Årsager til klagerne
I cirka 34 procent af de behandlede folkeskolesager klagedeforældrene over et afslag på ønsket om et undervisningstilbud på enspecialskole. Det er et fald i forhold til 2017. Dengang lå talletpå knap 39 procent.
Den næststørste kategori handler om afslag på ønsket om støtte imindst ni undervisningstimer ugentligt i en almindelig klasse. I 24procent af de behandlede folkeskolesager har det været årsagen tilklagen. I 2017 var det 29 procent.
I 19 procent af de behandlede folkeskolesager klagedeforældrene, fordi de havde fået afslag på deres ønske om etundervisningstilbud i en specialklasse. Det er på samme niveau som2017.
I forhold til 2017 er der sket en stigning i sager med klagerover indholdet i specialundervisningen. Fra tre procent i 2017 tilknap 10 procent i 2018.
Der er også sket en stigning i antallet af sager, der efterbehandling i klagenævnet registreres som 'uden for kategori'. Deter ofte sager, hvor forældre ønsker deres barn visiteret til etdagbehandlingstilbud. Klagenævnet kan kun behandle den del afsagen, der vedrører specialundervisning.
Lidt mere end fire procent af klagerne handler om, at kommunenhar givet eleven støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt,men har afslået forældrenes ønske om støtte i for eksempel mindst14 undervisningstimer ugentligt.
To begreber for sager
I sagsgangen opererer Klagenævnet for Specialundervisning medbegreberne en afsluttet sag og en realitetsbehandlet sag.
En sag er afsluttet:
- Når nævnet har afvist sagen, for eksempel fordi den ikke hørertil i nævnet.
- Når nævnet har henvist sagen til en anden myndighed.
- Når borgeren trækker klagen.
- Når nævnet har realitetsbehandlet sagen og truffet afgørelse iden.
En sag er realitetsbehandlet:
- Når nævnet har afgjort en sag ved enten at give kommunen ellerforældrene medhold.
- Når nævnet har hjemvist sagen til ny behandling og afgørelse ikommunen, for eksempel hvis kommunen har truffet en afgørelse på etutilstrækkeligt grundlag.
Forskellen med de to former gør, at vil være flere afsluttedeend realitets-behandlede sager. På folkeskoleområdet afsluttedeklagenævnet således 273 sager i 2018, hvoraf 183 blevrealitetsbehandlet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 2018 modtog Klagenævnet for Specialundervisning 285 klager på folkeskoleområdet. Det er en stigning i forhold til 2017. Dengang modtog nævnet 250 klager. Det fremgår årsrapporten for 2018, som nævnet har offentliggjort i dag.
183 af de 273 sager, som nævnet afsluttede på folkeskoleområdet i 2018, blev realitetsbehandlet. I to ud af tre tilfælde blev kommunens afgørelse ikke ændret. I 2017 stadfæstede nævnet lidt over halvdelen. Kommunerne har altså 'forbedret' sig fra 54 i 2017 til 63 procent i 2018. Dermed er de på samme niveau som i 2014.
Tilsvarende er andelen af sager, hvor nævnet har ændret kommunens afgørelse, faldet fra 33 procent i 2017 til 26 procent i 2018. Det er et betydeligt fald i forhold til 2015 og 2016. Dengang fik henholdsvis 38 og 39 procent af klagerne medhold.
Der kommer fortsat flere sager til om elever med skolevægring
Klagenævnet har i de senere år observeret en stigning i sager, hvor eleven ikke er i skole, mens sagen behandles i nævnet. Denne stigning fortsatte i 2018.
Retssikkerhed eller bøvl: Stor uenighed om udvidet klageret over specialundervisning
31 af de behandlede folkeskolesager svarende til 17 procent handlede om en elev, som ikke havde været i skole gennem længere tid. I 2017 drejede det sig om 15 procent. Især elever med en diagnose indenfor autismespektret har været repræsenteret i disse sager.
Skolevægring et stigende problem blandt elever med autisme
Nævnet ser to typer af sager om elever med et langvarigt fravær fra skolen. I den ene mistrives eleven i en almindelig folkeskoleklasse, og der er enighed om, at eleven skal visiteres til specialundervisning, men ikke om, hvorvidt kommunens tilbud er det rette.
Riisager præciserer: Skolelederen har ansvaret for at følge op på skolevægring
I den anden type sager får eleven allerede specialundervisning, for eksempel i en specialklasse. Kommunen re-visiterer eleven til specialklassen, men forældrene mener, at barnets behov ikke tilgodeses i tilbuddet.
Nævnet pointerer i sin årsrapport, at det er vigtigt, at elever, som ikke er i skole, snarest får hjælp til at komme i skole igen, og at skolen i samarbejde med PPR og familien og eventuelt eleven selv lægger en plan for opstart og indkøring.
Klagenævnet efterlyser viden om eleven i sager med skolevægring
"Klagenævnet ser fortsat, at der i sager, hvor barnet ikke kommer i skole, er et fravær af fagpersoner med viden om de ofte massive vanskeligheder, barnet har. Klagenævnet konstaterer, at der i de sager, nævnet har behandlet, ofte ikke er iværksat en helhedsorienteret indsats i forhold til barnet, der ikke går i skole", skriver klagenævnet.
Nogle kommuner undlader at give støtte i almenundervisningen
En anden tendens viser, at nogle kommuner ikke bruger muligheden for at give specialundervisning i form af støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse, før de visiterer eleven til specialklasse eller specialskole.
Stadig et problem at elever sendes i specialtilbud uden at have afprøvet støtte
Det harmonerer ikke med bekendtgørelsen om specialundervisning, som beskriver, at specialpædagogisk bistand fortrinsvis skal gives i den almindelige klasse, og at en henvisning til specialklasse eller specialskole forudsætter, at det vil det mest hensigtsmæssige for eleven.
"Det er klagenævnets oplevelse, at forældrene og skolen/kommunen ikke altid er bekendt med muligheden for tildeling af specialundervisning i form af støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse", hedder det i årsrapporten.
Nævnet ser også sager, hvor der ikke har været iværksat relevante tiltag og indsatser gennem flere år på trods af, at eleven har haft tydelige vanskeligheder. Det fører til, at eleven nu fremstår med massive vanskeligheder, og at elevens behov ikke kan tilgodeses i almenklassen, selv med støtte.
Elever får nedsat timetal uden en vurdering af deres behov
Klagenævnet hæfter sig også ved, at der har været flere eksempler på sager, hvor elever, der ikke trives i skolen, får nedsat timetallet. Det sker enten i form af kortere skoledage eller ugentlige fridage, men uden at der er taget stilling til, om specialundervisning ville kunne afhjælpe elevens vanskeligheder i undervisningen.
"Når en elevs timetal har været nedsat over en længere periode, kan nævnet i afgørelsen bemærke, at der må laves en plan for, hvordan eleven kan starte op i skole igen, herunder hvordan elevens timetal kan øges med henblik på, at eleven kommer op på fuldt timetal inden for en overskuelig fremtid", lyder det i årsrapporten.
Klagenævnet kan i sin afgørelse bemærke, at PPR og skolen må følge elevens trivsel og udvikling tæt, og hvis det ikke lykkes at få eleven på fuldt timetal indenfor en overskuelig fremtid, uden at det fører til overbelastningsreaktioner, må elevens undervisningsbehov genvurderes.
Manglende inddragelse af eleven
Klagenævnet behandler ofte sager, hvor der er et højt konfliktniveau mellem kommunen og elevens forældre, og hvor begge parter har stærke holdninger til, hvad der vil være bedst for eleven. Men det er sjældent, at eleven bliver hørt i de sager, nævnet behandler.
Det fremgår ellers af bekendtgørelsen om specialundervisning at 'den pædagogisk-psykologiske vurdering afgives efter samråd med forældrene og eleven'.
"Her kan føres en samtale med en neutral voksen, som professionelt har erfaring med at tale med børn. Det er selv sagt ikke altid muligt at høre eleven, for eksempel på grund af alder eller modenhed. Derfor må vurderingen af, hvorvidt eleven skal inddrages, altid bygge på en faglig vurdering af barnets alder og modenhed", skriver klagenævnet.
Du kan læse årsrapport via dette link:
Læs mere
Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport2018
