Løb og læsning. Det er to aktiviteter, som er nødvendige, hvis lærer Anja Hyldgaard Pedersen skal bevare arbejdsglæden og få energi til undervisningen.

»Det er vigtigt at være bevidst om at finde noget, som jeg gør, fordi jeg godt kan lide det, og som ikke er skole«, siger hun.

Hun er 25 år, uddannet lærer i 2007 og arbejder på Skolen på La Cours Vej på Frederiksberg.

Hendes erfaringer fra det første år som lærer er, at hurdlen er at finde ud af, hvordan man holder fri. For hende er løsningen at sørge for, at så meget arbejde som muligt finder sted på skolen.

»Der skal være den fysiske skelnen mellem, om jeg arbejder eller holder fri. Jeg fandt ud af, at hvis jeg tager bøgerne med hjem, så holder jeg aldrig fri. Nu lader jeg bøgerne ligge på skolen og klarer stort set al forberedelsen der«, siger hun.

Hun har altid læst masser af skønlitterære bøger, men det første halve år som lærer læste hun kun skolerelevante bøger.

»Jeg opdagede, at jeg savnede de bøger, jeg læser, fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal bruge dem i min undervisning«.

Nu sørger hun for også at læse »lyserøde bøger«, som hun kalder dem. Bøger om og henvendt til unge kvinder. Det skal være ren underholdning.

Motionen var der pludselig heller ikke tid til længere, da hun blev lærer.

»Jeg havde ikke tid til andet end skolen«, siger hun. Så indså hun, at hun blev nødt til at prioritere sin tid på en anden måde, hvis hun skulle bevare energien.

Nu sørger hun for at foretage sig noget, som intet har med skole at gøre. Hun løber tre eller fire gange om ugen. Tit om eftermiddagen efter arbejde.

»Det hjælper mig til at sætte problemer i perspektiv. Det er typisk små konflikter, der har været i løbet af dagen, og som jeg før kunne blive ved med at spekulere over. Når jeg løber, bruger jeg energi på en anden måde, og jeg finder ud af, at små konflikter ikke er så betydningsfulde. Det giver ingenting at bruge energi på dem«.

Anja Hyldgaard Pedersen bruger løb og læsning på to forskellige måder.

»Jeg bruger løb som ildslukning og for at få renset ud. Læsning bruger jeg som afslapning. Når jeg læser, kommer jeg et helt andet sted hen«, siger hun.

Hendes mor er også lærer og har undervist i 25 år. Men for halvandet år siden blev hun sygemeldt med stress.

»Min mor har altid brugt meget tid på arbejdet. Forberedt sig derhjemme, talt med forældre og engageret sig meget i skolen. Hun har ikke haft plads til andet ved siden af skolen, som har givet hende input til undervisningen. Så det er lidt paradoksalt, at jeg var på vej i den samme fælde. Det har skræmt mig til at prioritere anderledes«.

Anja Hyldgaard Pedersen har altid været perfektionist, og hun vil gerne praktisere den bedst mulige undervisning. Men hvor meget skal der til, før man klarer undervisningen godt nok?

»Især som ny lærer kan det være svært at vurdere. Man har kun sig selv til at vurdere, hvornår undervisningen er god nok«.

Hun oplever, at nyuddannede har en tendens til at sætte forventningerne til egne præstationer alt for højt.

»I forhold til stress er man sin egen største fjende«, mener hun.

Hendes konklusion er, at det handler om at finde ud af, hvad man selv får energi af, og så dyrke det.

»I starten føltes det, som om jeg pjækkede, når jeg gjorde noget, som ikke havde med skolen at gøre«.

At være en engageret lærer og at tage sig tid til andet, som overhovedet ikke handler om skole, er ikke i modstrid med hinanden, mener hun.

»Tværtimod tror jeg, man bliver en mere engageret lærer, hvis man sørger for også at lave noget andet«. |