»Når man smiler, øger man blodtilstrømningen med 35 procent. Det giver ilt til hjernen. Men mange lider desværre af iltmangel«.

Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens taler om, hvordan man får energi. Hvordan man kan »tænke op«, fordi positiv indstilling virker. Når man siger det positive højt, virker det på kroppen.

Vi spejler os også i hinanden, og det betyder, at når man taler positivt og har en positiv indstilling, så smitter det. Man kan gøre hjernen glad.

Kjeld Fredens er lige nu i gang med at skrive bogen »Lup på lederhjernen«, der udkommer næste år. Han har tidligere skrevet en grundbog i neuropædagogik, været seminarierektor ved Skive Seminarium og er nu udviklingschef ved Vejlefjord Center og vismand i Kompetencerådet.

Den nye bog handler om, hvad et godt liv er. Om sundhed, vitaladfærd og om, hvad der giver energi. Men også om hvordan man kan blive stresset af at være sammen med stressede personer, at man kan tale stress frem, ligesom man modsat altså kan fremme energien i fællesskab.

»Kost, motion, glæde og hvile er fire energikilder, der kan forebygge de sygdomme, der følger i hælene på stress. De kan bruges i sundhedsfremme og forebyggelse«, understreger Kjeld Fredens.

»Når hormonsystemet øger produktionen af stresshormoner, stresser kroppen: pulsen og blodtrykket stiger, kroppen bliver spændt, og koncentrationen øges. Faktisk er denne stress en forudsætning for at kunne udføre et arbejde. At stresse i ordets positive betydning handler om at kunne sætte sig op til noget, sætte sig ind i en sag og gøre den færdig. Stress er i denne betydning en generel opspænding, som når man ser en spændende film. Men opspænding forudsætter afspænding, og det er her, det store problem befinder sig, for reelt kan næsten alle mennesker arbejde hårdt og længe, hvis de bare forstår at spænde fra og hvile ud. Overhører man kroppens signaler om hvile, lægger man op til den kroniske stress, som er farlig«, siger han.

Den stress, som kan måles biologisk, udløser også stress på et psykisk plan. Man bliver træt, ukoncentreret og begynder at glemme ting.

Snart breder den psykiske stress sig til det sociale felt. Man har ikke overskud til at være sammen med andre, men er måske trist og bidrager ikke med den indsats, som andre forventer. Måske presser man på for fortsat at leve op til andres forventning, men det stresser kun yderligere, og snart kører det hele i ring.

Kjeld Fredens taler om en arbejdsplads, hvor 20 procent af medarbejderne er stressede. Lad os så prøve at skifte fokus og se på de 80 procent, der ikke er det. Hvad er deres mestringsstrategier? En arbejdsplads med 20 procent stressede medarbejdere er ikke en sund arbejdsplads, men i stedet for at fokusere på de stressede medarbejdere kan man prøve med en sundhedstænkning - en mulighedstænkning, hvor man kan prøve at finde den strategi, der er god for hver enkelt person.

»Behandling bygger på systemtænkning, mens sundhedstænkning er rettet mod individets livsverden. Når en sygdom er behandlet, er man rask, men man er ikke nødvendigvis sund«, som han forklarer det. Hvordan skaber man så sundhedsfremme?

Vitaladfærd kunne være en betegnelse på den adfærd, der kan sikre sundhed, mener Kjeld Fredens.

»Vitaladfærd er en slags 'best practices' - man studerer det bedste, kopierer det ikke, men finder sin egen stil. I eksemplet med arbejdspladsen betyder det, at man interesserer sig for, hvorfor de 80 procent ikke er stressede. Hvilken vitaladfærd mestrer de? Man kan lære meget af at se på virksomhedens stressede hverdag og finde de situationer, hvor medarbejderne burde være stressede, men ikke er det«, mener Kjeld Fredens.

Batterierne skal hele tiden lades op, ellers går vi i stå.

Mad er energi, og gode kostvaner er en vigtig og kendt vitaladfærd. Motion er efterhånden også blevet et velkendt middel, som man har dokumenteret virker ved at stimulere de dele af hjernen, der arbejder med kreativitet, læring og hukommelse - og altså giver god energi. Motion kan gøre én helt høj og give psykisk velvære.

Glæde er en tredje vitaladfærd, ifølge Kjeld Fredens. Og med den dykker vi ned i en ny videnskabelig disciplin, nemlig positiv psykologi.

En undersøgelse med mere end 275.000 personer har vist, at glade mennesker har mere succes i deres sociale forhold, på arbejde og med deres sundhed. Glæden ligger overvejende i forventningen om at opnå noget og langt mindre i at opnå et resultat.

»Glade mennesker er mulighedsorienterede, og så har de den fordel, at de er lette at holde af. Glade mennesker er kendetegnet ved at have positiv selvopfattelse, være kreative, have høj social adfærd, være effektive problemløsere og have et stærkt immunsystem«, fortæller han.

En fjerde vitaladfærd er hvile og søvn. Man kan arbejde meget og længe, hvis man mestrer at spænde fra. Specielt en god nats søvn har gavnlig indflydelse på vort velbefindende. Under søvnen udskiller vi store mængder væksthormon, som har betydning for kroppens vedligeholdelse, vi konsoliderer hukom melsen i den dybe fase af søvnen, og så er vi meget mere omgængelige, når vi har sovet ud.

Alt dette er nytænkning, der handler om at fremme en mulighedstænkning frem for en begrænsningstænkning. Fokus bliver flyttet fra et behandlingsfelt til et hverdagsfelt, hvor individet bliver en aktivt handlende del af sin egen udvikling. Det er sundhedsfremme. |

92 procent af lærerne synes, at deres arbejde ofte eller meget ofte er meningsfuldt, og 86 procent oplever stor eller meget stor støtte fra kollegerne. 37 procent oplever sig noget, ret eller virkelig stressede. Og otte ud af ti synes, at de har meget lille kontrol over deres arbejdssituation. Casa-undersøgelse af lærernes psykiske arbejdsmiljø i 2007