Elever med autisme kan have svært ved at overskue store projekter og har det derfor bedst med konkrete opgaver. Samtidig har de brug for struktur og for at vide, hvad der skal ske. Det lever projektorienteret undervisning på ingen måde op til. Alligevel udfordrer Sara Deleuran sin autismeklasse på Vestervang Skole i Viborg med projektarbejde hver tirsdag. Det har hun gjort i snart to år.

”De fleste skal ud i job, hvor de skal løse opgaver, som bidrager til et færdigt resultat. Derfor er det vigtigt, at eleverne lærer at arbejde frem mod fælles mål”, siger Sara Deleuran, som har syv elever på 8. til 10. klassetrin i sin klasse.

Det kan være frustrerede for eleverne, når de skal i gang med et nyt projekt, og det skal de lære at håndtere.

”Det kan være svært for dem at danne sig overblik over, hvad det er, vi skal lave, og de kan heller ikke se, hvor vi ender. De frustrationer italesætter jeg. Jeg siger, at jeg godt kan forstå, at det er irritererede lige nu, og at det er mit ansvar, at vi kommer i mål. Jeg tager ansvaret på mig på samme måde som en leder på en arbejdsplads”, siger Sara Deleuran.

Ansvaret indebærer, at hun lægger et projekt ned, hvis det ikke kan bære.

”Jeg havde på et tidspunkt den ide, at vi skulle lave en kortfilm, men jeg kunne hurtigt se, at det var for stor en mundfuld. Så jeg sagde til eleverne, at jeg havde besluttet at lukke projektet, men at vi nu havde prøvet lidt af, hvordan det er at lave en spillefilm”.

Eleverne har brug for at omstille sig

Sara Deleuran italesætter også, at det er i orden, hvis en elev bliver så frustreret, at han vil nøjes med at observere de andre.

”Det ændrer sig fra projekt til projekt, hvem der bakker ud. I de første mange projekter var vi to undervisere på i noget af tiden, så der var hænder til at hjælpe de elever, som havde svært ved at finde ud af, hvad de kunne bidrage med. Der er også mange praktiske ting, som skal løses, for eksempel hvis en elev skal have hjælp til at printe”, siger læreren.

Klassen bruger hele tirsdagen på at arbejde projektorienteret. Det giver eleverne tid til at komme i gang og til at komme i flow.

”De har brug for tid til at omstille sig til at arbejde med vores projekt. Hvis vi kun havde to timer ad gangen, ville vi ikke få lavet ret meget”, siger Sara Deleuran.

Den projektorienterede undervisning hjælper eleverne til at samarbejde, så de oplever et fællesskab krydret med faglighed.

”Ligesom nogle trækker sig, viser andre elever sider af sig selv, som vi ikke har set før. For eksempel har en elev ekstremt svært ved at se helheder, så da vi skulle lave et escape room, fik han den konkrete opgave at finde plakater, som kan skabe en stemning af laboratorium”, fortæller Sara Deleuran.

Eleven fandt motiver på nettet, som han printede og hængte op, men han syntes ikke, der var plakater nok, så han spurgte, om han måtte finde nogle flere næste tirsdag.

”Det var et stort skridt, for han tager normalt ikke initiativer”, siger Sara Deleuran.

Grundig forberedelse giver indsigt i opgaven

For at motivere eleverne tager Sara Deleuran udgangspunkt i, hvad der optager dem lige nu. Det er blandt andet blevet til projekter om rummet, 3D og 3D-print, byplanlægning, bygning af broer og tidslinjer over historiske forløb. Eleverne har også lavet en animationsfilm og senest et escape-room.

Sara Deleuran bruger lang tid på at løbe et projekt i gang. Hun gør blandt andet meget ud af at visualisere opgaven.

”Da vi skulle i gang med at lave et escape room, spillede eleverne spil i genren, de fandt inspiration til gåder på nettet, og vi besøgte et professionelt escape room, så de kunne se, at de både skulle bygge en historie op, finde på gåder og indrette selve rummet”.

Klassen brugte fire tirsdage på at løbe projektet i gang, dernæst to tirsdage på at bygge rummet og til sidst en tirsdag til at teste det på venskabsklassen.

”Eleverne har været kreative med at finde på gåder. Her har jeg ladet dem styre retningen. De fandt blandt andet inspiration til et puslespil i et onlinespil, som de har overført til deres eget rum. Når man har lagt puslespillet, står der talkode på bagsiden, som man skal bruge til at komme videre”.

Upopulære fag bliver sneget ind

Projekterne kræver en masse forberedelse. Det kommer lidt i bølger, for når Sara Deleuran har planlagt et projekt, er der arbejde til mange tirsdage.

Hun bestræber sig på at snige fag ind, som ikke altid er populære hos eleverne. For eksempel er hendes klasse ikke begejstret for dansk, fordi det er abstrakt for eleverne at analysere tekster.

”Vi har blandt andet haft et projekt om Grundtvig, og til vores escape-room skulle de fortælle en historie med et plot og et point-of-no-return. Til gengæld får de et færdigt produkt, som rækker længere ud end til vores klasse og også længere ud, end til at far og mor klapper af det”, siger Sara Deleuran.

Både animationsfilmen og escape-room lever deres eget liv uden for klassen.

”Den fantastiske gulerod er, at vi sendte animationsfilmen ind til en konkurrence. Eleverne gik meget op i, om vi vandt. Det gjorde vi ikke, men de oplevede, at andre anerkendte deres indsats, og det gav filmen værdi. Escape-room har haft samme effekt, fordi mange lærere og elever på skolen har prøvet det. Det kan jeg mærke har stor betydning for mine elever”, siger Sara Deleuran.

Elev har fået et puf ind i klassen

Det populære escape-room har vist sig at indeholde en sidegevinst. Det er indrettet i et lokale, som er beregnet til elever, som har brug for at sidde for sig selv.

Den elev, som bruger solorummet, har i et stykke tid deltaget en del i klasseundervisningen. Da eleverne skulle bruge lokalet til escape-room, sagde Sara Deleuran til ham, at han måtte være klar over, at der nogle gange ville komme andre, som skulle løse gåderne, så på de tidspunkter kunne han ikke råde over lokalet. Det sagde han ok til.

”Han kan sagtens bruge solorummet på andre tidspunkter. Det er bare indrettet lidt mærkeligt, men nu sidder han stort set i klassen hele tiden, så det har givet ham et lille puf ind i fællesskabet, at vi bruger hans solorum til escape-room”.

Sara Deleuran bruger også projektarbejdet mere bevist til elevernes personlige mål.

”Vi har en elev, som på et tidspunkt skal i en almen klasse. I den projektorienterede undervisning træner han i at have styr på tiden og i selv at komme i mål med en opgave. Hvis han ikke kan nå at blive færdig, må han sortere noget fra. For en anden elev kan det være stort at skulle gå ned til kopimaskinen, og så er det her, jeg udfordrer ham”, siger Sara Deleuran.