På en skole blev fast mødetid på skolen slettet. På en anden blev der indført en forberedelsesfaktor og tid på klasselærerfunktionen. På en tredje blev skoledagen gjort kortere.

Alle tre steder er ændringer af arbejdsvilkår kommet, som følge af at lærerne er blevet inddraget i arbejdet med skoleplanen, som er et af redskaberne i lærernes arbejdstidsaftale (A20).

De tre ændringer er hentet fra kommentarer til en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel, hvor 348 lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende har svaret på en række spørgsmål.

Kommentarerne giver en række konkrete eksempler på, at hvis lærerne bliver inddraget i skoleplanen, har de i nogle tilfælde også indflydelse på ændringer af prioriteringerne på skolen.

41,1 procent af dem, som er præsenteret for skoleplanen, svarer, at ledelsen lyttede til deres forslag og foretog ændringer.

Men undersøgelsen viser også, at over halvdelen af lærerne i Folkeskolens panel (53,4 procent) ikke oplever at være blevet præsenteret for en skoleplan.

“Det er ikke godt nok”

Arbejdstidsaftalen er usynlig for mange lærere

Skoleplanen er en del af arbejdstidsaftalen fra 2020 (A20). Ifølge rammerne i A20 skal tillidsrepræsentant og skoleleder snakke sammen om prioriteringerne på skolen.

Derefter skriver skolelederen et udkast til en skoleplan, som indeholder lederens prioriteringer og grundlaget for prioriteringerne. Ledelsens udkast skal præsenteres på et møde for lærergruppen, som så kan komme med kommentarer.

Skoleplanen skal indeholde eksempelvis gennemsnitligt undervisningstimetal, men der er ingen konkrete krav til udformningen.

Målet er, at skoleplanen bliver en kollektiv prioritering, som ledelsen udarbejder lærernes opgaveoversigter ud fra. Cirka sådan beskrev daværende formand for Danmarks Lærerforening (DLF) Anders Bondo Christensen målet med skoleplanen, da den blev præsenteret for lærerne i oplægget til urafstemningen om den nye arbejdstidsaftale.

To år senere ærgrer formand for overenskomstudvalget i DLF Morten Refskov sig over, at over halvdelen af lærerne endnu ikke oplever at være blevet præsenteret for en skoleplan.

“Det kunne vi med rette forvente, at alle lærerne havde nu. Basalt set er det ikke godt nok. Det viser, at vi stadig har nogle skridt at gå, før vi indfrier målsætningerne med aftalen”, siger han og er klar til at sætte barren højere:

“I har spurgt, om de er præsenteret for en skoleplan. Men er det godt nok blot at være blevet præsenteret for en skoleplan? Det synes jeg ikke. På den måde er det ensidigt ledelsen, der – forhåbentlig med tæt inddragelse af tillidsrepræsentanten – har udarbejdet og præsenteret skoleplanen. Skoleplanen er ikke formelt at betragte som et aftaledokument, men det er klart stærkest, når ledelsen og lærerne er så enige om måden at prioritere resurserne på, at det nærmest fungerer som en aftale. Den forståelse ligger dog ikke ligefor alle steder”.

I kommentarerne til Folkeskolens undersøgelse er det tydeligt, at nogle lærere er i tvivl om, hvorvidt de faktisk er præsenteret for skoleplanen.

Folkeskolens leder: Brug skoleplanen

Karen Ravn

“Hvis vi er, så har det ikke været tydeligt”, skriver en.

“Jeg tænker, det var så nyt, at man ikke nødvendigvis kom i mål med det, og det er okay, det tager tid at implementere”, skriver en anden. Mens en tredje har følgende oplevelse:

“Min oplevelse af den nye aftale er, at der ikke er ændringer fra før A20, indflydelsen og prioriteringer bliver foretaget på forvaltningsniveau, og svag/dårlig ledelse tør/kan ikke prioritere på skoleniveau”.

Morten Refskov tror på, at A20 kommer til at gøre en forskel i alle læreres liv.

“Vi skal holde fast i, at aftalen skal påvirke alle de arbejdspladser, hvor den gælder. Det er lærernes professionelle stemme, der bør være grundlaget for den prioritering, der foregår. Så på den ene side er det ikke godt nok, at vi ikke er nået længere, men på den anden side bør vi glæde os over, at der faktisk er mange, der mærker indflydelsen, når samarbejdssporet rent faktisk gennemføres efter intentionen”, siger han og understreger:

“Aftaler er indgået for, at de skal virke og gøre en forskel. Vi kan ikke være rigtig tilfredse, før alle medlemmer oplever, at de har et rum, hvor de kan øve indflydelse”.

Lærere får indflydelse

Selv om mange ikke mener at have set skoleplanen, så oplever næsten halvdelen (46,6 procent), at de er blevet præsenteret for den.

Blandt dem, der fik skoleplanen præsenteret, føler 42,6 procent, at de havde tid nok til at sætte sig ind i planen. 73 procent havde oplevelsen af, at der blev lyttet til dem, og 41,1 procent oplevede, at der blev lyttet til deres forslag og foretaget ændringer i planen.

“Vi har ændret fra at være ansat i indskoling, mellemtrin eller udskoling til at kunne have klasser i flere år, så eleverne ikke oplever så mange lærerskift”, skriver en.

“Vores skoleplan er oppe hver sjette måned, hvor vi i fællesskab debatterer mål og pædagogik”, fortæller en anden.

“Pædagogernes arbejde i undervisningen blev præciseret, og tiden til skole-hjem-samarbejdet blev forhøjet”, lyder det blandt andet i kommentarerne.

Morten Refskov fortæller, at Lærerforeningen har gang i en række initiativer, der skal understøtte, at flere lærere oplever at få indflydelse på prioriteringerne i skolernes hverdag.

Både på skole-, kommune- og kredsniveau og i det centrale samarbejde med KL arbejdes der på, at en ny samarbejdskultur kan mærkes hele vejen ned til den enkelte lærer, forsikrer han.

Men DLF kommer ikke til at køre sager i Arbejdsretten, fordi så mange lærere endnu ikke bliver taget med på råd om skoleplanen, forklarer formanden for overenskomstudvalget:

“Det her er et nybrud i en overenskomst. Der findes mig bekendt ikke andre overenskomster, hvor man har aftalt et så vidtgående forpligtende samarbejde, og det er svært og egentlig også lidt selvmodsigende at sagsforfølge et samarbejde. Der skal ligge et dokument, ja, men kvaliteten af dokumentet, omfanget og inddragelsen vil være til stadig fortolkning og videreudvikling. Det er ikke det sted, hvor det er mest oplagt at køre fagretslige sager, hvilket vi heller aldrig har givet udtryk for”, siger Morten Refskov og peger i stedet på eksempelvis specifikke krav til opgaveoversigter som et sted, der er lettere at forfølge, hvis det ikke lever op til de aftalte krav.

Alles ansvar

Hvis skoleplanen skal virke, så kræver det en kulturændring, mener Morten Refskov.

En tillidsrepræsentant skriver i undersøgelsen, at personen føler sig inddraget i arbejdet, men at han ikke tror, lærerne har samme oplevelse.

“Jeg fornemmer bare ikke den store interesse blandt mine kolleger, selv om de dog anerkender, at det er et vigtigt papir, og her er mulighed for indflydelse”.

Den oplevelse kan Morten Refskov nikke genkendende til fra sine møder med tillidsrepræsentanter og lærere.

“Nogle gange er lærerne faktisk blevet præsenteret for den, og så har det ikke gjort et sådant indtryk, at de erindrer det. Det kan selvfølgelig skyldes, at processen omkring det har været utilstrækkelig, men det kan nok også skyldes, at ikke alle lærere føler behov for at involvere sig i de forhold, men forventer, at tillidsrepræsentanten tager sig af det. Det er forståeligt, men vores ambition som forening er ikke desto mindre, at lærerkollektivet søger indflydelse og tager et medansvar, når det kommer til at prioritere opgaver og resurser”.