”Fire ugentlige timer, hvor jeg kan forberede mig hjemme. Det er det bedste ved vores arbejdstidsaftale”.

Sådan sagde en lærer til tillidsrepræsentant på specialskolen Sankt Jacobi i Varde AnneDorthe Johnsen.

Men det var ikke lige det svar, AnneDorthe Johnsen havde håbet på. Hun er medlem af en arbejdsgruppe nedsat af DLF, som i et år har samlet arbejdstidsfortællinger i hele landet.

Gruppen har cirka 30 medlemmer og består af repræsentanter fra lokale lærerkredse over hele landet, enkelte tillidsrepræsentanter og næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

Gruppen har mødtes et par gange i løbet af året for at samle op. Det skete senest i slutningen af september på et arbejdsseminar på Haraldskær Sinatur Hotel og Konference ved Vejle.

Målet med at indhente tillidsrepræsentanters, læreres og kredses erfaringer med lærernes nye arbejdstidsaftale, A20, er blandt andet at give input til foreningens videre arbejde med aftalen og at udvikle inspirationsmateriale til tillidsrepræsentanter og information direkte til medlemmerne.

Gruppen er i forløbet uddannet til at indsamle fortællingerne fra lærerne og så genfortælle fortællingen for den, de interviewer. Det skal sikre, at der ikke opstår misforståelser i processen.

Til sidst ringer de til Danmarks Lærerforening med fortællingen til en konsulent, som så skriver den ned og sætter den op i en skabelon, så andre kan bruge erfaringerne.

Fortællinger fra skolehverdagen

I løbet ad det første år har gruppen indsamlet 216 fortællinger. AnneDorthe Johnsen har foreløbig leveret syv af dem.

Hun har talt med flere lærere, og hun mærker tydeligt, at mange lærere ikke helt ved, hvilke rammer for arbejdstiden A20 sætter.

”Sikringen af de fire timers forberedelse derhjemme er jo fra vores lokalaftale. Den fik vi næsten samtidig med A20, så det er nok derfor, det er svært at skelne”, siger hun.

”Målet er at finde de gode fortællinger, men der er også steder, hvor det ikke går så godt. Så derfor er der både 'handlingsanvisende fortællinger' og 'barrierefortællinger'”, fortæller hun.

En barrierefortælling, der gjorde indtryk på hende, kom fra en lærer, som synes, at A20 fyldte for lidt på hans skole.

Skolen havde haft to planlægningsmøder, hvor skoleplanen blev præsenteret, der er en del af A20 og skal sikre, at lærerne bliver hørt i forbindelse med prioriteringer på skolen.

”Det handler om næste års planlægning. Så gennemgår ledelsen en liste over, hvornår tingene skal ske. Men læreren vil hellere have en pædagogisk drøftelse. Han føler, at planerne bare bliver fremlagt. Han regnede med at få mere indflydelse på, hvilken retning skolen skal gå, men følte, at han fik en orientering på samme måde som før A20”.

Men der er også mange fortællinger, som giver handlemuligheder, andre kan bruge. Arbejdet med netop skoleplanen går igen i flere fortællinger. En tillidsrepræsentant fortæller, at det var svær at få inddraget kollegerne i prioriteringerne i skoleplanen det første år med A20.

”Ledelsen og jeg synes, det var svært at inddrage lærerkollektivet. Derfor valgte vi at lave skoleplanen helt uden inddragelse. Det var lærerne frustrerede over”, siger tillidsrepræsentanten i fortællingen.

I år var lærerne inviteret til at give input til skoleplanen.

”Lærerne drøfter skoleplanen i team, og så skal jeg samle op på lærernes input. Der er nu en større gennemsigtighed i arbejdet med skoleplanen, hvilke har imødekommet den frustration, som lærerne havde i år 1”.

Arbejdstidsaftalen er stadig langt fra målet

Opsamlingen af fortællingerne viser, at det generelt går fremad med at få implementeret A20's bestemmelser mange steder, bl.a. i forhold til opgaveoversigten.

De lokale lærerkredses indsats er afgørende for, at aftalen kommer til at leve. Og fortællingerne viser, at tillidsrepræsentanten har en stor rolle med at sætte medlemmernes faglighed i spil i pædagogiske drøftelser på skolen.

Men fortællingerne viser også, at A20 er usynlig for mange medlemmer.

Opsamlingen af fortællingerne peger på, at mange DLF-medlemmer har svært ved at koble deres oplevelser af forandringer i hverdagen til A20, selvom forbedringerne faktisk er sket som en udløber af eksempelvis skoleplansarbejdet, lyder det på en af de opsamlingsplancher, som bliver præsenteret for gruppen.

Ifølge A20 skal lærerne inddrages i ledelsens prioriteringer på skolen. Det skal ske i arbejdet med skoleplanen, men mange steder udfordrer det arbejde både lærere og ledere.

Næstformand i DLF Dorte Lange understreger, at det er vigtigt, at lærerne bliver inddraget i prioriteringen af skolens resurser.

”En af de ting, vi har sagt, er, at lærerne skal mærke, at forberedelsestiden skal stå bedre mål med undervisningstiden. Men hver gang, der kommer besparelser, bliver der færre lærerstillinger eller færre funktioner, og det betyder, at det bliver sværere”, siger Dorte Lange.

Hun peger netop på skoleplanen som et sted, hvor arbejdstidsaftalen kan være med til at kompensere for kommunernes pressede økonomi.

”Vi får faktisk indflydelse på, hvordan der bliver prioriteret på skolen. Det gør, at vi trods alt er med til at påvirke, hvad der sker på skolerne på trods af det økonomiske pres”.

Hun havde gerne set, at Danmarks Lærerforeningen var længere med målet fra kongressen i 2021 om, at alle lærere skal mærke arbejdstidsaftalen A20.

”Det er ikke noget, der bare lige slår igennem. Det er stadig både meget afhængig af, hvordan man griber det an i den enkelte kommune, og hvordan skoleledelsen på den enkelte skole går til opgaven. Det er en ny måde at arbejde på, som alle skal vænne sig til”, siger hun

Formandsberetning: Vi er først i mål med A20, når alle medlemmer kan mærke forskellen

Dorte Lange peger på, at arbejdet med arbejdstidsfortællinger er en måde, som DLF arbejder med at bakke kredse og tillidsrepræsentanter op i, hvordan man kan sparke døren ind til det gode samarbejde.

”Vi har sat fem pejlemærker, som vi gerne så opfyldt i 2023. Det kommer vi nok ikke til at ske alle steder, men vi kommer helt klart til at se en bevægelse henimod pejlemærkerne”, siger Dorte Lange.

AnneDorthe Johnsen er ikke i tvivl om, at DLF er på rette vej.

”Jeg har stor respekt for, at DLF kaster så meget tid efter det her. Jeg tror på, at det kan ændre noget”, siger hun.

”Når jeg interviewer, slutter jeg altid med at sige til læreren, at det her er den korteste vej, du nogensinde får ind til DLF. Er der noget, din fagforening skal have at vide, så har du chancen her. Den sidste sagde til mig: 'Du skal sige til dem, at de skal skabe et arbejdsmiljø, så jeg kan blive i mit arbejdsliv til, at jeg bliver 70'”.