Debat

Kravet om et maksimalt undervisningstimetal skal løftes fra vores fagforening, lyder det fra to DLF-medlemmer.

Debat: Kære Gordon. Har du glemt vores fælles kamp for bedre vilkår?

Det virker, som om A20 er blevet en sovepude for kommunerne frem for den trædesten, der skulle bringe os videre, skriver de to DLF-medlemmer.

Offentliggjort

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kære Gordon

I en artikel i Folkeskolen, som omhandler vores arbejdstidsaftale A20, udtaler du, at du har det rigtig godt med A20 og det forpligtende samarbejde, der ligger i aftalen. Du fremhæver forpligtelsen til at prioritere, hvad der vigtigere end andet.

Men hvor står vi som lærere, når kommunens og ledelsens prioriteringer kontinuerligt indebærer en opprioritering af undervisningstimetal og en nedprioritering af forberedelsestiden? Vi har senest set det i Viborg, hvor lokalaftalen er blevet opsagt, netop for at kommunen kan skære i forberedelsen for at give lederne større mulighed for at prioritere.

Vores oplevelse er, at det vigtigste for lærerne er balancen mellem tid og opgaver. Men balancen er der ikke. Den bliver ikke prioriteret. De fleste lærere er ved at drukne i opgaver og et alt for stort antal lektioner. Kommunernes prioriteringer presser os på vores faglighed, på vores moral, på vores arbejdsglæde og på vores helbred.

Røde lamper bør blinke

I medlemsundersøgelsen om vores arbejdstid kan man læse, at kun 22 procent af den fjerdedel af DLF’s medlemmer, der har haft overskud til at besvare undersøgelsen, udtrykker, at de oplever en bedre sammenhæng mellem tid og opgaver. En fremgang på to procentpoint siden 2021.

Kun 23 procent svarer, at deres individuelle forberedelse prioriteres. En fremgang på to procentpoint. De røde lamper bør blinke i fagforeningstoppen, når under en fjerdedel af de adspurgte mener, at der er skabt bedre balance i deres arbejdsliv. Det virker, som om A20 er blevet en sovepude for kommunerne frem for den trædesten, der skulle bringe os videre.

Derfor er det så vigtigt, at vi ved overenskomstforhandlingerne ikke er bange for at fremføre arbejdstidskrav. Hvad er alternativet?

At man, som en del af A20´s forpligtende samarbejdsspor, vil finde ressourcer til færre lektioner for den enkelte lærer virker ikke realistisk. Sporene fra Ringsted og Viborg skræmmer. Et krav om et maksimalt undervisningstimetal skal løftes fra vores fagforening centralt, det må ikke gøres til omdrejningspunkt for lokale forhandlinger.

Intentionen med A20, hvor den enkelte lærer i åben dialog med skolelederen finder balance i opgaverne, er ganske enkelt ikke i overensstemmelse med virkeligheden. I virkeligheden er kampen om balance blevet den enkeltes individualiserede og uigennemskuelige overlevelseskamp. Men vi må og skal insistere på fælles forhandlinger for alle. Som fagforening er vi ved at save den gren, vi sidder på, over ved at købe ind på præmissen om lokalaftaler og en individualiseret overlevelseskamp ude på skolerne. Hvor er solidariteten og den fælles kamp for bedre vilkår?

Krav om maksimalt undervisningstal

Der bliver lavet mange lokale løsninger for at holde hovedet oven vande. F.eks. på Brønshøj Skole, hvor man bl.a. har fjernet vejlederfunktioner for at få flere tolærertimer. Men samtidig er alle lærere også pålagt 780 timers undervisning. Vi forstår den prioritering, man har foretaget på Brønshøj skole, men for os er det også udtryk for, at der findes ressourcer på de enkelte skoler, som DLF burde kæmpe for, blev konverteret til færre lektioner for den enkelte lærer.

Vi vil vove den påstand, at lærere, der er mindre pressede og bedre forberedt, kan gøre lige så stor en forskel hvis ikke større end lokale løsninger baseret på, at lærerne skal undervise mere og har mindre tid til forberedelse.

Så kære Gordon. Vi deler din bekymring for, om KL vil acceptere et krav om et maksimalt undervisningstimetal. Men har de på sigt har et alternativ? DLF må presse på fra alle sider, hele tiden. En folkeskole i mistrivsel, højt sygefravær, rekrutteringsproblemer og tillidskrise efterlader efter vores mening ikke KL i en særlig god forhandlingssituation. Hvis man vil skabe en god folkeskole, er man nødt til at skabe gode arbejdsbetingelser for de ansatte.

Vi lærere må aldrig stoppe med at råbe højt om forholdene ved hver en lejlighed. Også ved overenskomstforhandlingerne. Ellers har vi bare lagt os til rette på sovepuden.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk