»Hvis du er rigtig klog, kan du ikke bruge skolen her til noget«, siger Erik. Han er 29 år og har siddet over et halvt år i varetægt i Vestre Fængsel, hvor han venter på sin dom i en narkosag.

»Undervisningen her er nødt til at være bred, fordi nogle kan ikke så meget, og andre kan meget. Jeg er ikke supergod, så jeg kan godt lære noget. Jeg har gået til engelsk tidligere, nu har jeg dansk og matematik. Jeg vil gerne bruge tiden her fornuftigt, så det ikke er helt spildt«.

Erik vil gerne have en fremtid som ejendomsmægler. Han vil også gerne have børn. Og han ved godt, at så skal han lægge sit liv om. Han har indtil nu siddet i flere fængsler rundt om i landet.

For tre år siden var han ude for en trafikulykke, hvor hans knæ blev ødelagt. Han er opereret mange gange og venter på erstatning.

»Jeg har nemmere ved at lære i dag. Trafikulykken har faktisk givet mig noget ro. Jeg sad længe i kørestol og har gået med krykker i et par år. Men det har lært mig at slappe af. Jeg er også blevet ældre og har fået nemmere ved at koncentrere mig«, fortæller han.

Erik har ikke gået meget i skole siden 7. klasse. Men da han blev fængslet, var han i gang med en grunduddannelse på handelsskole.

»Jeg var en ballademager i skolen. Jeg havde for meget krudt i røven, og skolen interesserede mig ikke. Det var okay på de små klassetrin, men så fik jeg en lærer, jeg ikke kunne med. Det kørte ikke mellem os. Men når vi mødes i dag, kan vi godt snakke sammen«.

Kort fortalt pjækkede Erik meget og hang ud med nogle kammerater i stedet for at gå i skole. Før det havde han prøvet at have sin mor med i skole i lang tid. Det var heller ikke sagen.

»Jeg kunne ikke sidde stille. Men hvis jeg syntes, det var interessant, kunne jeg godt sidde stille. Jeg var middelgod til matematik og idræt, og jeg har egentlig klaret mig okay i skolen, når jeg var der«.

Han blev smidt ud af folkeskolen, og i 8. klasse kom han på efterskole, men han var der kun et par måneder. Efter en weekend hjemme tog han ikke tilbage. Han kunne ikke lide at være på efterskolen, og hjemme var kammeraterne.

Erik blev taget af politiet første gang som 16-årig. For indbrud og senere for narkokriminalitet.

Efter forsøget med efterskolen blev han spurgt, om han ville have en læreplads som smed eller tømrer. Det sagde han ja til. Han fik læreplads som smed, men holdt op med at komme på arbejde efter et par måneder.

»Måske var det meget godt med den læreplads. Jeg ved ikke, hvad de skulle have gjort for at fange min interesse. De gjorde jo egentlig noget«, mener Erik.

Han kunne godt tænke sig at tage folkeskolens afgangsprøve i fængslet, så han har noget, han kan bruge til noget. Det kan man ikke i Vestre Fængsel, fordi man kun sidder i varetægt dér, indtil man har fået dom.

»Jeg melder mig til alt det, jeg kan, for at komme ud af cellen. Jeg har haft matematik, engelsk og nu dansk her, og om fredagen har jeg madlavning. Der er vi seks stykker, der laver mad, bager og spiser sammen. I de små arrester kan man få lov at gå i køkkenet til hverdag«.

Erik mener, at man i fængslet burde gøre meget mere for at hjælpe de indsatte med at få en uddannelse.

»De fleste fortsætter jo i kriminalitet, når de kommer ud, så det ville være godt, hvis man kunne hjælpe folk med at ændre deres liv«, siger han. |

Redaktionen kender Eriks rigtige navn