Arbejdstid

Politisk forslag om at redde lokal arbejdstidsaftale stemt ned

Offentliggjort Sidst opdateret

Alternativet og Enhedslisten i Viborg Kommune havde sammen foreslået at pålægge forvaltningen, at de skulle genoptage forhandlinger med den lokale lærerforening om kommunens lokale arbejdstidsaftale.

Men det var der ikke opbakning til fra nogen andre partier i byrådet, skriver Viborg Folkeblad, som beretter, at partierne argumenterede med, at det ville være imod den danske model at blande sig politisk. 

Viborglærernes lokalaftale blev opsagt tidligere på ugen, da forvaltningen ønskede at reducere lærernes forberedelsestid med tre minutter per lektion.

Ifølge Viborg Folkeblad var der mødt omkring 30 lærere op til at overvære byrådsmødet.

viborg-folkeblad.dk: Så var det lærerne, der skulle holde bøtte: Lige lidt hjalp det