Debat
Folkeskolens leder: Brug skoleplanen
Omtrent halvdelen af lærerne oplever ikke, at de har været inddraget i skoleplanen, som er en central del af lærernes arbejdstidsaftale, viser en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel.
Det kan godt være, at
alt ikke er timet og tilrettelagt, men alle skoler skal have en plan. En
skoleplan. Så det er helt galt, når rigtig mange lærere overhovedet ikke har
oplevet, at de har været inddraget i planen for, hvordan skolen bruger de
lærerarbejdstimer, den har til rådighed.
Som det
fremgår af en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel, som du kan læse om i dette
blad, er problemet næppe, at skolelederen ikke lægger en plan. Det er også
muligt, at ledelsen faktisk præsenterer
planen for medarbejderne. Men meget tyder på, at lærerne mange steder ikke er
opmærksomme på, hvad skoleplanen egentlig er for en størrelse, og hvad den kan
og skal bruges til.
Så bed om at få den at se, diskutér den med
hinanden og med ledelsen. Og først og fremmest: Brug skoleplanen til at få
tydeliggjort, hvad vi prioriterer her på skolen. Og ikke mindst hvad vi er nødt
til ikke at prioritere.
For i samtalen om skoleplanen, som skal finde
sted mindst en gang om året,
skal det komme frem, hvis antallet af lærertimer ikke dækker antallet af
opgaver. For slet ikke at tale om de ambitioner om forbedringer, evalueringer,
opfølgninger og nye projekter, som hele tiden dukker op. Enten udefra, fra
skolebestyrelsen, ledelsen eller fra lærerne selv.
Præcis som når man derhjemme finder ud af, at
der skal være plads i
budgettet til en tur ned til Sydens sol i vinterferien næste år, så må man også
på skolen finde ud af, hvad man må droppe, hvis man vil sætte noget nyt i søen.
Og præcis som i den hjemlige budgetlægning er det bare mindre sjovt i
krisetider, fordi det mere handler om, hvad man skal droppe til fordel for el-
og varmeregningen, end om fede ferier. Sådan må det også være, når man lægger
skoleplaner – hvis der er færre lærertimer til rådighed, fordi krisebudgettet
strammer til, kommer det til at gå ud over noget, ingen vil af med. Men med
skoleplanen kommer det i hvert fald på bordet i en fælles samtale mellem
ledelsen og alle medarbejdere.
Det skaffer hverken flere penge til
folkeskolen eller mere forberedelsestid til den enkelte lærer. Men det kan
forhåbentlig afhjælpe fornemmelsen af, at man ikke leverer det, som man burde,
i forhold til sine egne eller ledelsens krav og ambitioner.