Hvorfor vil de unge i fængslerne gerne gå i skole, når de pjækkede det meste af tiden i folkeskolen, dengang de gik dér?

Det spørgsmål har interesseret Marianne Krammer så meget, at hun i 2007 skrev speciale om fængselsundervisning. Hun var dengang ansat som beskæftigelsesvejleder i Ringe Statsfængsel, der er et ungdomsfængsel. Hun er uddannet lærer, har været skoleleder, har læst cand.pæd. og arbejder nu som forstander for Sydfynsk Sprogcenter. Specialet handler især om unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk.

De unge fortæller, at de ikke følte sig tilpas i skolen, de havde svært ved at følge med fagligt, og de har ifølge dem selv mest »lavet ballade«.

De indsatte lægger balladeattituderne fra sig og tør sige, at de er fagligt dårligt funderede, og at de er kede af, at de kan så lidt.

»Over halvdelen af dem havde ikke afsluttet 9. klasse. Der var én, der ikke havde gået i skole siden 3. klasse, en del havde ikke været meget på skolen siden 5.-6. klasse, og der var mange, der ikke kom på skolen efter 7. klasse«, siger Marianne Krammer.

De fortalte hende, at de i stedet hang ud på gaden med de andre, der pjækkede.

»De findes i alle større byer, og det må da ligge lige til højrebenet for kommunerne at gøre noget. Man ser jo, at disse unge ofte ender i fængslerne. Manglende skolegang og kriminalitet hænger direkte sammen. Det ved man«.

»Jeg kan sagtens se, at det har været nemmest ikke at have dem i skolen, for der har jo været en masse problemer med dem«, siger Marianne Krammer, der fortæller, at i fængslet går mange af disse indsatte til FVU-prøver og klarer sig fint.

»De har en elendig skolebaggrund, ja, men de er som regel ikke ordblinde, og de kommer hurtigt efter det faglige. Det betyder, at man kunne sætte meget mere ind på det her område«.

I skolen har drengene fra indvandrerfamilierne altid skullet konkurrere med middelklassedanskerne og deres normer. Det har de klaret rigtig skidt.

»Men middelklassen møder de ikke i fængslet. Alle er mere lige i fængslet, og alle de indsatte har brug for at lære noget. Fængselslærerne taler på en anden måde med de indsatte, og de har mulighed for at spørge uden at føle sig dumme«, siger Marianne Krammer.

Hun fortæller også, at de ansatte i fængslerne i de senere år har oplevet, at de indsattes begrebsverden er blevet mindre, og at de har dårligere sprog.

»Vi tror, at vi nu oplever dem, der ikke har fået modersmålsundervisning. Mange er 'dobbelt halvsprogede'. De har ikke et ordentligt modersmål og heller ikke et ordentligt dansk. Når deres modersmål er mangelfuldt, har de også svært ved at lære dansk. Det betyder, at der er meget, de ikke forstår. Ens verden er ikke større end ens sprog«.

De unge indsatte i Ringe Statsfængsel har simpelthen svært ved at finde ud af de sociale spilleregler.

»De ved ikke, hvordan de skal henvende sig til fremmede, hvad man kan spørge fremmede om. Når man ikke kender spillereglerne, er der ingen, der gider være sammen med én, og man kan ikke begå sig på uddannelsesinstitutionerne - eller i livet«, siger Marianne Krammer.

Når de i fængslet gerne vil gå i skole, er det, dels fordi de synes, det er nemmere end fængslets arbejdstilbud, men de indsatte fortæller også, at de i fængselsskolen oplever sig selv som elever mere end som indsatte. Dels fremhæver de, at de gerne vil bruge tiden på noget fornuftigt.

I specialet konkluderer hun, at Kriminalforsorgen bør udnytte langt bedre, at en så uddannelsesfremmed gruppe vælger at gå i skole, mens de er indsatte. |