverne udfordres ved at få opgaver, som de ikke kan løse. Når de står i den situation, kan der opstå en kognitiv konflikt hos eleverne, og det er netop den erkendelse af, at der er noget, de ikke kan løse, som skal motivere dem til at lære det", fortæller hun.

Bachelor: Diagnostisk undervisning modvirker matematiske misopfattelser

Der skal diskuteres i matematik

Der er ikke mange, som opfatter matematik som et diskussionsfag, men den diagnostiske tilgang lægger netop op til, at man får tungebåndet på gled.

"En dag kom jeg ind i min klasse og tegnede et kvadrat på tavlen og sagde 'det her er en trapez', hvortil eleverne svarede, at 'nej det er det da ikke'. Derfra begyndte vi sammen at diskutere, hvilke krav der er til en trapez. Eleverne fik sat ord på deres opfattelser af, hvad en trapez er, og på den måde fandt vi i fælleskab frem til, at et kvadrat også er en trapez", fortæller hun.

Det tager ikke nødvendigvis længere tid at bruge den diagnostiske tilgang, men det kræver, at man begynder at tænke faget på en anden måde.

Lærere får priser for fornemme projekter

"Udfordringen kan være, at det ofte kræver gruppearbejde eller fælles diskussioner at arbejde med diagnostisk matematik, og det kan godt skabe en del uro i klassen", fortæller hun og fortsætter: "Desuden er det vigtigt, at eleverne tør fejle, og at de kan rumme at støde på opgaver, som de ikke kan løse, for det er lige som hele præmissen for den diagnostiske tilgang".

Mangler forskning

Som arbejdet med projektet skred frem, gik det op for hende, at der ikke findes særlig meget forskning om matematikvanskeligheder.

"Jeg blev faktisk overrasket over hvor lidt forskning, der findes om vanskeligheder i matematik, når man ved, at der er så mange elever, som er udfordret i faget. Der findes for eksempel meget mere forskning om læsevanskeligheder", siger hun.

Derfor er det heller ikke utænkeligt, at hun på et tidspunkt samler trådene op fra bachelorprojektet, og fortsætter sin undersøgelse, så hun måske selv kan bidrage til forskningen.

"Til eksamen sagde min censor, at han gerne ville skrive et afsnit, når jeg en dag skrev en bog om emnet. Det kan godt være, at han sagde det i sjov, men jeg kunne godt forestille mig at arbejde videre med den diagnostiske tilgang, så hvem ved, om det bliver til en bog en dag", siger Helle Jørgensen, som først og fremmest går efter at få en masse praktisk erfaring, inden hun eventuelt går i gang med et bogprojekt.

Selvom hun ikke havde regnet med at modtage en pris for sit projekt er hun meget glad for den, og tager den som en anerkendelse af, at hun har ramt et emne, som trængte til at blive belyst.

Helle Jørgensen arbejder i dag på Stoholm skole i Viborg, hvor hun underviser to 7.-klasser i en bred fagpalette af både matematik, fysisk, biologi, geografi og madkundskab.

Sammen om at erkende og forstå

"I den diagnostiske undervisning sker den faglige progression gennem en løbende tilpasning af indholdet til de børn, der arbejdes med. Læreren bliver derved hjulpet til, på Kierkegaardsk vis, at forstå hvad barnet har forstået, og hvordan han har forstået det. Dialogen og dybdelæringen står helt centralt, og svarene er ikke givet på forhånd. Igen understøtter det læringsfællesskabet, hvor vi er sammen om at udvikle erkendelse og udvide vores forståelse", siger undervisningsforkser Louise Klinge i sin tale til prismodtagerne.

At opleve sig som en del af noget større