Debat

Folkeskolens leder: Brug skoleplanen

Omtrent halvdelen af lærerne oplever ikke, at de har været inddraget i skoleplanen, som er en central del af lærernes arbejdstidsaftale, viser en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan godt være, at alt ikke er timet og tilrettelagt, men alle skoler skal have en plan. En skoleplan. Så det er helt galt, når rigtig mange lærere overhovedet ikke har oplevet, at de har været inddraget i planen for, hvordan skolen bruger de lærerarbejdstimer, den har til rådighed.

Som det fremgår af en undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel, som du kan læse om i dette blad, er problemet næppe, at skolelederen ikke lægger en plan. Det er også muligt, at ledelsen faktisk præsenterer planen for medarbejderne. Men meget tyder på, at lærerne mange steder ikke er opmærksomme på, hvad skoleplanen egentlig er for en størrelse, og hvad den kan og skal bruges til.

Så bed om at få den at se, diskutér den med hinanden og med ledelsen. Og først og fremmest: Brug skoleplanen til at få tydeliggjort, hvad vi prioriterer her på skolen. Og ikke mindst hvad vi er nødt til ikke at prioritere.

For i samtalen om skoleplanen, som skal finde sted mindst en gang om året, skal det komme frem, hvis antallet af lærertimer ikke dækker antallet af opgaver. For slet ikke at tale om de ambitioner om forbedringer, evalueringer, opfølgninger og nye projekter, som hele tiden dukker op. Enten udefra, fra skolebestyrelsen, ledelsen eller fra lærerne selv.

Præcis som når man derhjemme finder ud af, at der skal være plads i budgettet til en tur ned til Sydens sol i vinterferien næste år, så må man også på skolen finde ud af, hvad man må droppe, hvis man vil sætte noget nyt i søen. Og præcis som i den hjemlige budgetlægning er det bare mindre sjovt i krisetider, fordi det mere handler om, hvad man skal droppe til fordel for el- og varmeregningen, end om fede ferier. Sådan må det også være, når man lægger skoleplaner – hvis der er færre lærertimer til rådighed, fordi krisebudgettet strammer til, kommer det til at gå ud over noget, ingen vil af med. Men med skoleplanen kommer det i hvert fald på bordet i en fælles samtale mellem ledelsen og alle medarbejdere.

Det skaffer hverken flere penge til folkeskolen eller mere forberedelsestid til den enkelte lærer. Men det kan forhåbentlig afhjælpe fornemmelsen af, at man ikke leverer det, som man burde, i forhold til sine egne eller ledelsens krav og ambitioner.