Hvis Daniel vinder sagen, vil erstatningen afhænge af, hvilken méngrad domstolen vurderer, at han har.
Foto: Heidi Lundsgaard
Advokat:
Dommen i Daniels sag er usædvanlig klar
Dommerne går ikke ofte så grundigt til værks i anbringelsessager som i Daniels tilfælde, siger hans advokat, Hanne Ziebe. Men Fredericia Kommune fastholder trods dommen, at der var grundlag for en tvangsfjernelse.
FORMAND: PPR PLEJER AT LYTTE TILFRAFLYTNINGSKOMMUNEN
Fredericia Kommune afviste at give Anja Piilmanns ældste søn etspecialtilbud, da hun flyttede over Lillebæltsbroen. Som hunoplevede det, ville kommunen hverken lytte til hende eller tilMiddelfart Kommune. Her gik sønnen i heldagsskole, mens den jyskekommune ville inkludere ham i en almindelig klasse.
Generelt lytter Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) ganskemeget til fraflytningskommunen, siger Bjarne Nielsen, formand forPædagogiske Psykologers Forening.
»PPR i den nye kommune kender ikke eleven og er afhængig afviden fra fraflytningskommunen. Eleven skal i skole fra første dagi den nye kommune, og PPR kan ikke selv nå at undersøge barnet«,siger han.
Bjarne Nielsen kender ikke den konkrete sag fra Fredericia, menhan peger på, at der er stor forskel på, hvor mange eleverkommunerne har i specialtilbud. Det svinger mellem to og tiprocent. Hvis en familie flytter fra en kommune med en høj andeltil en kommune med færre elever i specialtilbud, faldersandsynligheden for, at eleven kan fortsætte i etspecialtilbud.
»Når en elev skal skifte fra et specialtilbud til at væreinkluderet i en ny kommune, må PPR gøre meget ud af at forklare,hvorfor det er en god ide. Men der er forældre, som ikke lytter,fordi de vil have deres barn i specialskole«, siger Bjarne Nielsenog understreger, at det er vigtigt, at parterne arbejder sammen omat skabe en god skolegang for eleven.
»Resursestærke børn kan måske godt klare, at skolen bliverbagtalt derhjemme, men børn med vanskeligheder har om nogen brugfor massiv opbakning fra både skole og forældre. Derfor er detvigtigt at tale godt sammen og blive enige om, hvad der er bedstfor barnet«, siger Bjarne Nielsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når sager om tvangsanbringelser kommer for retten, er det usædvanligt, at der sker en tilbundsgående vurdering af beslutningsgrundlaget.
Det siger Hanne Ziebe, advokat for Anja Piilmann og hendes mellemste søn Daniel. Hanne Ziebe er en af landets førende eksperter i sager om tvangsfjernelser.
»Det glæder mig, at dommerne var interesserede i at få belyst sagen, så de reelt kunne vurdere, om det var i orden at tvangsfjerne Daniel. Dommerne stillede krav til mig som advokat, de lyttede til Daniels mor og stillede hende modspørgsmål, og de spurgte ind til, hvordan kommunen kunne udelukke, at der havde været andre muligheder end en tvangsfjernelse«, siger Hanne Ziebe.
Dommerne kom frem til, at der ikke havde været grundlag for at tvangsfjerne Daniel, og ifølge Hanne Ziebe er dommen usædvanlig klar.
»Når jeg får medhold i disse sager, skriver dommerne typisk, at forholdene i hjemmet har ændret sig så meget, at barnet kan komme hjem, eller at sagen er blevet yderligere belyst. Det gør det svært at rejse et erstatningskrav, fordi man skal vurdere, hvornår barnet så burde have været hjemgivet. Men når dommerne siger, at anbringelsen er sket på et fejlagtigt grundlag, kan man anlægge et krav fra anbringelsestidspunktet«, siger advokaten.
Kommunens »tilbud« til Daniel:
Tvangsfjernelse
Tvangsfjernelse var eneste mulighed
I Fredericia Kommune er familie- og sundhedschef Kirsten Blæhr ikke enig i, at byrettens dom er så klokkeklar, som Hanne Ziebe giver udtryk for.
»Ankestyrelsen gav os medhold, og inden byrettens dom var der taget hånd om en del af den problemstilling, der lå til grund for tvangsfjernelsen. Alle kan ramme ind i en livskrise, men det betyder ikke, at man aldrig kan få sine børn tilbage«, siger Kirsten Blæhr.
Knap syv måneder gik der, fra børne- og ungeudvalget i Fredericia besluttede at tvangsfjerne Anja Piilmanns tre drenge, til der faldt dom for, at der ikke var grundlag for at anbringe Daniel uden for hjemmet. Kirsten Blæhr fastholder dog, at børne- og ungeudvalget traf den rigtige afgørelse.
»På det tidspunkt var der ikke andre muligheder end en tvangsfjernelse. Det står vi ved, og så kan man altid spørge, om vi kunne have gjort sådan og sådan, men vi har handlet ansvarligt. Ellers var vi blevet underkendt af Ankestyrelsen. I retten er det andre mennesker, der træffer afgørelsen, og de tager udgangspunkt i, hvordan børnene har det nu, og om der er belæg for at opretholde en anbringelse. Ingen sag er sort-hvid«, siger Kirsten Blæhr, der afventer, hvad civilretten når frem til i de erstatningssager, Anja Piilmann og sønnen Daniel har anlagt mod Fredericia Kommune for fejlagtig anbringelse.
Ifølge Hanne Ziebe vil dommen blive principiel, da der ikke har været ført lignende sager. Derfor er der heller ikke retspraksis for, hvor stor erstatningen kan blive, men i andre erstatningssager bliver der tilkendt begrænsede beløb. Det hænger sammen med, at sagsøger skal betale afgift af beløbets størrelse til retten.
»Det er slet ikke som i USA, hvor der kan være tale om tocifrede millionbeløb«, siger Hanne Ziebe.
Forældre kræver erstatning for uretmæssig tvangsfjernelse
Forældre har ikke råd
Der er endnu ikke sat dato på, hvornår disse sager kommer for retten. Til gengæld kan det blive de eneste erstatningskrav mod Fredericia Kommune.
Hanne Ziebe bebudede ellers endnu en sag, da Folkeskolen i august beskrev, hvordan forældre til skolevægrende børn med autisme bliver truet med tvangsfjernelse. Men den sag hænger i en tynd tråd.
»Det er svært at opnå fri proces i disse sager, og familierne har sjældent råd til at betale selv, så medmindre de har en forsikring med retshjælp, bliver sagerne ikke til noget«, siger Hanne Ziebe.
Der kan dog være krav om erstatning for uberettiget tvangsfjernelse på vej mod andre kommuner.
