I årevis har fængslerne undervist indsatte i deres eget lukkede system. Men siden 2007 har indsatte i Statsfængslet Møgelkær kunnet tage grundforløbet til en håndværksuddannelse. Undervisningen foregår hovedsageligt i fængslet, og en erhvervsskole står inde for kvaliteten. Erfaringerne er så gode, at Kriminalforsorgen er i gang med at udbrede ordningen til andre fængsler.

»Tidligere skulle indsatte have udgang for at kunne følge undervisningen på en erhvervsuddannelse. Men vi har værksteder med de nødvendige maskiner, og vores værkmestre har samme faglige kvalifikationer som erhvervsskolelærerne, så det er dumt, hvis vi ikke bruger dem til at undervise frem for blot at beskæftige de indsatte«, siger Benny Christensen, der som beskæftigelsesleder i det åbne fængsel ved Horsens har været med til at udvikle den såkaldte Voks-model (Vejlednings- og kompetencecenter). I dag er han udviklingskonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Indsatte uden uddannelse har fire gange så stor risiko for at begå ny kriminalitet i forhold til andre indsatte. Det viste en undersøgelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervsråd for et par år siden.

»Vi har begået den store fejl i mange år, at vi for det meste har prøvet at gøre alt selv. Nu arbejder vi sammen med andre om at styrke vores uddannelsestilbud, for spørgsmålet er, om vi spærrer de indsatte inde eller lukker dem ude«, funderer Benny Christensen.

Erhvervsskolen godkender de indsattes præstationer. Men det er fængslets egne værkmestre, der underviser, og for nogle har det været et stort spring.

»Ét er selv at lære et fag, noget andet er at lære fra sig. Hvis man instruerer en indsat under uddannelse i at male et vindue, og det ikke bliver godt nok, kan man ikke bare lade en anden male det om året efter«.

Fængslernes arbejdspladser skal tjene penge for at bidrage til økonomien, så jo flere indsatte der sidder på skolebænken, desto færre er der til at arbejde i produktionen.

»Vi omsætter for 100 millioner kroner om året på værkstederne, så der kan være lidt kamp om at få fat i de velfungerende indsatte. Men vi prøver at få arbejdsopgaverne til at matche erhvervsskolens krav. Vi har for eksempel haft en indsat, som i sit afgangsprojekt lavede en trappe til en kunde«.

Hvis en indsat skal i gang som tømrer, men ikke er god til matematik, kan fængselsskolen bringe ham på niveau med erhvervsskolernes undervisningsmateriale.

»Nu er det en fælles kamp at føre de indsatte igennem grundforløbet. Vi kan godt undvære nogle i produktionen, når vi får taxametertilskud fra staten for at undervise dem«, siger Benny Christensen.

De indsatte kan begynde på et grundforløb til for eksempel murer, tømrer eller maler, så snart de kommer til Møgelkær. De når måske ikke at gøre det færdigt, men så kan de søge ind på en erhvervsskole og fortsætte, hvor de slap, ved løsladelsen.

»Vi har sat struktur på vejledningen, så alle får en samtale, når de ankommer til fængslet. Tidligere var det kun dem, der ønskede det. Vi prøver at sætte de indsatte i centrum, så i stedet for at vi fortæller, hvad der er bedst for dem, spørger vi ind til, hvad de har lyst til, og prøver at finde en løsning ud fra det«, siger Benny Christensen.

Den anerkendende samtale er med til at fjerne modstand.

»De indsatte ser os ofte som et fjendebillede, men de, der uddanner sig, har en helt anden måde at henvende sig til værkmestrene på. Hvis de kommer fem minutter for sent, siger de undskyld. De arbejder ikke kun for de 10-12 kroner i timen, men også for at få 10 til eksamen«.

Det kan være svært for indsatte, som ikke har den store skolesucces med i bagagen, at overskue et grundforløb på op til 60 uger. Derfor er afklaring af merit et vigtigt element.

»Mange har taget AMU-kurser, før de kom i fængsel. Det er befriende, når det går op for dem, at de allerede kan noget, som de så kan springe over på grundforløbet«.

Benny Christensen er i dag ansat til at sprede ideen om uddannelse efter Voks-modellen til andre fængsler, og interessen er pæn.

»Desværre har politikerne ikke lyst til at støtte os økonomisk. Det koster ellers op til 800.000 kroner at have en indsat siddende i et år, så der er penge at spare, hvis vi kan redde nogle ud af en kriminel løbebane og væk fra overførselsindkomster«.

Fængslet hjælper så vidt muligt de indsatte i praktik og til lærepladser.

»Vi opnår de bedste resultater, når mester tager imod ved porten. Job og kærlighed kan holde dem ude af fængslet«.

Benny Christensen bliver af og til spurgt, hvorfor fængslerne skal gøre så meget for de indsatte. Om ikke det er bedre at tænke på ofrene.

»Det er netop det, vi gør. Vi tænker på dem, der bliver de næste ofre, hvis vi ikke hjælper de indsatte til et job«. |

Alex har mistet sin mor. Det var hans far, der skød hende. Alex, Camilla og Cherie har hver deres historie om vrede, savn, svigt - og forældre i fængsel. Foruden filmen »Et hul i himlen« findes der også et interaktivt undervisningsmateriale til elever fra 12 år og opefter. Der er korte filmklip om besøg i fængslet, test om moral og venner, rollespil og mulighed for at læse om forskellige kriminalsager og selv vurdere straffen, der blev resultatet.

Find det på faengsel.com

Celler og bure til gårdture gør et stort indtryk, når fængselsfunktionær Jan Holmgaard viser skoleelever rundt i Arresthuset i Aalborg. Men det er især to andre ting, der overrasker eleverne.

»Eleverne tror, at de indsatte er 35-40 år, men langt de fleste er kun omkring 20 år. Det kommer også bag på eleverne, at mange indsatte er gået ekstremt tidligt ud af skolen. Samlet har de måske siddet på skolebænken i et år til halvandet«, siger Jan Holmgaard.

Som en af de få arrester arrangerer Arresthuset i Aalborg rundvisninger for skoleelever. Det bliver til 70 besøg om året under mottoet »Vi vil helst ikke se jer igen!«

Eleverne ser en celle, vagtrum, besøgslokale, burene til gårdture og biblioteket, der også fungerer som skolestue. Hvert sted uddyber Jan Holmgaard, hvad der foregår. I skolestuen er eleverne gode til at spørge ind til, hvor meget de indsatte kan, og hvad arresten kan hjælpe dem med.