Det billedlige udtryk er i fokus, når specialafsnittet Team V på Grydemoseskolen i Espergærde sammen med Louisiana sætter en uge af til et kunstprojekt for de 70 elever med svære generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Samarbejdet begyndte sidste år, da kunstmuseet havde en udstilling med værker af japanske Yayoi Kusama, som er kendt for sine prikker i alle mulige farver.

I år har Louisiana udstillet en anden farverig kunstner, nemlig danske Poul Gernes. Han har blandt andet udsmykket Palads-biografen i det centrale København og Herlev Sygehus.

"Mange af vores elever er visuelt stærke og har stor glæde af at se på kunst. Men de besøger sjældent museer med deres forældre, for det kan være overvældende for dem ud komme ud blandt mange mennesker og indtryk. Vi kan gøre det, fordi museets kunstformidlere guider os rundt til udvalgte værker. Samtidig giver det tryghed, at eleverne lærer kunstformidlerne at kende fra år til år", siger Anja Heilskov Movin. Hun sidder i styregruppen bag kunstugen sammen med en anden lærer og to pædagoger.

Elever har lavet farverige flag

Alle elever i Team V har været med i projektet i et eller andet omfang. Eleverne med autisme har ikke besøgt Louisiana, men har arbejdet med kunst hjemme på skolen. De andre grupper har kunnet vælge, om de ville være på Louisiana i en eller to timer.

De elever, som besøgte museet i to timer, blev først vist rundt i udstillingen og arbejdede derefter i børnemuseet.

"Elevene lavede flag med inspiration fra de farverige flag fra udstillingen med Poul Gernes. Det er meget inspirerende at gå direkte fra udstillingen til at arbejde med farver. Bagefter blev eleverne fotograferet med deres flag på en stor pyramide i Louisanas have", siger Anja Heilskov Movin.

Den seks meter høje pyramide i skulpturparken er bygget ud fra et forslag, Poul Gernes sendte ind til en skitsekonkurrence om en udsmykning af Israels Plads i København i 1967.

Øjne gør fælles kunstværk personligt

Hjemme på skolen har nogle elever malet store kvadratiske malerier, andre har lavet collager af flag, og alle har arbejdet med blomster i flotte farver.

Eleverne har også bidraget til et fælles værk, som er sat tilfældigt sammen af farvet karton. Et princip, Poul Gernes yndede at arbejde med.

"På en af strimlerne kan man se elevernes øjne. Det gør kunstværket mere personligt, at de kan genkende sig selv og hinanden", siger Anja Heilskov Movin.

Alle kan arbejde med kunst, understreger hun. Men arbejdet har måske større betydning for elever med indlæringsvanskeligheder.

"Der er ingen facitlist som i dansk og matematik. Desuden er processen lige så vigtig som resultatet. Eleverne har været rundt at besøge hinanden i deres grupper, og de har lavet det fælles værk med farvestrimlerne. Det giver fællesskab, når alle elever arbejder med samme emne, og at de gør det i en uge betyder, at de har tid til at fordybe sig".

Eleverne hjælper med at fortolke museets kunst

Eleverne arbejder ikke kun med kunst. De bidrager også til, hvordan kunstværkerne på museet kan fortolkes, fortæller kunstformidler Helle Søndergaard fra Louisiana.

"Jeg stod med en gruppe elever foran et maleri, da en af dem konstaterede, at billedet var hængt op med et søm i hvert hjørne. Der er også et hul midt i billedet fra et søm, som Poul Gernes trak en snor ud fra til at lave cirkler. Eleven konstaterede, at vi lige så godt kunne have hængt billedet op med ét søm i midten, så man kunne dreje billedet rundt. Styrken ved kunst er, at man bruger sin fantasi, og når jeg har en rundvisning for voksne, er det dejligt, at jeg kan præsentere ideer til, hvordan man kan afkode et værk. Her har jeg en guldgrube af udsagn fra eleverne at tage af", siger Helle Søndergaard.

Det praktiske, æstetiske og kreative arbejde fanger eleverne

Eleverne fra Team V har stort udbytte af projektugen, oplever Helle Søndergaard. Det kan hun blandt andet se på den måde, de føler sig hjemme på museet på.

"I år havde vi inviteret forældre, søskende og bedsteforældre til rundvisning på museet, hvor vi lod eleverne fortælle om Poul Gernes. Det bekræftede mig i, at det er videbegærlige, nysgerrige og samarbejdsvillige elever. Jeg er sikker på, at de kan bruge deres gode oplevelser med kunst i andre sammenhænge", siger Helle Søndergaard.

Hun er glad for mødet med elevernes forældre.

"Flere forældre fortalte, at deres barn liver op og er glad i kunstugen. Det oplevede de også sidste år. Det praktiske, æstetiske og kreative arbejde kan noget, som eleverne bliver optaget af".

Alle slapper af i en malerskjorte

Eleverne synes både, at det er spændende og sjovt at arbejde med kunst, siger Anja Heilskov Movin fra Team V.

"Alle slapper af, når vi skifter skolebøgerne ud med malerskjorter og pensler, så vi griner og pjatter lidt mere end normalt. Eleverne er også stolte, når vi holder fernisering for forældrene", fortæller læreren.

Specialafsnittet har indskolingen som nærmeste nabo på Grydemoseskolen og får i løbet af kunstugen planlagte besøg af klasser. Der kommer også elever spontant forbi i frikvartererne for at se, hvad der sker. Det kaster mange positive kommentarer af sig om elevernes kunst.

"Indskolingseleverne har virkelig beundret værkerne med kommentarer som 'Hold da op, hvor er det flot, hvem har lavet det?' Det giver vores elever lyst til at fortælle. Kunsten gør dem ligeværdige", siger Anja Heilskov Movin.

Nogle værker får lov at blive hængende permanent i specialafsnittet og vil minde eleverne om den årlige kunstuge, og hvem de har fundet inspiration hos år for år.

Eleverne bliver forberedt grundigt

Kunstugen er anderledes end den normale undervisning i Team V og kræver grundig planlægning.

"Vi gør meget ud af at forberede eleverne i ugen op til kunstugen. Vi taler med dem om den kunstner, vi skal arbejde med, hvad der skal ske i løbet af ugen, og hvordan vi arbejdede med kunst sidste år. I år har vi også haft et par klasser i København for at se Palads, så de kunne få et indtryk af Poul Gernes og opleve, at man kan møde kunst ude i byen", fortæller Anja Heilskov Movin.

Under besøget farvelagde eleverne tegninger af biografen, hvor opgaven gik ud på at ramme de farver, Poul Gernes har brugt.

Der er ingen grund til at holde sig tilbage

Kunstformidlerne fra Louisiana besøger Team V flere gange for at se eleverne arbejde i blandt andet billedkunst og høre om undervisningsmetoder i specialpædagogikken. Omvendt holder de en workshop, hvor de viser lærere, pædagoger og medhjælpere rundt på Louisiana. Bagefter prøver personalet nogle af de opgaver, kunstformidlerne vil præsentere for eleverne.

"Det er en fantastisk ide at møde kunstformidlerne, både fordi vi kan se, hvad de har tænkt sig at lave, og fordi vi har tid til at tale med dem. Vi er sammen om at finde frem til den kunstner, vi skal arbejde med, og kunstformidlerne er gode til at tilpasse værkstederne til vores elever", siger Anja Heilskov Movin.

Hun anbefaler andre specialskoler og specialklasserækker at indlede et samarbejde med det lokale kunstmuseum.

"Der er ingen grund til at holde sig tilbage, for vores elever kan også arbejde med kunst. Det kræver blot en vis struktur og forudsigelighed", siger Anja Heilskov Movin.

Afgørende at skole og museum mødes flere gange

Skole og museum skal tage sig god tid til at etablere et samarbejde, anbefaler Helle Søndergaard fra Louisiana.

"Det er vigtigt, at man mødes og taler om, hvad man vil have ud af projektet, hvad man hver især kan bidrage med, og hvilke forventninger man har til hinanden. Den enkelte lærer, pædagog og kunstformidler er blevet så begejstret for vores samarbejde, fordi vi har så meget kontakt. Vi mødes flere gange over en kop kaffe og ser hinanden i øjnene", siger kunstformidleren.

Efter skolereformen er trådt i kraft med kravet om åben skole, har Louisiana fået flere henvendelser fra specialskoler og specialklasser, som enten vil besøge museet eller ønsker et fordybende samarbejde. Derfor er Helle Søndergaard glad for, at hun og hendes kolleger lærer om specialpædagogisk didaktik gennem samarbejdet med Tema V.

"Vi har fået masser af erfaring ud af at være sammen med eleverne fra Team V. Vi er for eksempel blevet mere opmærksomme på, at vi ikke kun skal tale, men at vi skal gøre endnu mere ud af at bruge vores kropssprog og appellere til sanserne. Specialskoler ligger inde med en masse viden, vi kan bruge som kunstformidlere", siger Helle Søndergaard.